Ja, det siger folk godt nok, men det skinner ikke igennem, som JannikAnd påpeger.
Helt enig. Manden er dygtig instruktør ingen tvilm om det. Men den næste film han laver, der syntes jeg han skal lade nogen der er lige så dygtige som David Goyer lave historie og script :)
Det er muligt, at det var et personligt projekt. Men filmen var kold og sjæleløs.
Say what?? Filmen var da varm og fyldt med sjæl. Det er en af de bedste "a love gone wrong"-historier jeg nogensinde har set. Filmens hjerte er forholdet mellem Cobb og Mal. Historien rører mig dybt, fordi den handler om familiebånd der er blevet revet over. (Både i Cobbs og den unge rigmandssøns tilfælde.)
Cobbs historie står i centrum af filmen, som jo kun på overfladen handler om et kup. Vi møder Cobb, der sørger over tabet af sin elskede kone, og som lider under de dermed forbundne følelsesmæssige traumer og samvittighedskvaler. Noget af det, der tynger ham mest, er at han har mistet kontakten til sine to børn.
Slutningen af filmen, hvor
Cobb endelig vender hjem og ser sine børn igen, er et af de mest følelsesladede og rørende øjeblikke, jeg har set på film. Det er en næsten fuldstændig tavs/replikløs og nedtonet sekvens, som for mig understreger det helt essentielle i filmen, nemlig kærlighedens betydning og betydningen af at komme videre trods modgang, herunder dødsfald.
Jeg har set enkelte beklage sig over, at actionscenerne starter sent i filmen, og jeg må undres, for det er slet ikke actionscenerne der er det vigtigste - næh, det er derimod Cobb/Mal-dramaet, som vi kastes midt ind i allerede fra filmens allerførste scene, og som fortsætter med Ariadne som chokeret tilskuer/deltager under dennes oplæring eller indføring i drømmeverdenernes logik og arkitektur.
Say what?? Filmen var da varm og fyldt med sjæl. Det er en af de bedste "a love gone wrong"-historier jeg nogensinde har set. Filmens hjerte er forholdet mellem Cobb og Mal. Historien rører mig dybt, fordi den handler om familiebånd der er blevet revet over. (Både i Cobbs og den unge rigmandssøns tilfælde.)
Cobbs historie står i centrum af filmen, som jo kun på overfladen handler om et kup. Vi møder Cobb, der sørger over tabet af sin elskede kone, og som lider under de dermed forbundne følelsesmæssige traumer og samvittighedskvaler. Noget af det, der tynger ham mest, er at han har mistet kontakten til sine to børn.
Slutningen af filmen, hvor
Cobb endelig vender hjem og ser sine børn igen, er et af de mest følelsesladede og rørende øjeblikke, jeg har set på film. Det er en næsten fuldstændig tavs/replikløs og nedtonet sekvens, som for mig understreger det helt essentielle i filmen, nemlig kærlighedens betydning og betydningen af at komme videre trods modgang, herunder dødsfald.
Jeg har set enkelte beklage sig over, at actionscenerne starter sent i filmen, og jeg må undres, for det er slet ikke actionscenerne der er det vigtigste - næh, det er derimod Cobb/Mal-dramaet, som vi kastes midt ind i allerede fra filmens allerførste scene, og som fortsætter med Ariadne som chokeret tilskuer/deltager under dennes oplæring eller indføring i drømmeverdenernes logik og arkitektur.
Hvorfor bliver jeg ved med at være enig i alt hvad du skriver om "Inception" eller Batman-filmene? :-)
Det er muligt, at det var et personligt projekt. Men filmen var kold og sjæleløs.
Den faldt 2 stjerner ned for mig, men aldrig vil jeg kunne kalde det en sjæleløs film. Den har masser af sjæl, især slutningen var for mig utrolig rørende.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#11 Ericmase 12 år siden
Ohh yeah! Glæder mig allerede :P
#12 Slettet Bruger [1091901714] 12 år siden
Ja, det siger folk godt nok, men det skinner ikke igennem, som JannikAnd påpeger.
#13 OxxY 12 år siden
Helt enig. Manden er dygtig instruktør ingen tvilm om det. Men den næste film han laver, der syntes jeg han skal lade nogen der er lige så dygtige som David Goyer lave historie og script :)
#14 bhs 12 år siden
lol!
#15 BN 12 år siden
Say what?? Filmen var da varm og fyldt med sjæl. Det er en af de bedste "a love gone wrong"-historier jeg nogensinde har set. Filmens hjerte er forholdet mellem Cobb og Mal. Historien rører mig dybt, fordi den handler om familiebånd der er blevet revet over. (Både i Cobbs og den unge rigmandssøns tilfælde.)
Cobbs historie står i centrum af filmen, som jo kun på overfladen handler om et kup. Vi møder Cobb, der sørger over tabet af sin elskede kone, og som lider under de dermed forbundne følelsesmæssige traumer og samvittighedskvaler. Noget af det, der tynger ham mest, er at han har mistet kontakten til sine to børn.
Slutningen af filmen, hvor
Jeg har set enkelte beklage sig over, at actionscenerne starter sent i filmen, og jeg må undres, for det er slet ikke actionscenerne der er det vigtigste - næh, det er derimod Cobb/Mal-dramaet, som vi kastes midt ind i allerede fra filmens allerførste scene, og som fortsætter med Ariadne som chokeret tilskuer/deltager under dennes oplæring eller indføring i drømmeverdenernes logik og arkitektur.
#16 TP-DK 12 år siden
Det bliver spændende at se hvad Nolan kaster sig i gang med nu. Jeg håber, ligesom andre, at det bliver noget mere personligt.
#17 Ericmase 12 år siden
Hvorfor bliver jeg ved med at være enig i alt hvad du skriver om "Inception" eller Batman-filmene? :-)
#18 BN 12 år siden
Tjah ... :-)
#19 Highland Park 12 år siden
#20 Batsy 12 år siden
Den faldt 2 stjerner ned for mig, men aldrig vil jeg kunne kalde det en sjæleløs film. Den har masser af sjæl, især slutningen var for mig utrolig rørende.