Jeg vil da lige bidrage med noget relevant til den her tråd. Der er allerede nævnt mange gode film, men der findes jo rigtig mange gode kærlighedsfilm.
I tilfældig rækkefølge: Angst æder sjæle op (Angst essen Seele auf), 1974 Den een og fyrretyvende (Sorok pervyy), 1956 Stardust (2007) Amour (2012) Store forventninger (Great Expectations), 1946 Skønheden og Udyret (La belle et la bête), 1946 Historien om en soldat (Ballada o soldate), 1959 Tuvalu (1999) Moonrise Kingdom (2012) Borte med blæsten (Gone with the Wind), 1939 Mod muren (Gegen die Wand), 2004 Skygger i paradis (Varjoja paratiisissa), 1986 Moscow Does Not Believe in Tears (Moskva slezam ne verit), 1980 Tranerne flyver forbi (Letyat zhuravli), 1957 Pigen med paraplyerne (Les parapluies de Cherbourg), 1964
Mener at Lost in Translation er nævnt. Den vil jeg også godt bakke op om. Flot at man kan lave en film hvor der sker lidt og så alligevel være så rammende. Desvære har Sofia Coppola ikke kunne holde den standard siden.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
#51 Highland Park 11 år siden
#52 Ispep 11 år siden
#53 Åkepool 11 år siden
Og smukt er det.
#54 Highland Park 11 år siden
#55 Lord Beef Jerky 11 år siden
#56 Highland Park 11 år siden
#57 Kisbye 11 år siden
Der er allerede nævnt mange gode film, men der findes jo rigtig mange gode kærlighedsfilm.
I tilfældig rækkefølge:
Angst æder sjæle op (Angst essen Seele auf), 1974
Den een og fyrretyvende (Sorok pervyy), 1956
Stardust (2007)
Amour (2012)
Store forventninger (Great Expectations), 1946
Skønheden og Udyret (La belle et la bête), 1946
Historien om en soldat (Ballada o soldate), 1959
Tuvalu (1999)
Moonrise Kingdom (2012)
Borte med blæsten (Gone with the Wind), 1939
Mod muren (Gegen die Wand), 2004
Skygger i paradis (Varjoja paratiisissa), 1986
Moscow Does Not Believe in Tears (Moskva slezam ne verit), 1980
Tranerne flyver forbi (Letyat zhuravli), 1957
Pigen med paraplyerne (Les parapluies de Cherbourg), 1964
Mener at Lost in Translation er nævnt. Den vil jeg også godt bakke op om. Flot at man kan lave en film hvor der sker lidt og så alligevel være så rammende. Desvære har Sofia Coppola ikke kunne holde den standard siden.