Så fik jeg set Wim Wenders danse-film "Pina", og det var desværre ikke nogen succes.
Bevares, der er skam øjeblikke af skønhed, sublim kropskontrol og “hvordan hulen gjorde han/hun lige det?” i filmen. Men der er bare for få, og de var for korte. Der var endnu flere øjeblikke, hvor jeg tænkte ”var det dét?”, ”hvorfor?” eller endda ”dét der kunne jeg også have gjort”(!)…
Dertil kommer, at hovedparten af scenerne var præget af det, jeg kun kan betegne som ”depressiv dans”. Jeg sad og blev trist til mode oven i min tiltagende kedsomhed, og det startede allerede i filmens anden sekvens, hvor en flok dansere tilsyneladende piner og gør vold på sig selv.
Heldigvis kommer mange af de bedste scener til sidst, og det redder filmen fra at blive helt skidt. Men henført blev jeg aldrig. Så enten har jeg ikke forstået filmens genialitet, eller også tager størstedelen af filmanmelderne helt fejl. Jeg er naturligvis sikker på, at det sidste er tilfældet. ;)
Jeg vil til enhver tid hellere se ”West Side Story”, der har masser af flot koreograferet (for det meste anti-depressiv) dans. Og så kan den endda trumfe ”Pina” med en god historie og fantastiske sange.
I princippet så jeg den i 3D, men i realiteten nej... ;)
Jeg så faktisk en 3D-visning, fordi det var den, der passede bedst tidsmæssigt. Men jeg er blandt de 5-10 %, hvis hjerne ikke er i stand til at opfatte 3D (det er muligt, men så skal parallaksen være HELT ekstremt), så det jeg så var i 2D.
(Jeg havde i øvrigt taget et par 3D-briller købt i Imperial med for at spare de penge. Personalet sagde dog, at deres RealD-udstyr ikke var kompatibelt med NFs briller. Det viste sig at være forkert - i hvert fald, når jeg kun skulle bruge dem til at se "skarpt". Så nu har jeg to par briller. Tak for lort, Empire...)
#1 Outbound Sith 12 år siden
Bevares, der er skam øjeblikke af skønhed, sublim kropskontrol og “hvordan hulen gjorde han/hun lige det?” i filmen. Men der er bare for få, og de var for korte. Der var endnu flere øjeblikke, hvor jeg tænkte ”var det dét?”, ”hvorfor?” eller endda ”dét der kunne jeg også have gjort”(!)…
Dertil kommer, at hovedparten af scenerne var præget af det, jeg kun kan betegne som ”depressiv dans”. Jeg sad og blev trist til mode oven i min tiltagende kedsomhed, og det startede allerede i filmens anden sekvens, hvor en flok dansere tilsyneladende piner og gør vold på sig selv.
Heldigvis kommer mange af de bedste scener til sidst, og det redder filmen fra at blive helt skidt. Men henført blev jeg aldrig. Så enten har jeg ikke forstået filmens genialitet, eller også tager størstedelen af filmanmelderne helt fejl. Jeg er naturligvis sikker på, at det sidste er tilfældet. ;)
Jeg vil til enhver tid hellere se ”West Side Story”, der har masser af flot koreograferet (for det meste anti-depressiv) dans. Og så kan den endda trumfe ”Pina” med en god historie og fantastiske sange.
Fox Mulder
#2 MMB 12 år siden
#3 Outbound Sith 12 år siden
Jeg så faktisk en 3D-visning, fordi det var den, der passede bedst tidsmæssigt. Men jeg er blandt de 5-10 %, hvis hjerne ikke er i stand til at opfatte 3D (det er muligt, men så skal parallaksen være HELT ekstremt), så det jeg så var i 2D.
(Jeg havde i øvrigt taget et par 3D-briller købt i Imperial med for at spare de penge. Personalet sagde dog, at deres RealD-udstyr ikke var kompatibelt med NFs briller. Det viste sig at være forkert - i hvert fald, når jeg kun skulle bruge dem til at se "skarpt". Så nu har jeg to par briller. Tak for lort, Empire...)
Fox Mulder