Landet Surina Fortællinger før Kong Martins Regering Kapitel 1 Begyndelsen Det var middag dagen var varm, solen stod højt Surina havde været et fredfuldt i 8 år nu siden Morock blev til støv og blæst over hele Surina. En dreng gik rundt og havde et træsværd i hånden og fægtede med en pige i samme alder. Susie dronning af Surina kom ud og sagde til de to børn” Børn? Har i lyst til at høre end historie om Surinas Første konge Saran som kæmpede mod Morocks Første Slæting der vil lægge verden i mørke og dræbe alt der var imod ham. Drengen svarede som var Prins Martin den anden efterkommer af Kong Martin” Ja!, det vi jeg gerne vil du det Elizabeth”. Hun svarede” jaja er den lang?”. Susie satte sig ned på det på det blødegræs og begyndte” det begyndte for cirka 50 000 år siden”. Kapitel 2 Dargon var ved at vinde slaget om Surina De gode var for få i kamp, de blev slagtet ihjel intet kunne stoppe Dargons kæmpe hær som var på millioner. Han værste våben var ham selv han kunne kopiere sig selv op til 40 af ham selv, 40 som ham er ligesom en hær på 10.000. Men Saran Surinas Første konge har en plan men den bliver ikke en andmendelig rejse han skal igenemen Uopdagde væsner som ikke kan stoles på. Han skal finde Blod medaljonen legenden siger at den kan stoppe alt magi fra harmløs til magi der kan ødelægge en hel hær med et enkelt vink. Saran drager ud for at finde den med sin General Wolfgang halv menneske halv ulv som har været tidligere Hærfører for Dargon men forrådte ham, Tron en minuturer en lejesvend der går med den højeste bydende. Sargon en rejsende menneske som har ingen fortid siger han, med ham er der egernet Wilbur som snakker til han for bundet en knude om munden.
Kapitel 3 En Væsen kom haltende ind af en kæmpe Port, væsnet var en Minutaurer, Balkan var hans navn. Balkan havde en flænge i håndleddet og dryppede med blod. ”Herre? vi var i undertal vi var 5 koloner(50 000) de var 100.000 mænd vi slap med nød og næppe 45.000 døde”. Sagde Balkan Rystende En dyb hæs stemme sagde” hvor stort var Sarans tab så?”. Balkan tøvede” 20.000 mænd herre, de overmandede os vi var ned i en bakke grund de var oppe på bakken pilene jordede os til grunden”. Et væsen kom ud af skyggen han havde været i mørket og set ham lide. Væsnet havde en drage krop og gik på to ben det var Dargon den mest snedige trussel Surinas gode væsner havde været oppe i mod. ”Balkan du ser forslået ud, kom lad mig rette op på det” Sagde Dargon Han gav ham et venligt smil og tog ham om hans skulder. Dargon sagde stille men vred” lad mig gøre dem værre for dig”. Balkan havde lugtet lunten men han var for sent på den. Dragon skubbede ham fra ham drog et bøjet sværd og ramte ham i benet. Balkan skreg og sagde” nåde, nåde herre jeg be’r dem vis nåde” Dargon sagde” Det i orden, først skal du lide og DØ!”. Han skar ham i Balkans sår så såret blev en nu være. Balkan skreg og skreg hvert hug han fik i hans krop. Dargon sagde ondt og højt” 20 hug, og nu det sidste!” Lyden af Balkan blev stille da sværdets klinge havde ramt ind i Balkans hjerte. Dargon” Han er snu Saran men han kan ikke stoppe min hær af Væsner og min brodere (kopierne).
Kapitel 4
En mand gik over en græslette Hans navn var kong Saran han havde en ring brynje og en læderjakke og et sværd i hans skede. efterfulgt Af Ulven Wolfgang som havde en tyk rustning i sort og en sabel i han skede. Han holdte en Flaske som havde vin i den, han sang for sig selv han var halv fuld men når han er ædru kæmper han som en hær på 500. Bag ham var en Minuturer, hans pels var sort og han var væld ud rustet med en Sølv rustning. Den fyldte en del af hans krop ikke underligt han har det varmt Han havde en økse bag hans ryg og en kaste økse i hans bælte. Bag dem var en anden mand ved navn Sargon han havde et egeren med et bind for munden men den mumlede alligevel meget. Manden rullede med øjnene og havde løst til at aflive væsnet. En bue og en 15 pille var i en taske. Et sværd i skeden og en kniv i han støvle han havde dog kun armbeskytter og benbeskytter af metal på og en læderjakke. Saran Råbte op” Vi holder holdt her mænd!” Kron sagde” herre det er en dum ide Dargon ved vi er efter medaljonen vi er i en slette, hans drager kan være her når som helst”. Saran sagde” 10 minutters pause” Wolfgang gik haltende rundt som han havde fået skåret sit ben af. Han sang” Surina din frække pige skal du have en omgang så kom til Wolfgang!” Kron rystede på hovedet og Sargon grinede lavt. Wilbur sagde” Nødder med alt på findes der også, jordnødder, ageren peanuts” Sargon tog fat i ham og sat et bind for ham igen” Ikke flere nødder, KØD!”. Kron sagde” Du skulle prøve mælk det er godt”. Sargon sagde rystende” din mor er sur derfor er alt mælket surt”. Kron var den eneste der ikke grinede, af den spøg. Saran Sagde” vi forsætter gutter”. Et brøl kom fra luften en drage havde lugtet Flokken og styrtede ned efter dem Sargon tog to pile i buen og ramte dragen i vingen men der skete intet. Wolfgang sagde” løb mod sikkerhed der Dronning, jeg mener konge!”. Sargon sagde” i hørte ham” og løbte Kron lige i hælene af ham. Saran valgte at følge med dem, de havde ingen chance mod en drage. Wolfgang drog sin sabel og sagde” nu skal der rides skal der!” Dragen kom hurtig i mod ham og han sagde” Kom så din grimme øgle”. Dragen fløg forbi ham han tog fat i den og hoppede op på den og sagde” Smag min klinge dit grimme væsen!”. Han stak sværdet i dragen og hoppede af den og landte på jorden rullede rundt og landte lige foran Resten af dem Kron sagde” blærerøv!” De gik igen og Wolfgang tog en anden flaske ud af en pose han havde i hånden og åbnede igen og sagde” skål!” dragen faldt ned på jorden Wolfgang kiggede og holdt flasken og sagde” Os til dig grimme!” Han gik efter de andre mere fuld og sat sit sværd i skeden igen. Kapitel 5 Saran og hans følgesvende havde gået igenemen sletten Sargon talte sine skridt og kom op på 1234 skridt. Kron sagde stille” nu er vi ved Dargul tunnel og vi skal over til den anden side der siges der er et væsen som ikke er på nogens side og dræber alt for at for dens energi”. Saran stod og sagde” Der intet at frygte og miste kom mænd”. Wolfgang var blevet Ædru ”jeg går forrest!” Kron sagde” jeg bagerst”. Saran nikkede og gik efter Wolfgang de forsvandt i mørket Sargon sagde” bange? Kron, skal du have noget mors mælk?” Kron tænkte” jeg sværger vis du siger en ting mere for dig min mors mælk og du skal drikke det til du kaster op!” Sargon gik ind og var væk i mørket, Kron flugte efter ham og kiggede bag sig og gik ind. Kapitel 6 De havde kommet tre pilleskud ind i tunnelen, Wolfgang gik og holdte sit sværd så han var klar vis der skulle ske noget. Den eneste der var rolig var Sargon, han siger han har aldrig været bange i sit liv. Et sus kom forbi dem det var en skygge forstil dig en hurtig skygge 5 meter fra en gik til højre til venstre. Wolfgang hørte det drog sin sabel” shh stille den er her… væsnet”. En knurren kom fra tunnelen. Kron sagde stille” Den er vidst sulten, i egeren”. Wilbur gave store øjne og kravlede hurtigt ned i Sargons taske” Nu kommer han aldrig ud igen!” Saran tyssede på dem og kig stille ud til udgangen af tunnelen der var cirka 3-500 meter til enden. Pludselig blev Saran Væltet og et væsen med gule øjne skreg og sagde utydeligt” KKKKøødd” Wolfgang råbte og stormede hen mod ham” Du skal ikke spise min herre dit klamme bæst”. Han hvar lige ved ramme bæstet men bæstet hoppede op lige da klingen svingede forbi ham og tog fat i Wolfgang og svingede ham lige ind i tunnelens mur. Kron tog sin økse snittede væsnet men det stoppede det ikke, den tog fat i kron og svingede ham 50 meter væk og kron gled langs jorden lige ind i en stor sten. Saran rejste sig og sagde til Sargon” Giv ham en lille pind” Sargon optegnede det som en pil og tog en pil, fyrede den på monstret og ramte dens skulder. Det skreg af smerte og løb i mod Sargon, Sargon drog sit sværd og bæstet løb skubbede ham ned men Sargon nåede og ramme væsnet i dens mave det var for mørkt til at se dens krop og farve men det ville ikke have været et kønt syn. Sværdet blev slået ud af Sargons hånd, han drog hurtigt sin dolk ud af hans støvle og stak det i væsnet. Bæstet brølede og slog Sargon ned, et sværd kig igennem bæstet det var Sarans sværd der var gået ind i væsnets krop. Væsnet vendte sig og slog Saran ned og drog sværdet langsomt ud så blodet dryppede fra sværdet og væsnets krop. Det sagde koldt og umenneskeligt” Dø KKKøøøDD!” Før den nåede at hugge med sværd blev det hakket over af en sabel som tilhørte Wolfgang. ”Du så ud til at bruge en hånd herre”. Saran rejste sig op og sagde” Lad os forsætte, Kron ikke flere pauser og hellere ikke dig Sargon” De rejste sig op, Wolfgang åbnede sin anden flaske af Rom. Saran så på Wolfgang” Prøv at holde dig Ædru på rejsen!”. De forsatte ud af tunnelen de havde stadig lang vej igen til at nå deres Destination nemlig Bjerget uden sjæl der hvor Medaljonen er og venter på at blive brugt af den rette.
Fortsættes
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#1 Batsy 15 år siden
Landet Surina
Fortællinger før Kong Martins Regering
Kapitel 1
Begyndelsen
Det var middag dagen var varm, solen stod højt Surina havde været et fredfuldt i 8 år nu siden Morock blev til støv og blæst over hele Surina. En dreng gik rundt og havde et træsværd i hånden og fægtede med en pige i samme alder. Susie dronning af Surina kom ud og sagde til de to børn” Børn? Har i lyst til at høre end historie om Surinas Første konge Saran som kæmpede mod Morocks Første Slæting der vil lægge verden i mørke og dræbe alt der var imod ham. Drengen svarede som var Prins Martin den anden efterkommer af Kong Martin” Ja!, det vi jeg gerne vil du det Elizabeth”. Hun svarede” jaja er den lang?”. Susie satte sig ned på det på det blødegræs og begyndte” det begyndte for cirka 50 000 år siden”.
Kapitel 2
Dargon var ved at vinde slaget om Surina De gode var for få i kamp, de blev slagtet ihjel intet kunne stoppe Dargons kæmpe hær som var på millioner. Han værste våben var ham selv han kunne kopiere sig selv op til 40 af ham selv, 40 som ham er ligesom en hær på 10.000. Men Saran Surinas Første konge har en plan men den bliver ikke en andmendelig rejse han skal igenemen Uopdagde væsner som ikke kan stoles på. Han skal finde Blod medaljonen legenden siger at den kan stoppe alt magi fra harmløs til magi der kan ødelægge en hel hær med et enkelt vink. Saran drager ud for at finde den med sin General Wolfgang halv menneske halv ulv som har været tidligere Hærfører for Dargon men forrådte ham, Tron en minuturer en lejesvend der går med den højeste bydende. Sargon en rejsende menneske som har ingen fortid siger han, med ham er der egernet Wilbur som snakker til han for bundet en knude om munden.
Kapitel 3
En Væsen kom haltende ind af en kæmpe Port, væsnet var en Minutaurer, Balkan var hans navn. Balkan havde en flænge i håndleddet og dryppede med blod. ”Herre? vi var i undertal vi var 5 koloner(50 000) de var 100.000 mænd vi slap med nød og næppe 45.000 døde”. Sagde Balkan Rystende En dyb hæs stemme sagde” hvor stort var Sarans tab så?”. Balkan tøvede” 20.000 mænd herre, de overmandede os vi var ned i en bakke grund de var oppe på bakken pilene jordede os til grunden”. Et væsen kom ud af skyggen han havde været i mørket og set ham lide. Væsnet havde en drage krop og gik på to ben det var Dargon den mest snedige trussel Surinas gode væsner havde været oppe i mod. ”Balkan du ser forslået ud, kom lad mig rette op på det” Sagde Dargon Han gav ham et venligt smil og tog ham om hans skulder. Dargon sagde stille men vred” lad mig gøre dem værre for dig”. Balkan havde lugtet lunten men han var for sent på den. Dragon skubbede ham fra ham drog et bøjet sværd og ramte ham i benet. Balkan skreg og sagde” nåde, nåde herre jeg be’r dem vis nåde” Dargon sagde” Det i orden, først skal du lide og DØ!”. Han skar ham i Balkans sår så såret blev en nu være. Balkan skreg og skreg hvert hug han fik i hans krop. Dargon sagde ondt og højt” 20 hug, og nu det sidste!” Lyden af Balkan blev stille da sværdets klinge havde ramt ind i Balkans hjerte. Dargon” Han er snu Saran men han kan ikke stoppe min hær af Væsner og min brodere (kopierne).
Kapitel 4
En mand gik over en græslette Hans navn var kong Saran han havde en ring brynje og en læderjakke og et sværd i hans skede. efterfulgt Af Ulven Wolfgang som havde en tyk rustning i sort og en sabel i han skede. Han holdte en Flaske som havde vin i den, han sang for sig selv han var halv fuld men når han er ædru kæmper han som en hær på 500. Bag ham var en Minuturer, hans pels var sort og han var væld ud rustet med en Sølv rustning. Den fyldte en del af hans krop ikke underligt han har det varmt Han havde en økse bag hans ryg og en kaste økse i hans bælte. Bag dem var en anden mand ved navn Sargon han havde et egeren med et bind for munden men den mumlede alligevel meget. Manden rullede med øjnene og havde løst til at aflive væsnet. En bue og en 15 pille var i en taske. Et sværd i skeden og en kniv i han støvle han havde dog kun armbeskytter og benbeskytter af metal på og en læderjakke. Saran Råbte op” Vi holder holdt her mænd!” Kron sagde” herre det er en dum ide Dargon ved vi er efter medaljonen vi er i en slette, hans drager kan være her når som helst”. Saran sagde” 10 minutters pause” Wolfgang gik haltende rundt som han havde fået skåret sit ben af. Han sang” Surina din frække pige skal du have en omgang så kom til Wolfgang!” Kron rystede på hovedet og Sargon grinede lavt. Wilbur sagde” Nødder med alt på findes der også, jordnødder, ageren peanuts” Sargon tog fat i ham og sat et bind for ham igen” Ikke flere nødder, KØD!”. Kron sagde” Du skulle prøve mælk det er godt”. Sargon sagde rystende” din mor er sur derfor er alt mælket surt”. Kron var den eneste der ikke grinede, af den spøg. Saran Sagde” vi forsætter gutter”. Et brøl kom fra luften en drage havde lugtet Flokken og styrtede ned efter dem Sargon tog to pile i buen og ramte dragen i vingen men der skete intet. Wolfgang sagde” løb mod sikkerhed der Dronning, jeg mener konge!”. Sargon sagde” i hørte ham” og løbte Kron lige i hælene af ham. Saran valgte at følge med dem, de havde ingen chance mod en drage. Wolfgang drog sin sabel og sagde” nu skal der rides skal der!” Dragen kom hurtig i mod ham og han sagde” Kom så din grimme øgle”. Dragen fløg forbi ham han tog fat i den og hoppede op på den og sagde” Smag min klinge dit grimme væsen!”. Han stak sværdet i dragen og hoppede af den og landte på jorden rullede rundt og landte lige foran Resten af dem Kron sagde” blærerøv!” De gik igen og Wolfgang tog en anden flaske ud af en pose han havde i hånden og åbnede igen og sagde” skål!” dragen faldt ned på jorden Wolfgang kiggede og holdt flasken og sagde” Os til dig grimme!” Han gik efter de andre mere fuld og sat sit sværd i skeden igen.
Kapitel 5
Saran og hans følgesvende havde gået igenemen sletten Sargon talte sine skridt og kom op på 1234 skridt. Kron sagde stille” nu er vi ved Dargul tunnel og vi skal over til den anden side der siges der er et væsen som ikke er på nogens side og dræber alt for at for dens energi”. Saran stod og sagde” Der intet at frygte og miste kom mænd”. Wolfgang var blevet Ædru ”jeg går forrest!” Kron sagde” jeg bagerst”. Saran nikkede og gik efter Wolfgang de forsvandt i mørket Sargon sagde” bange? Kron, skal du have noget mors mælk?” Kron tænkte” jeg sværger vis du siger en ting mere for dig min mors mælk og du skal drikke det til du kaster op!” Sargon gik ind og var væk i mørket, Kron flugte efter ham og kiggede bag sig og gik ind.
Kapitel 6
De havde kommet tre pilleskud ind i tunnelen, Wolfgang gik og holdte sit sværd så han var klar vis der skulle ske noget. Den eneste der var rolig var Sargon, han siger han har aldrig været bange i sit liv. Et sus kom forbi dem det var en skygge forstil dig en hurtig skygge 5 meter fra en gik til højre til venstre. Wolfgang hørte det drog sin sabel” shh stille den er her… væsnet”. En knurren kom fra tunnelen. Kron sagde stille” Den er vidst sulten, i egeren”. Wilbur gave store øjne og kravlede hurtigt ned i Sargons taske” Nu kommer han aldrig ud igen!” Saran tyssede på dem og kig stille ud til udgangen af tunnelen der var cirka 3-500 meter til enden. Pludselig blev Saran Væltet og et væsen med gule øjne skreg og sagde utydeligt” KKKKøødd” Wolfgang råbte og stormede hen mod ham” Du skal ikke spise min herre dit klamme bæst”. Han hvar lige ved ramme bæstet men bæstet hoppede op lige da klingen svingede forbi ham og tog fat i Wolfgang og svingede ham lige ind i tunnelens mur. Kron tog sin økse snittede væsnet men det stoppede det ikke, den tog fat i kron og svingede ham 50 meter væk og kron gled langs jorden lige ind i en stor sten. Saran rejste sig og sagde til Sargon” Giv ham en lille pind” Sargon optegnede det som en pil og tog en pil, fyrede den på monstret og ramte dens skulder. Det skreg af smerte og løb i mod Sargon, Sargon drog sit sværd og bæstet løb skubbede ham ned men Sargon nåede og ramme væsnet i dens mave det var for mørkt til at se dens krop og farve men det ville ikke have været et kønt syn. Sværdet blev slået ud af Sargons hånd, han drog hurtigt sin dolk ud af hans støvle og stak det i væsnet. Bæstet brølede og slog Sargon ned, et sværd kig igennem bæstet det var Sarans sværd der var gået ind i væsnets krop. Væsnet vendte sig og slog Saran ned og drog sværdet langsomt ud så blodet dryppede fra sværdet og væsnets krop. Det sagde koldt og umenneskeligt” Dø KKKøøøDD!” Før den nåede at hugge med sværd blev det hakket over af en sabel som tilhørte Wolfgang. ”Du så ud til at bruge en hånd herre”. Saran rejste sig op og sagde” Lad os forsætte, Kron ikke flere pauser og hellere ikke dig Sargon” De rejste sig op, Wolfgang åbnede sin anden flaske af Rom. Saran så på Wolfgang” Prøv at holde dig Ædru på rejsen!”. De forsatte ud af tunnelen de havde stadig lang vej igen til at nå deres Destination nemlig Bjerget uden sjæl der hvor Medaljonen er og venter på at blive brugt af den rette.
Fortsættes
#2 Riqon 15 år siden
#3 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4 Batsy 15 år siden
#5 filmz-Bruce 15 år siden
5/6! Venter med sidste points, hvis nu næste kapitel bliver bedre!
#6 Batsy 15 år siden