Gravatar

#1 Bony 12 år siden

Hej alle sammen..

Kæresten og jeg står og overvejer, at skifte forsikringsselskab, da vi føler, at vi betaler alt for meget i forhold til andre alternativer. Nu ved jeg, at mange herinde har gjort brug af deres forsikringsselskab, hvorved det er åbenlyst at spørge om det herinde. Jeg har aldrig selv haft behov for et forsikringsselskab, men det kommer jo desværre nok en dag.

Vi har lige nu vores forsikring hos Tryg, hvor vi betaler 5.926 årligt for standard forsikring (Indbo (600K), 2 x Ulykkes- og 1 x hundeforsikring).

Grunden til, at vi nu overvejer et skift skyldes, at vi har fået et tilbud gennem min kærestes fagforening (Det Faglige Hus), hvor vi får de samme forsikringer og endda højere indboforsikring for 3.552, hvilket vil give en årlig besparelse på 2.374 kroner. Det er alligevel også en slags penge.

Eftersom vi aldrig har gjort brug af et forsikringsselskab, så kender vi ikke til de forskellige selskabers administrative fremgangsmåder eller lignende og har derfor ingen sammenligningsgrundlag for et eventuelt skift. Vi har dog hørt fra bekendte, at vi bør blive hos Tryg, da de eftersigende er mere "gavmilde" end andre selskaber, men jeg tror lidt, at det er fis i en hornlygte, da vores bekendte ikke har nogen af de omtalte selskaber og derfor ikke burde vide en fløjtende fis, om de forskellige selskabers procedurer. Det er dog alligevel med i overvejelserne om et skift, for vi gider heller ikke spare halvdelen hvis servicen bliver meget dårligere. Alle disse tanker er selvfølgelig med til, at besværliggøre overvejelserne om et eventuelt skift. Derfor er vi i øjeblikket helt på herrens mark og har brug for hjælp. :-)

Er der nogen der kender de forskellige selskaber eller er der eventuelle alternativer vi bør kigge på? Eller bør vi bare blive hos Tryg og betale det dobbelte og føle os bedre sikret?

På forhånd tak.. :-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#2 dyg 12 år siden

Da jeg tidligere på året blev smidt ud af GF, så blev jeg forsikret ved min egen fagforening, IDA. Da jeg fik dokumenterne fra forsikringen kunne jeg se, at det var Tryg, der stod for selve forsikringen, så måske er det samme gældende for Det Faglige Hus.

Om der så er nogle huller i deres gavmildhed, når man ikke er direkte forsikret ved dem, det skal jeg ikke kunne sige.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#3 HonoDelLoce 12 år siden

Jeg vil i hvert fald gerne advare mod Codan.. Jeg havde dem i mine første år som voksen, og det var et helvede uden lige, da min bil blev stjålet.. Først prøvede de at bilde mig ind, at det ikke var dækket af min forsikring, derefter prøvede de at devaluere værdien af min bil ved at finde biler af samme årgang på f.eks. bilbasen, men som var i VÆSENTLIGT ringere stand end min bil var i, da den blev stjålet..

Det tog mig 4 måneder at få en bare NOGENLUNDE acceptabel forsikringssum, og i den tid var jeg nødt til at betale for at leje en bil, da jeg ikke lige havde økonomi til at have to billån..

Det skal dog siges, at det var min egen skyld, da jeg blev advaret af flere om netop Codan, men jeg tænkte bare, at de gav det bedste tilbud..

Det burde selvfølgelig også have været et kæmpe tegn, at de var sponsorer for Brøndby! ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#4 Bony 12 år siden

dyg (2) skrev:
Da jeg tidligere på året blev smidt ud af GF, så blev jeg forsikret ved min egen fagforening, IDA. Da jeg fik dokumenterne fra forsikringen kunne jeg se, at det var Tryg, der stod for selve forsikringen, så måske er det samme gældende for Det Faglige Hus.

Om der så er nogle huller i deres gavmildhed, når man ikke er direkte forsikret ved dem, det skal jeg ikke kunne sige.


Jeg tænkte slet ikke på, at nævne baggrunden for Det Faglige Hus, men det er selskabet "FAGFORSIKRING" der varetager Det Faglige Hus' medlemmers forsikringer.

Nu har jeg lige tjekket hos min egen fagforening, som ligeledes tilbyder forsikringer gennem selskabet "Runa Forsikring" og de kan endda gøre det lidt billigere endnu, nemlig 3.243 kroner årligt. Eftersom jeg ikke har gjort brug af forsikring tidligere kender jeg heller ikke til fremgangsmåderne, hvilket jeg synes sender en ud i et "blindt" valg af selskab - for hvordan skal man kunne vide hvad der er bedst? Selvfølgelig er det en del penge at spare, som selvfølgelig trækker rigtig meget i os, men hvis den yderligere pris for eksempelvis Tryg er godt givet ud, så betaler man jo også gerne det. Det er præcis dét der er mit dilemma i valget. :-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#5 tiany 12 år siden

Har I forsøgt at forhandle jer frem til billigere forsikring hos TRYG, det er jo altid en mulighed inden I skifter.
Valar morghulis
Gravatar

#6 Bony 12 år siden

tiany (5) skrev:
Har I forsøgt at forhandle jer frem til billigere forsikring hos TRYG, det er jo altid en mulighed inden I skifter.


Ja, det eneste de på nuværende tidspunkt kunne give os, var 10% rabat på vores indboforsikring, hvilket i kroner og ører svarer til en besparelse på 199 kroner årligt, efter deres seneste hævelse af den helårlige præmie på indboforsikringer.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#7 Thomsen 12 år siden

I skal i hvert fald nøje tjekke efter punkt for punkt, at dækningen er den samme. Jeg snakkede med min far om det, sidst jeg var hjemme, og han havde også været ved at skifte til en billigere forsikring gennem fagforeningen. Men da han gik det igennem, dækkede den billige ikke på samme måde mht. ulykke og havde bl.a. en højere selvrisiko på indbo.

... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#8 Bony 12 år siden

Thomsen (7) skrev:
I skal i hvert fald nøje tjekke efter punkt for punkt, at dækningen er den samme. Jeg snakkede med min far om det, sidst jeg var hjemme, og han havde også været ved at skifte til en billigere forsikring gennem fagforeningen. Men da han gik det igennem, dækkede den billige ikke på samme måde mht. ulykke og havde bl.a. en højere selvrisiko på indbo.


Dækningen er stort set fuldstændig ens, dog er selvrisikoen hos Tryg ret høj (3.050 kr.) i forhold til eksempelvis Det Faglige Hus' hvor den er på 500 kr. Hos Runa Forsikring er selvrisikoen på enten, 0, 1010 eller 2020 kroner, hvilket i sidste ende giver en samlet årlig præmie på henholdsvis 3.414 (0 kr. i SR), 3.243 (1010 kr. i SR) og 3.071 kroner (2020 kr. i SR). Lige meget hvad, så er begge alternativer vi har kigget på betydeligt billigere end hos Tryg.

Men er der på nogen måde nogle ulemper ved ikke at have en selvrisiko på sin indboforsikring? Den eneste ulempe som jeg lige umiddelbart kan gennemskue, er selvfølgelig den svagt forhøjede årlige præmie. Nogen der har et bud på det?
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#9 Kaltoft 12 år siden

Men er der på nogen måde nogle ulemper ved ikke at have en selvrisiko på sin indboforsikring? Den eneste ulempe som jeg lige umiddelbart kan gennemskue, er selvfølgelig den svagt forhøjede årlige præmie. Nogen der har et bud på det?


nej der er ingen ulæmpe udover at præmien bliver utrolig høj

jeg har selv Alka de køre med sumløs indbo som er en super dejlig ting
de fleste andre selvskaber vil vide hvormeget du ejer i kr og øre og hvis du ikke husker at opjustere det jo mere skrammel du får fat i :D så kan de finde på at nægte at udbetale da du ikke har været ærlig osv...
så kig på om det er sumløs eller sumbestemt forsikring.
du skal også kigge på om der er en regl for hvad ting må koste, fx mas 10000.- pr ting før du skal tegne tilægsforsikring, da de ellers også kan nægte at udbetale hvis dit nye TV koster 10500.-

jeg har selv en selv risiko på 1500, og det gør at præmjien er utrolig lille. så hellere batale 1500 hvis uheldet er ude end at skulde batale 1500 extra i præmie hver år

De fleste forsikringer giver også samlerabat hvis man har 3 eller flere forsikringer ved dem
Bil - indbo - Rejse
det kan til tider blive billigere at oprette en lille extra forsikring da der så kommer rabat på alle.

Får også rabat via min Fagforening, da den er medlem af LO.

ALKA all the way :)

Var før i TopDanmark, og sparede næsten 3000 bare på køretøj og indbo ved at skifte
Gravatar

#10 Slettet Bruger [1489553111] 12 år siden

Jeg har ingen selvrisiko på min indbosforsikring og prisforskellen var nu ikke skræmmende, da jeg valgte forsikring til min nuværende bolig. Jeg er endda forsikret for lidt over en million, bare for at være på den sikre side.

På nuværende tidspunkt er min forsikring dog virkelig lav, fordi har jeg har forsikring via min mors fagforening, jeg tror den ligger på omkring 1500 kr. om året.

Det er selvfølgelig et personligt valg, men den smule mere, jeg giver for ingen selvrisiko, kan jeg sagtens leve med, i forhold til at skulle hoste penge op, hvis min mobil eller bærbare eksempelvis bliver stjålet.

Skriv ny kommentar: