Gravatar

#51 mvejen 17 år siden

#50
Jeg tror de fleste er klar over at evolutionsteorien stadig er hullet. Problemet er at alternativerne, tager afsæt fra en uvidenskabeligt baseret præmis, nemlig hvad der er beskrevet i skabelsesberetningen i bibelen (or whatever). Hvis denne bogs "fakta" betragtes som sandfærdige, må det være naturligt at betragte andre påstande fra samme kilde som sandfærdige. Et hurtigt opslag på Google leder mig til flg. quote, fra Matthæus 4:8:

"Again, the devil taketh him up into an exceeding high mountain, and sheweth him all the kingdoms of the world, and the glory of them;” The only way this would be possible is if the Earth was flat." - Altså må jorden være flad.

Min pointe er ikke at modbevise at jorden er flad, men nærmere at pointere nogle af de huller der historisk set har eksisteret/stadig eksisterer i kildematerialet.

Og din argumentation i #38
"Skaberværket er ét bevis på Guds eksistens - og Bibelen er et andet bevis." er en påstand og ikke et bevis.

Men jeg forstår ikke, hvordan man kan være overbevist om, at det netop er det kreationistiske syn, der er det korrekte, hvad med alle de andre skabelsesberetninger. Man kan i det mindste finde empiriske data der støtter om det evolutionære syn på udviklingen. Dog må man så acceptere at der findes fænomener man endnu ikke kan forklare, såsom hvad der udløste Big Bang, dette vil jeg lade filosofferne spekulere over indtil videnskaben kan bringe os videre.
Gravatar

#52 filmfan 17 år siden

#50

Hvori ligger det videnskabelige i at bruge biblen som facitliste for eksempelvis evolutionsteorierne? Det har jeg lidt svært ved at se som andet end netop en form for fundamentalisme. Er fundamentalisme ikke per definition, at man betragter biblens ord som uigendrivelige?

Når det er sagt, mener jeg iøvrigt, at man sagtens kan kombinere troen på en skaberkraft med evolutionsteorier osv. Blot ikke en almægtig skaberkraft, hvis "tanker" er manifesteret i hverken biblen eller koranen.

Det er klart, at en blind tro på, at fx den darwinistiske forklaringsmodel har svaret på alt, selvfølgelig heller ikke er særlig frugtbar for at udvikle dybere indsigt. Men det er nu også mit indtryk at evolutionsteorien er til konstant debat :-) Det samme kan man vel ikke sige om biblen. Biblens sandheder er ikke til diskussion og det er vel lidt et problem i denne sammenhæng.

Jeg indrømmer, at jeg ikke selv har beskæftiget mig med dette emne hidtil. Jeg hár dog læst Carl Sagans "The Demon-haunted World. Science As A Candle In The Dark" hvor begrebet "videnskabelighed" er til debat. Men jeg synes, det er en spændende filosofisk diskussion og jeg har respekt for, at I har sat jer grundigt ind i stoffet. Og her mener jeg begge parter :-)
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
Gravatar

#53 BN 17 år siden

#52 - filmfan:

Hvori ligger det videnskabelige i at bruge biblen som facitliste for eksempelvis evolutionsteorierne?


Det skal man også lade være med!

For mit vedkommende er det selve de videnskabelige vidnesbyrd og dem alene, der har overbevist mig om, at evolutionsteorien er skrivebordsteori og fri fantasi, og at skabelsen er virkelighed.

Men det er kun MIN konklusion. Enhver bør selv undersøge sagen og drage sin egen konklusion. Og så er det altså ikke nok - sådan som visse navnkristne gør - at henvise til Bibelens ord. Hvis nogle tekster i en bog er bevis nok for én, så er det vist fordi man lader sig lede mere af en massestemning eller følelser end af facts; eller osse er det fordi man betragter de kirkelige overhoveder som autoriteter/eksperter. ... Og det samme gælder i øvrigt de mennesker, der betragter evolutionsteorien som sand, alene fordi masserne gør det, og fordi det står i nogle bøger - eller fordi de betragter bestemte evolutionister som autoriteter/eksperter.

Er fundamentalisme ikke per definition, at man betragter biblens ord som uigendrivelige?


Nej, det er en forkert definition. Fundamentalisme er når ordene fra en religiøs bog automatisk står som sandhed for én, uden at man først har set en masse historiske, arkæologiske, videnskabelige, profetiske og geografiske beviser på den pågældende bogs generelle sandfærdighed. ... Hvordan nogen kan betragte Bibelens ord som uigendrivelige uden nogensinde at have set sådanne beviser, fatter jeg ikke - Bibelen siger selv mange steder, at man bør undersøge en sag eller have tilstrækkelig velunderbygget viden, før man drager sin konklusion.

Men hvis man gang på gang har erfaret sandheden i Bibelens ord, og derved har fået tillid til den, er det jo kun rimeligt og fornuftigt, at man betragter dens ord som absolut pålidelige eller uigendrivelige. Akkurat ligesom hvis man gennem et langt liv har haft en ven, der aldrig har svigtet, og som bevisligt altid har talt sandt til én.

det er nu også mit indtryk at evolutionsteorien er til konstant debat :-) Det samme kan man vel ikke sige om biblen. Biblens sandheder er ikke til diskussion og det er vel lidt et problem i denne sammenhæng.


Dér kan ikke rigtig følge dig. Bibelen har da aldrig været så meget til diskussion som den er i vore dages verden! Og den har været udsat for temmelig heftige angreb fra både forfattere, intellektuelle, filosoffer, kvindesagsforkæmpere, folkekirkemedlemmer, ja, endda fra folkekirkepræster (f.eks. Grossbøll). Internettet er spækket med kritik af Bibelen og kristendommen. Og mange troende har da taget diskussionen op med kritikerne og tvivlerne.

Nej, det er bestemt ikke kun evolutionsteorien der er til diskussion.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#54 davenport 17 år siden

Der var det tæt på at vi fik en på hatten:
http://www.nasa.gov/topics/solarsystem/features/as...
Blev helt kold, da jeg læste det på tekst tv..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: