Gravatar

#1 Collateral 19 år siden

Hej.
Jeg har et spørgsmål for man hører tit udtrykket at en skuespiller er en "god karakterskuespiller", og hvad vil det sige at en skuespiller er karakter skuespiller? Hvad er de ellers?
Man må jo spørge for at lære,
Mark
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#2 rubkick 19 år siden

Det er skuespillere, der ikke er gode nok til at blive stjerner ;-)

Nej, det er ikke helt rigtigt, men en vis sandhed er der alligevel i det. Karakterskuespillere spiller ofte mindre roller, det vil sige, at deres navn i hvert fald ikke står øverst på filmens rulletekster. Desuden spiller karakterskuespillere ofte den samme type person (karakter) i filmene gennem store dele af karrieren.

Gravatar

#3 gi-jones 19 år siden

#2: Undskyld mig, men det er noget vrøvl.

#1 har ret i, at der er tale om et lidt misvisende ord. Alle skuespillere er i sagens natur karakterskuespillere, men det kan illustreres ved at en "god karakterskuespiller" i hvert fald ikke er Van Damme.
Man kan også tolke det som, at en karakterskuespiller er en person der er god til at spille en bestemt slags rolle, men jeg hælder mest til den første fortolkning.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#4 lyspunkt 19 år siden

Den er lidt svær. Hvis det skal være en person der spiller den samme rolle, så må John Wayne være en god karakterskuespiller. Han har gennem en lang kariere spillet sig selv, og gjort det godt, men han må dog siges at have fået sit navn øverst på plakaten.
Mange birolleindehavere er gode karakterskuespillere: Karl Malden,Judy Dench og Denholm Elliot for at nævne nogle.
I film om store personligheder kan man også se gode karakterskuespillere: Anthony Hopkins i Nixon, Ben Kingsley i Gandhi og Bruno Ganz i Untergang.
Så både manuskript, instruktør og skuespiller skal være med, for at skabe en god karakterskuespiller.
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus

#5 19 år siden

Iflg. http://www.answers.com/topic/character-actor-2 :

"A character actor is an actor who predominantly performs supporting parts, often in similar roles throughout the course of a career. While some actors aspire to leading man or leading lady status, many notable actors have had enduring careers in less prominent, but important and memorable character parts." (fra wikipedia).

Flere definitioner:
http://www.google.dk/search?hl=da&lr=&oi=d...

Gravatar

#6 filmz-gimleno1 19 år siden

Ja sorry #2, men det ER sgu noget af en misforståelse du der sætter op - det betyder ikke at det er en spiller der er specielt god til ÉN karakter (nogle nævner Van Damme men personligt mener jeg ikke engang han er god til den ene!), tværtimod én der er god til at fange mange specielle karakterer og gøre dem hans egne. Her tænker jeg lige først Johnny Depp, der jo i extrem grad er i stand til at portrætere de mest syrede karakterer på avancerede måde.

Pacino og DeNiro er også eksempler, om end de ofte er meget ens i deres udtryk fra rolle til rolle, men de har begge haft roller der stikker eksceptionelt ud fra resten, f.eks i Scarface.

Og Bruno Ganz, ak ja, den mand er min nye gud efter Der Untergang!
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#7 rubkick 19 år siden

Nemlig! Hvad har de gang i, de wikipedia-nørder. Så vidt jeg forstår den engelske forklaring i post 5, står der:
"En karakterskuespiller er en skuespiller, som især spiller biroller, ofte i lignende roller gennem karrieren".

Dette er åbenlyst forkert, kan jeg forstå. Men sådan er det med de intenetbaserede 'resource sites'. Man kan ikke stole på dem. Verden er af lave. Der er sikkert en eller anden uvidende netnørd, som har postet den forklaring. Jeg har sendt en email til wikipedia om at få det rettet...
Gravatar

#8 filmz-gimleno1 19 år siden

Har prøvet flere gange at påpege herinde at ordbogs forklaringer ikke nødvendigvis altid er i overensstemmelse med fakta - netop fordi de definitioner oftest blot udtrykker "skriverens" idé om ordet, hvilket ikke nødvendigvis gør det korrekt (..en gammel diskussion fra december måned som jeg ikke ser den store grund til at åbne igen!) men indtil videre er det faldet for døve øren, så tak for opbakningen ;-)
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#9 gi-jones 19 år siden

Jeg tror heller ikke altid helt at man kan sammenligne en engelsk ordbogsdefinition med en dansk. Det danske udtryk kan jo godt have en anden betydning tilknyttet. I mit hoved er det så simpelt at en god karakterskuespiller ganske enkelt er god til at spille karakterer. Med andre ord; et andet udtryk for god skuespiller.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#10 filmz-gimleno1 19 år siden

#9 Tjah, sådan kan det gøres, men jeg vil måske specificere det lidt mere til skuespillere der er villige til at gå ekstreme krav i møde for at spille en karakter...speaking of which, har noget af jer set Christian Bale i The Machinist - han har jo tabt sig så meget at det er sygeligt til den rolle!
..my hovercraft is full of eels..

Skriv ny kommentar: