Fedt! Det er en af de film, jeg har set mest frem til i år. Romanen er ikke synderlig interessant, men hold da op, Germans filmatisering ser lovende ud:
Ja det ligner næsten en spirituel efterfølger til Zulawskis sci-fi-forsøg. Især i forhold til det kaotisk svungne kameraarbejde og den rå, formørkede atmosfære. Men hvad er der galt med romanen, den lyder jo eller ikke så dårlig? Er den dårligt skrevet eller bare helt igennem poshlust-plat?
Men hvad er der galt med romanen, den lyder jo eller ikke så dårlig? Er den dårligt skrevet eller bare helt igennem poshlust-plat?
Den er skam ikke dårlig, men desværre overskygges romanens fantasifuldhed og overraskende velkomponerede narrativ af dens indædte didaktik. Det er næsten ubehageligt at indse, at Strugatskij-brødrene (i kraft af deres helte) tilsyneladende kritiserer de russiske intellektuelle for at oplære proletariatet for dernæst at gøre det samme selv. Bare omvendt. Læseren advares om tyranniets konsekvenser, kapitalismens grådighed og menneskets voldelighed, hvilket bliver noget trægt at kæmpe sig igennem. På den anden side kan man læse romanen som et slags progressionsfrit Dumas-univers, hvor Guden aldrig burde have nedsteget, idet hans eneste resultat er at lege med menneskeheden. Hans rolle er med andre ord umulig.
Ja naturligvis. Det er et ret bemærkelsesværdigt univers, Germain har fået skabt sig. Alt er smurt ind i mudder på en meget gennemført måde og filmen er sine steder virkelig smuk. Jeg lægger normalt ikke meget vægt på narrativ, men af en eller anden grund blev det simpelthen enormt kedeligt at følge Don Rumata og man forstår simpelthen ingenting, hvis ikke man har læst romanen. Det er muligvis en del af filmens æstetik, at man ikke skal kunne begribe noget. Nogle gange føler man sig da også som observatør af tilfældige episoder fra en mørk, mørk middelalder på en fremmed planet og det er en dejlig oplevelse, men det sker slet ikke så ofte som man kunne håbe på.
En film som De ufrivillige af Ruben Östlund prøver på samme måde at gøre tilskueren til en observatør af et stykke uredigeret virkelighed, men i den sammenhang dur det eftersom Östlund skildrer en virkelighed, der er velkendt. Virkeligheden i "Hard to Be a God" er meget uvelkendt, ikke nødvendigvis fordi den er middelalderlig eller science fiction, men fordi den prøver på at være åh så fremmed. Det er nok rigtigt at man spyttede meget i middelalderen og ikke fulgte de samme sociale normer som idag, men alle var ikke på galskabens rand hele tiden. Der er simpelthen for meget krukkeri, som ikke har noget at gøre med hverken vores eller en anden planets middelalder. Samtidig savner man lidt en udvikling i historien (som man kan forstå) og en bedre forklaring på Don Rumatas motiver (hvis der var nogen???) samt en lettere forståelig skelnen mellem jordboere og indfødte. Jeg var ikke engang rigtig klar over at Rumata kom fra jorden før til sidst i filmen.
Desværre! for mit vedkommende, for på papiret ligner det verdens bedste film. Mindre krukkeri, en mere veldefineret historie og en begribelig kontrast mellem den formørkede middelalder og de naivt oplysningsbegejstrede observatører (udsendt af Sovjet?) ville måske have kunnet gøre det. Og så er der også en lummer understrøm af allegori på færde af og til. Som om filmen ikke helt vil hengive sig til sit eget fantasteri og undgår det fabulerende for at blive symbolsk.
#11 Allan Jacobsen 10 år siden
Jeg har ledt en del efter DVD'erne, men kan dæleme ikke finde nogen.
#12 Fellaheen 10 år siden
Ja det ligner næsten en spirituel efterfølger til Zulawskis sci-fi-forsøg. Især i forhold til det kaotisk svungne kameraarbejde og den rå, formørkede atmosfære. Men hvad er der galt med romanen, den lyder jo eller ikke så dårlig? Er den dårligt skrevet eller bare helt igennem poshlust-plat?
#13 Pécuchet 10 år siden
Den er skam ikke dårlig, men desværre overskygges romanens fantasifuldhed og overraskende velkomponerede narrativ af dens indædte didaktik. Det er næsten ubehageligt at indse, at Strugatskij-brødrene (i kraft af deres helte) tilsyneladende kritiserer de russiske intellektuelle for at oplære proletariatet for dernæst at gøre det samme selv. Bare omvendt. Læseren advares om tyranniets konsekvenser, kapitalismens grådighed og menneskets voldelighed, hvilket bliver noget trægt at kæmpe sig igennem. På den anden side kan man læse romanen som et slags progressionsfrit Dumas-univers, hvor Guden aldrig burde have nedsteget, idet hans eneste resultat er at lege med menneskeheden. Hans rolle er med andre ord umulig.
#14 Fellaheen 10 år siden
#15 Pécuchet 10 år siden
Er det noget, du vil uddybe?
#16 Fellaheen 10 år siden
En film som De ufrivillige af Ruben Östlund prøver på samme måde at gøre tilskueren til en observatør af et stykke uredigeret virkelighed, men i den sammenhang dur det eftersom Östlund skildrer en virkelighed, der er velkendt. Virkeligheden i "Hard to Be a God" er meget uvelkendt, ikke nødvendigvis fordi den er middelalderlig eller science fiction, men fordi den prøver på at være åh så fremmed. Det er nok rigtigt at man spyttede meget i middelalderen og ikke fulgte de samme sociale normer som idag, men alle var ikke på galskabens rand hele tiden. Der er simpelthen for meget krukkeri, som ikke har noget at gøre med hverken vores eller en anden planets middelalder. Samtidig savner man lidt en udvikling i historien (som man kan forstå) og en bedre forklaring på Don Rumatas motiver (hvis der var nogen???) samt en lettere forståelig skelnen mellem jordboere og indfødte. Jeg var ikke engang rigtig klar over at Rumata kom fra jorden før til sidst i filmen.
Desværre! for mit vedkommende, for på papiret ligner det verdens bedste film. Mindre krukkeri, en mere veldefineret historie og en begribelig kontrast mellem den formørkede middelalder og de naivt oplysningsbegejstrede observatører (udsendt af Sovjet?) ville måske have kunnet gøre det. Og så er der også en lummer understrøm af allegori på færde af og til. Som om filmen ikke helt vil hengive sig til sit eget fantasteri og undgår det fabulerende for at blive symbolsk.