Nu har jeg ingen filmteoretisk baggrund, overhovedet.
Har tit undret mig over, hvordan man kan se en instruktør er god. Hvis filmen er god, er det så ensbetydende med en god instruktør?...hvis kameravinklerne er fede, er det så instruktørens skyld eller DoP?
Nu har jeg ca. samme filmteoretiske baggrund som dig selv :)
Men når nu jeg personligt roser en instruktør, så er det som regel for indgangsvinkel, person-instruktion og lidt mod :)
F.eks. roser jeg gerne igen og igen Tarantino for flere scener i Pulp Fiction, hvor han, imod mange andre "store" instruktører, filmen lange sekvenser i et hug.. F.eks. samtalen om fodmassage på vej op i elevatoren og rundt i gangsystemet, der er én lang optagelse.. Mange ville have cuttet den scene op i hundrede små bidder, hvor ved vægten på skuespil ikke ville være så stor.. I lige nøjagtig den scene er det nemt at mærke, hvor meget der er arbejdet med karakter-følelse og indlevelse, og den ville aldrig have været lykkedes foruden :)
En instruktør som Shyamalan roser jeg gerne for hans ofte utraditionelle tilgang, det være sig både vinkler, men så sandelig også fortælle-form.. En film som f.eks. Unbreakable kunne jo nemt være lavet mere high-paced og derved have fanget et bredere, mere mainstream publikum.. Men Shyamalan trækker bevidst tempoet ned, og lægger stor vægt på person-instruktionen, så vi får medfølelse for alle karaktererne.. Historien bliver fortalt, så den til tider næsten føles for langsom, men det gør blot forløsningen ved slutningen endnu større.
Ved ikke om noget af det giver mening.. Men - sådan set jeg i hvert fald på det :)
I øvrigt tror jeg nok, at DoP og instruktøren for det meste bliver enige om hvordan en vinkel skal filmes :) Men uden jeg ved mere om det end rene formodninger :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#1 Skeloboy 16 år siden
Har tit undret mig over, hvordan man kan se en instruktør er god. Hvis filmen er god, er det så ensbetydende med en god instruktør?...hvis kameravinklerne er fede, er det så instruktørens skyld eller DoP?
#2 HonoDelLoce 16 år siden
Men når nu jeg personligt roser en instruktør, så er det som regel for indgangsvinkel, person-instruktion og lidt mod :)
F.eks. roser jeg gerne igen og igen Tarantino for flere scener i Pulp Fiction, hvor han, imod mange andre "store" instruktører, filmen lange sekvenser i et hug.. F.eks. samtalen om fodmassage på vej op i elevatoren og rundt i gangsystemet, der er én lang optagelse.. Mange ville have cuttet den scene op i hundrede små bidder, hvor ved vægten på skuespil ikke ville være så stor.. I lige nøjagtig den scene er det nemt at mærke, hvor meget der er arbejdet med karakter-følelse og indlevelse, og den ville aldrig have været lykkedes foruden :)
En instruktør som Shyamalan roser jeg gerne for hans ofte utraditionelle tilgang, det være sig både vinkler, men så sandelig også fortælle-form.. En film som f.eks. Unbreakable kunne jo nemt være lavet mere high-paced og derved have fanget et bredere, mere mainstream publikum.. Men Shyamalan trækker bevidst tempoet ned, og lægger stor vægt på person-instruktionen, så vi får medfølelse for alle karaktererne.. Historien bliver fortalt, så den til tider næsten føles for langsom, men det gør blot forløsningen ved slutningen endnu større.
Ved ikke om noget af det giver mening.. Men - sådan set jeg i hvert fald på det :)
I øvrigt tror jeg nok, at DoP og instruktøren for det meste bliver enige om hvordan en vinkel skal filmes :) Men uden jeg ved mere om det end rene formodninger :D
#3 Skeloboy 16 år siden