Var iaftes i Aalborgs nye biograf og se snigpremiere på Nicolas Winding Refn' nye PUSHER II. Snigpremieren - der egentligt var en Pusher-kavalkade, lagde ud med at vise Pusher I.
Etteren med den velspillende Kim Bodnia som Frank, bar et tydeligt præg af at den rent billedmæssigt er ved at have 10 år på bagen. En lettere slidt kopi - med et gryndet og til tider sløret billede. Men alt i alt fremstod den trods alt fornuftig i sin gengivelse.
Efter en kort pause gik vi i gang med PUSHER II.
Jeg skal i denne korte vudering af filmen bestræbe mig på ikke at afsløre for meget, men enkelte scener vil jeg ikke undlade at kommentere... DERFOR - der kan forekomme *spoilers* - Så er i advaret...
Når man forlader biografen efter at have set disse 2 film i rap - sidder man med en meget blandet pose bolcher tilbage.. For det første er PUSHER II (P2) tempo ikke tilnærmelsesvis i sammen fart som det var i PUSHER I (P1) Historien tager usigeligt lang tid om at komme igang, og den maniske stemning der er ved etteren, er slet ikke at finde i P2. Jeg mener at P1 havde, well uden at støde nogen - en helt urimeligt tynd historie, MEN som blev gjort medrivende pga. hovedroller, biroller og i særdeleshed fotografering og klipning. Kim Bodnias karakter Frank - er både kold og til tider afstumpet i sit udtryk, men ikke desto mindre er det ham vi sidder og har så ondt af, da det til sidst alligevel går så galt for ham.
Denne karakterdynamik og filmiske fortællestil er P2 desværre blottet for. For det første fordi filmen er så forbandet lang tid om at komme igang - og for det andet fordi Mads Mikkelsen synes at bevæge sig rundt blandt nogle birolleindehavere, der mere virker som om de er headhuntet fra Crazy Daisy, en aften hvor Nicolas Winding Refn besluttede sig for at støve nogle nye skuespilleremner op... Her tænker jeg især på karakteren 'Kusse Kurt' - der ved siden af Mads Mikkelsens Tonny, træder totalt ved siden af. Kusse Kurt overspiller i den grad, og det er med til at trække filmen væsentligt ned.
I en alt for lang scene ser vi Tonny og Kusse Kurt, som forbereder sig til en handel. Denne foregår på et hotelværelse, og hele scenen er så tynd som det glasparti der udgør toilettet, hvor Kusse Kurt gentagne gange proklamerer at 'han skal skide' Her møder vi også på forunderlig vis Milo fra den første film. I en cameo-rolle - for Milo har intet at bidrage til historien. Kun et kort, muntert men desværre malplaceret gensyn med den jugoslaviske bager og bagmand. Og som tilskuer sidder jeg og undrer mig - for i P1 var Milo jo den store bagmand - ham der hurtigt kunne skaffe 200 gr. brun herion - og al handel forgik tilsyneladende i baglokalet til Milos butik. Men nu sidder han så pludseligt på et hotelværelse, og indgår handler med småpushere... Men Milo er desværre nok bare indsat her i P2 til at få os til at trække lidt på smilebåndet over hans cirkussprog. Og det klæder desværre ikke filmen. Og at hele scenen rundes af med at Kusse Kurt lader al sin mangel på intelligens skinne igennem - gør at scenen virker både dum og uengageret. Når man husker hvordan Frank mistede alt sit dope i søen, efter en hektisk løbetur rundt på Vesterbro, ja så virker det som om Nicolas Winding Refn er løbet tør for ideer. Og ingen 'normale' pushere jokker vel sådan i bedet, som netop Kusse Kurt - - -
Leif Sylvester leverer i filmen rollen som Tonnys far. Han ejer en garage og har en sideløbende forretning hvor de ansatte mekanikere stjæler biler som så sælges videre. Tonny har et anstrængt forhold til sin far - og det er dette der er hele filmens omdrejningspunkt. Tonny er sønnen der så gerne vil imponere sin far - og til at starte med prøver Tonny da også at fedte sig ind i familiens varme favn, ved at stjæle en Farrari. Ikke noget der falder i god jord hos den gamle gangsterboss. Og netop det at Smeden (Leif Sylvester) skal fremstå som een af København allerværste gangsterbosser, ja dette er altså gået hen over mit hoved. Ydermere kunne jeg ikke rigtigt gennemskue hvad det er Smeden så gerne vil ha fra sin umulige søn... Hvis det er meningen at Tonny skal lære at tage vare på sit eget liv, og Smeden skulle være rollemodel - ja så har Nicolas Winding Refn også her totalt kikset sit budskab... For Smeden har mest travl med at hive smuglervarer i land fra sine småbåde i havnen, sælge stjålne biler, og få slået en luder ihjel. En luder der er mor til hans efternøgler-barn... Og hvorfor Tonny sådan higer efter Smedens respekt - well også dette står meget difust...
MEN hvis der er en rigtig god grund til at komme i biffen her i julen - så er det ene og alene pigernes fortjeneste... Her er nemlig muligheden for at se Mads Mikkelsen både med og uden tøj! I flere omgange poserer Mads Mikkelsen på det store lærred uden en trevl på kroppen - og det er nok noget der skal hive pigerne i biografen. At nøgenscenerene så kryders sammen med noget lesbisk sex, og masser af grin over den ikke særligt leveringsdygtige Tonny - Ja så er der her uden tvivl tale om filmens mest morsomme scene :) - og en grund til at os fyre sidder og gnider os i hænderne...!!! Og sidst men ikke mindst - så er dette en film om følelser! Hvor P1 mest var en flugtfilm rundt i Københavns underverden - er dette en film hvor en mand skal tage stilling. Tage stilling til sine følelser over for sin far, børn og ikke mindst sit liv.
Hvis man havde en forventning om at man skulle ind og se en rigtig mandefilm om barske pushere, narkohajer, tju-bang og vild flugt fra de slemme drenge, ja så bliver man i den grad skuffet. Dette er en film, hvor budskabet måske hurtigere ringer ind hos pigerne end hos fyrene... Sorry folks! - men vi mænd kan da også godt se film med følelser. Men så skal det bare være klart afgrænset fra starten - og ikke sovses ind i en nøgen Mads Mikkelsen og en historie der ikke ved om den gider at flytte sig...
Mit råd er : Se den. Se den hvis du er til Mads Mikkelsen. Se den hvis du er til meget platte one-liners (ikke een af dem bliver ødeligtgjort. Det tør jeg godt love... Det er ikke som sidst da vi alle rendte rundt og skreg - 'Hey Frankie - du skylle maj pænge'. Se den hvis du gerne vil se en arret og skaldet Mads Mikkelsen i StreetWear. Se den hvis du er vild med film, hvor du selv skal tænke over slutningen. Well, jeg er ikke så blåøjet at jeg godt kan se at Tonny til sidst i filmen prøver at tage vare på sig selv og et andet menneske - men jeg sidder bare og tænker: 'Okay godt gået Tonny - men jeg tror ikke det rager mig alligevel. For da jeg gik ud af biografen havde jeg allerede glemt hvor Tonny sku hen - og det tror jeg heller ikke Tonny selv ved....
Godt indlæg og initiativ. Jeg skal uden tvivl se den, og det er noget jeg har glædet mig til længe. Hvordan er musikken til filmen? Det har jeg glædet mig meget til at høre, efter den specielle måde de udvalgte det på på nettet. (Musikere skulle indsende musik til filmen sammen med Gaffa.)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Ok, der var sku mange fede der sendte ind. Også af de kendte. L.O.C. og Illdispossed bla. Det er det jeg er spændt på. Og så selvfølgelig Monstah. Hvis i ikke kender dem, så tjek dem ud. De er fra Sønderborg, og høvler røv!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Jeg så den til Præmiere Surprise i Imperial i lørdags og jeg er ikke videre imponeret over den. Kunne godt have brugt de penge på en anden film, men den er nu bedre end Alexander.
Jeg ville godt have gået mere i dybten med min anmeldelse men synes heller ikke at der skal afsløres for meget. Til spørgsmålet om den foregår før eller efter PUSHER I - PUSHER II foregår efter. Desværre får vi ikke at vide hvordan det gik med vores ven Frank. Han nævnes dog i filmen, men Nicolas Winding Refn lader os ikke vide hvad der skete med karateren. Dette er både godt og skidt. Godt fordi der stadigt er dette difuse slør over etterens slutning... Skidt fordi vi er mange der elsker PUSHER I - og måske havde glædet os til at få tingene afsluttet og pirret vores nysgerrighed.
Yderemere til selv anmeldelsen kan jeg sige :
Nicolas Winding Refn virker som om han har problemer med at korte sine scener ned. Mange og gentagne gange sidder man og tænker: Ja - okay, men kom nu videre. Men Refn vælger ind imellem (for tit) at lade scenerne køre helt ud... næsten til det pinlige. Det virker ofte til at Sergio Leone har siddet i instruktørstolen istedet for Nicolas Winding Refn. Og istedet for at cutte scenerne til det halve, og evt. istedet fyldt op med lidt mere action, flyder det tit ud i ligegyldig dialog.
Det sidste jeg vil sige er : Føler vi med Tonny? Føler vi en afmagt når vi sidder der i biografmørket? For vi sympati for ham? Ønsker vi at det hele må ende i lutter lykke?
Nej desværre ikke. Vi når aldrig ind under huden på Tonny. Mads Mikkelsen spiller uden tvivl hans mest nærværende rolle til dato. Men Mads mikkelsen har flere ting imod sig, netop i denne film. Da det er PUSHER II - er Mads hele filmen igennem klædt i streetwear outfit (med EOS tryk på brystet 'Enemy Of the State). Derudover pilskaldet. Arret i hovedbunden efter overfaldet på Spunk-bar (P1) Fyldt med dårlige tattoos på kroppen. Kun hans 'RESPECKT' tatovering i nakken vidergiver det budskab som Tonny og Nicolas Winding Refn så gerne vil have os til at se. Nemlig repekt. Respekten fra sin far. Alt dette outfit gør, at Mads Mikkelsen gøres handicappet i sin præstation. Han er svær at få det medlidende forhold til som Nicolas Winding Refn ønsker. Han ligner og er substanses af sin fars manglende kærlighed. Derfor har Mads Mikkelsen svært ved at tilføre rollen nuancer. Han har svært ved at krænge streetwear-outfitet af - (udover een munter scene ved 2 'lesbiske' ludere - bemærk anførelsestegnet!!! :) - samt en anden scene i et køkken hvor Mads Mikkelsen står og rager sig ligegyldigt i løgposen) - har svært ved at fjerne det magre og bitre udtryk fra ansigtet, og tatoveringerne - well, de bliver siddende hvor de sidder. Det er altså svære odds at spille mod - og Mads Mikkelsen drukner derfor i rollens klædningsstykker...
De andre karakterer spiller - hmmm ja, spiller skuespil... Men man sidder og tænker - hey, hende der - hende har jeg sgu da set i noget Stripperkongens Piger eller lign. Især den luder som Tonnys far Smeden så gerne vil til livs - synes mere at være hyret pga. af sine kødlige fortrin, end sine skuespillerpapirer ( og i netop dette tilfælde er det ikke helt så skidt;) ) Leif Sylvester spiller på sin vanlige facon. Heller ikke her er der tale om nogen stor præstation. Rundt omkring dukker små karaterer op - for lige så hurtigt at forsvinde igen. Smedens håndlangere. Gæsterne til at bryllup. En 2.G invandrer der sælger skydevåben. (Han virker totalt instuderet. Ikke at sige at han ikke spiller godt - men han spiller bare så drevent og bund 2.G'sk - at man næsten tænker, hey, dette var vist den ægte vare... og ikke en skuespiller.)
Desværre lod jeg ikke mærke til musikken. Dette plejer jo ellers at være filmmediets bærestolper når alt andet går galt. Men desværre har dette musikscore ikke manifisteret sig tydeligt nok i min errindring til at jeg kan sige om det var godt eller dårligt. (Og så har jeg nok heller ikke taget munden for fuld...)
Men se den...
PUSHER 2 skal nok blive et hit - især hos pigerne. Men desværre synes Nicolas Winding Refn at have mistet tråden i denne ligegyldige 2'er.
Hvor 1'eren havde nerve, gode karaterer og en tynd men dog medrivende historie, har 2'eren desværre nok kun det fortrin at den magter at hive fyre og deres kærester ind i biografmørket i en kold tid, via en nøgen Mads Mikkelsen. Og det er jo set med halvdelen af Danmarks befolknings øjne, sikkert nok til at redde julen...
Så også filmen til arrangementet hvor Pusher 1 blev vist foud for 2'eren. Her følger min opfattelse af 2'eren, og der kan komme SPOILERS:
Når man lige forinden bliver præsenteret for en af de danske film - hvis det ikke var den - der startede hele bølgen af gode danske film med gode grænsebrydende historier, nemlig Pusher 1, så mister Pusher 2 lidt sin glans. Ikke fordi at filmen er dårlig på nogen måde - men den lever ikke op til sin suveræne forgænger. Men det ER også en anden slags film - og det har Refn da heller ikke lagt skjul på i den seneste tids heftige promovering. Godt arbejde ellers. Hvor Pusher 1 var en historie om den hårde, grove og følelsesforladte pusher Frank i det hårde kriminelle miljø i KBH City, er Pusher 2 en historie om den "bløde og svage" person Tonny i det hårde kriminelle miljø på Amager. Dette overraskede mig HELT VILDT og giver en rigtig fed ekstra dimension på trilogien - nemlig at den svage person oftest finder trøsten og glæden hos og sammen med de småkriminelle venner. For hvad skal man ellers tage sig til når ens straffeattest er plettet? Denne svaghed hos Tonny giver ham mulighed for at udvikle sig i filmen - hvilket han selvfølgelig gør - og noget som man måske kunne have savnet hos Frank i Pusher 1. Hvis det ikke er genialt instrueret af Refn så ved jeg ikke....Det holder!!
Jamen hvordan er den så? Hmm...filmen virkede for mig lidt for kort. Det der er filmens essens er Tonny's søgen efter sin fars (Smeden) respekt - en respekt som han tildeler Tonny's bedste ven Ø. Denne triste problemstilling er for lidt skildret i filmen og forsvinder bag sjove replikker og lidt for meget snifferi af det hvide stads. Ærgeligt. Eneste tidspunkt hvor vi faktisk oplever Tonny's skuffelse overfor sin far sker ved Ø's bryllup på den lokale bar Fair Play, hvor farens lovpriser Ø som den søn han aldrig fik. I øvrigt udspiller filmens fedeste del sig på netop dette lokale "værtshus" hvor Refn virkelig åbner op for posen med følelsesladede scener bilagt en sublim baggrundsmusik. Det fedt. Og her er Mads Mikkelsen også bedst. Han er altså bedst som den sårbare søn, som står i skyggen af Ø's succes.
Med hensyn til skuespilspræstationerne så overrasker det jo ikke at Mads Mikkelsen er suveræn som den skaldede, blege, magre og junkielignende Tonny. Med hensyn til birollerne så gør de det alle sammen på det jævne. Taget i betragtning af, at ingen af dem faktisk har opereret i film før, kan spillet accepteres. De ER tidligere kriminelle med trang til det hvide stads, og det har Refn udnyttet med en unik research. Vi tror som publikum på at det præcist er sådan i det allermest triste miljø på Amager. Bedst er Tonny's kæreste, som den rappe kælling med trang til farens kærlighed til hendes søn og penge. Uden at love for meget, så spår jeg faktisk hende en lovende fremtid indenfor skuespilfaget.
Alt i alt en "pæn" Pusher 2(både billed- og historiemæssigt). Men jeg var underholdt og kan da stærkt anbefale den. Men husk nu, at det ikke er en ny Pusher 1, men en helt anden film. Og respekt for det. Istedet for at bygge filmen på 1'erens sikre formel, har Refn turdet eksperimentere med en anden opbygning med udvikling i personerne. Uden at sige for meget om slutningen så...."RESPECT" for Tonny's handling.
#1 filmz-Cyberdog 21 år siden
Snigpremieren - der egentligt var en Pusher-kavalkade, lagde ud med at vise Pusher I.
Etteren med den velspillende Kim Bodnia som Frank, bar et tydeligt præg af at den rent billedmæssigt er ved at have 10 år på bagen. En lettere slidt kopi - med et gryndet og til tider sløret billede.
Men alt i alt fremstod den trods alt fornuftig i sin gengivelse.
Efter en kort pause gik vi i gang med PUSHER II.
Jeg skal i denne korte vudering af filmen bestræbe mig på ikke at afsløre for meget, men enkelte scener vil jeg ikke undlade at kommentere...
DERFOR - der kan forekomme *spoilers* - Så er i advaret...
Når man forlader biografen efter at have set disse 2 film i rap - sidder man med en meget blandet pose bolcher tilbage..
For det første er PUSHER II (P2) tempo ikke tilnærmelsesvis i sammen fart som det var i PUSHER I (P1)
Historien tager usigeligt lang tid om at komme igang, og den maniske stemning der er ved etteren, er slet ikke at finde i P2.
Jeg mener at P1 havde, well uden at støde nogen - en helt urimeligt tynd historie, MEN som blev gjort medrivende pga. hovedroller, biroller og i særdeleshed fotografering og klipning.
Kim Bodnias karakter Frank - er både kold og til tider afstumpet i sit udtryk, men ikke desto mindre er det ham vi sidder og har så ondt af, da det til sidst alligevel går så galt for ham.
Denne karakterdynamik og filmiske fortællestil er P2 desværre blottet for. For det første fordi filmen er så forbandet lang tid om at komme igang - og for det andet fordi Mads Mikkelsen synes at bevæge sig rundt blandt nogle birolleindehavere, der mere virker som om de er headhuntet fra Crazy Daisy, en aften hvor Nicolas Winding Refn besluttede sig for at støve nogle nye skuespilleremner op...
Her tænker jeg især på karakteren 'Kusse Kurt' - der ved siden af Mads Mikkelsens Tonny, træder totalt ved siden af.
Kusse Kurt overspiller i den grad, og det er med til at trække filmen væsentligt ned.
I en alt for lang scene ser vi Tonny og Kusse Kurt, som forbereder sig til en handel. Denne foregår på et hotelværelse, og hele scenen er så tynd som det glasparti der udgør toilettet, hvor Kusse Kurt gentagne gange proklamerer at 'han skal skide'
Her møder vi også på forunderlig vis Milo fra den første film. I en cameo-rolle - for Milo har intet at bidrage til historien. Kun et kort, muntert men desværre malplaceret gensyn med den jugoslaviske bager og bagmand.
Og som tilskuer sidder jeg og undrer mig - for i P1 var Milo jo den store bagmand - ham der hurtigt kunne skaffe 200 gr. brun herion - og al handel forgik tilsyneladende i baglokalet til Milos butik.
Men nu sidder han så pludseligt på et hotelværelse, og indgår handler med småpushere...
Men Milo er desværre nok bare indsat her i P2 til at få os til at trække lidt på smilebåndet over hans cirkussprog. Og det klæder desværre ikke filmen.
Og at hele scenen rundes af med at Kusse Kurt lader al sin mangel på intelligens skinne igennem - gør at scenen virker både dum og uengageret.
Når man husker hvordan Frank mistede alt sit dope i søen, efter en hektisk løbetur rundt på Vesterbro, ja så virker det som om Nicolas Winding Refn er løbet tør for ideer. Og ingen 'normale' pushere jokker vel sådan i bedet, som netop Kusse Kurt - - -
Leif Sylvester leverer i filmen rollen som Tonnys far.
Han ejer en garage og har en sideløbende forretning hvor de ansatte mekanikere stjæler biler som så sælges videre.
Tonny har et anstrængt forhold til sin far - og det er dette der er hele filmens omdrejningspunkt.
Tonny er sønnen der så gerne vil imponere sin far - og til at starte med prøver Tonny da også at fedte sig ind i familiens varme favn, ved at stjæle en Farrari.
Ikke noget der falder i god jord hos den gamle gangsterboss.
Og netop det at Smeden (Leif Sylvester) skal fremstå som een af København allerværste gangsterbosser, ja dette er altså gået hen over mit hoved.
Ydermere kunne jeg ikke rigtigt gennemskue hvad det er Smeden så gerne vil ha fra sin umulige søn...
Hvis det er meningen at Tonny skal lære at tage vare på sit eget liv, og Smeden skulle være rollemodel - ja så har Nicolas Winding Refn også her totalt kikset sit budskab...
For Smeden har mest travl med at hive smuglervarer i land fra sine småbåde i havnen, sælge stjålne biler, og få slået en luder ihjel. En luder der er mor til hans efternøgler-barn...
Og hvorfor Tonny sådan higer efter Smedens respekt - well også dette står meget difust...
MEN hvis der er en rigtig god grund til at komme i biffen her i julen - så er det ene og alene pigernes fortjeneste...
Her er nemlig muligheden for at se Mads Mikkelsen både med og uden tøj!
I flere omgange poserer Mads Mikkelsen på det store lærred uden en trevl på kroppen - og det er nok noget der skal hive pigerne i biografen.
At nøgenscenerene så kryders sammen med noget lesbisk sex, og masser af grin over den ikke særligt leveringsdygtige Tonny - Ja så er der her uden tvivl tale om filmens mest morsomme scene :) - og en grund til at os fyre sidder og gnider os i hænderne...!!!
Og sidst men ikke mindst - så er dette en film om følelser!
Hvor P1 mest var en flugtfilm rundt i Københavns underverden - er dette en film hvor en mand skal tage stilling. Tage stilling til sine følelser over for sin far, børn og ikke mindst sit liv.
Hvis man havde en forventning om at man skulle ind og se en rigtig mandefilm om barske pushere, narkohajer, tju-bang og vild flugt fra de slemme drenge, ja så bliver man i den grad skuffet.
Dette er en film, hvor budskabet måske hurtigere ringer ind hos pigerne end hos fyrene... Sorry folks! - men vi mænd kan da også godt se film med følelser. Men så skal det bare være klart afgrænset fra starten - og ikke sovses ind i en nøgen Mads Mikkelsen og en historie der ikke ved om den gider at flytte sig...
Mit råd er : Se den. Se den hvis du er til Mads Mikkelsen. Se den hvis du er til meget platte one-liners (ikke een af dem bliver ødeligtgjort. Det tør jeg godt love... Det er ikke som sidst da vi alle rendte rundt og skreg - 'Hey Frankie - du skylle maj pænge'. Se den hvis du gerne vil se en arret og skaldet Mads Mikkelsen i StreetWear.
Se den hvis du er vild med film, hvor du selv skal tænke over slutningen.
Well, jeg er ikke så blåøjet at jeg godt kan se at Tonny til sidst i filmen prøver at tage vare på sig selv og et andet menneske - men jeg sidder bare og tænker: 'Okay godt gået Tonny - men jeg tror ikke det rager mig alligevel. For da jeg gik ud af biografen havde jeg allerede glemt hvor Tonny sku hen - og det tror jeg heller ikke Tonny selv ved....
Cyberdog
http://www.intervocative.com/dvdcollection.aspx/Cyberdog1971
#2 azathoth 21 år siden
#3 davenport 21 år siden
Jeg skal uden tvivl se den, og det er noget jeg har glædet mig til længe.
Hvordan er musikken til filmen? Det har jeg glædet mig meget til at høre, efter den specielle måde de udvalgte det på på nettet. (Musikere skulle indsende musik til filmen sammen med Gaffa.)
#4 Zelle 21 år siden
#5 davenport 21 år siden
Det er det jeg er spændt på.
Og så selvfølgelig Monstah. Hvis i ikke kender dem, så tjek dem ud. De er fra Sønderborg, og høvler røv!
#6 Morbid 21 år siden
#7 filmz-_soda_ 21 år siden
Jeg så den til Præmiere Surprise i Imperial i lørdags og jeg er ikke videre imponeret over den. Kunne godt have brugt de penge på en anden film, men den er nu bedre end Alexander.
#8 filmz-Cyberdog 21 år siden
Til spørgsmålet om den foregår før eller efter PUSHER I - PUSHER II foregår efter.
Desværre får vi ikke at vide hvordan det gik med vores ven Frank. Han nævnes dog i filmen, men Nicolas Winding Refn lader os ikke vide hvad der skete med karateren.
Dette er både godt og skidt.
Godt fordi der stadigt er dette difuse slør over etterens slutning...
Skidt fordi vi er mange der elsker PUSHER I - og måske havde glædet os til at få tingene afsluttet og pirret vores nysgerrighed.
Yderemere til selv anmeldelsen kan jeg sige :
Nicolas Winding Refn virker som om han har problemer med at korte sine scener ned.
Mange og gentagne gange sidder man og tænker: Ja - okay, men kom nu videre. Men Refn vælger ind imellem (for tit) at lade scenerne køre helt ud... næsten til det pinlige.
Det virker ofte til at Sergio Leone har siddet i instruktørstolen istedet for Nicolas Winding Refn.
Og istedet for at cutte scenerne til det halve, og evt. istedet fyldt op med lidt mere action, flyder det tit ud i ligegyldig dialog.
Det sidste jeg vil sige er :
Føler vi med Tonny?
Føler vi en afmagt når vi sidder der i biografmørket?
For vi sympati for ham?
Ønsker vi at det hele må ende i lutter lykke?
Nej desværre ikke. Vi når aldrig ind under huden på Tonny.
Mads Mikkelsen spiller uden tvivl hans mest nærværende rolle til dato. Men Mads mikkelsen har flere ting imod sig, netop i denne film. Da det er PUSHER II - er Mads hele filmen igennem klædt i streetwear outfit (med EOS tryk på brystet 'Enemy Of the State). Derudover pilskaldet. Arret i hovedbunden efter overfaldet på Spunk-bar (P1)
Fyldt med dårlige tattoos på kroppen. Kun hans 'RESPECKT' tatovering i nakken vidergiver det budskab som Tonny og Nicolas Winding Refn så gerne vil have os til at se. Nemlig repekt. Respekten fra sin far.
Alt dette outfit gør, at Mads Mikkelsen gøres handicappet i sin præstation.
Han er svær at få det medlidende forhold til som Nicolas Winding Refn ønsker. Han ligner og er substanses af sin fars manglende kærlighed.
Derfor har Mads Mikkelsen svært ved at tilføre rollen nuancer.
Han har svært ved at krænge streetwear-outfitet af - (udover een munter scene ved 2 'lesbiske' ludere - bemærk anførelsestegnet!!! :) - samt en anden scene i et køkken hvor Mads Mikkelsen står og rager sig ligegyldigt i løgposen) - har svært ved at fjerne det magre og bitre udtryk fra ansigtet, og tatoveringerne - well, de bliver siddende hvor de sidder.
Det er altså svære odds at spille mod - og Mads Mikkelsen drukner derfor i rollens klædningsstykker...
De andre karakterer spiller - hmmm ja, spiller skuespil...
Men man sidder og tænker - hey, hende der - hende har jeg sgu da set i noget Stripperkongens Piger eller lign.
Især den luder som Tonnys far Smeden så gerne vil til livs - synes mere at være hyret pga. af sine kødlige fortrin, end sine skuespillerpapirer ( og i netop dette tilfælde er det ikke helt så skidt;) )
Leif Sylvester spiller på sin vanlige facon. Heller ikke her er der tale om nogen stor præstation.
Rundt omkring dukker små karaterer op - for lige så hurtigt at forsvinde igen.
Smedens håndlangere.
Gæsterne til at bryllup.
En 2.G invandrer der sælger skydevåben. (Han virker totalt instuderet. Ikke at sige at han ikke spiller godt - men han spiller bare så drevent og bund 2.G'sk - at man næsten tænker, hey, dette var vist den ægte vare... og ikke en skuespiller.)
Desværre lod jeg ikke mærke til musikken. Dette plejer jo ellers at være filmmediets bærestolper når alt andet går galt. Men desværre har dette musikscore ikke manifisteret sig tydeligt nok i min errindring til at jeg kan sige om det var godt eller dårligt. (Og så har jeg nok heller ikke taget munden for fuld...)
Men se den...
PUSHER 2 skal nok blive et hit - især hos pigerne.
Men desværre synes Nicolas Winding Refn at have mistet tråden i denne ligegyldige 2'er.
Hvor 1'eren havde nerve, gode karaterer og en tynd men dog medrivende historie, har 2'eren desværre nok kun det fortrin at den magter at hive fyre og deres kærester ind i biografmørket i en kold tid, via en nøgen Mads Mikkelsen.
Og det er jo set med halvdelen af Danmarks befolknings øjne, sikkert nok til at redde julen...
God jul :)
Cyberdog
http://www.intervocative.com/dvdcollection.aspx/Cyberdog1971
#9 filmz-happyhansen 21 år siden
Når man lige forinden bliver præsenteret for en af de danske film - hvis det ikke var den - der startede hele bølgen af gode danske film med gode grænsebrydende historier, nemlig Pusher 1, så mister Pusher 2 lidt sin glans. Ikke fordi at filmen er dårlig på nogen måde - men den lever ikke op til sin suveræne forgænger. Men det ER også en anden slags film - og det har Refn da heller ikke lagt skjul på i den seneste tids heftige promovering. Godt arbejde ellers. Hvor Pusher 1 var en historie om den hårde, grove og følelsesforladte pusher Frank i det hårde kriminelle miljø i KBH City, er Pusher 2 en historie om den "bløde og svage" person Tonny i det hårde kriminelle miljø på Amager. Dette overraskede mig HELT VILDT og giver en rigtig fed ekstra dimension på trilogien - nemlig at den svage person oftest finder trøsten og glæden hos og sammen med de småkriminelle venner. For hvad skal man ellers tage sig til når ens straffeattest er plettet? Denne svaghed hos Tonny giver ham mulighed for at udvikle sig i filmen - hvilket han selvfølgelig gør - og noget som man måske kunne have savnet hos Frank i Pusher 1. Hvis det ikke er genialt instrueret af Refn så ved jeg ikke....Det holder!!
Jamen hvordan er den så? Hmm...filmen virkede for mig lidt for kort. Det der er filmens essens er Tonny's søgen efter sin fars (Smeden) respekt - en respekt som han tildeler Tonny's bedste ven Ø. Denne triste problemstilling er for lidt skildret i filmen og forsvinder bag sjove replikker og lidt for meget snifferi af det hvide stads. Ærgeligt. Eneste tidspunkt hvor vi faktisk oplever Tonny's skuffelse overfor sin far sker ved Ø's bryllup på den lokale bar Fair Play, hvor farens lovpriser Ø som den søn han aldrig fik. I øvrigt udspiller filmens fedeste del sig på netop dette lokale "værtshus" hvor Refn virkelig åbner op for posen med følelsesladede scener bilagt en sublim baggrundsmusik. Det fedt. Og her er Mads Mikkelsen også bedst. Han er altså bedst som den sårbare søn, som står i skyggen af Ø's succes.
Med hensyn til skuespilspræstationerne så overrasker det jo ikke at Mads Mikkelsen er suveræn som den skaldede, blege, magre og junkielignende Tonny. Med hensyn til birollerne så gør de det alle sammen på det jævne. Taget i betragtning af, at ingen af dem faktisk har opereret i film før, kan spillet accepteres. De ER tidligere kriminelle med trang til det hvide stads, og det har Refn udnyttet med en unik research. Vi tror som publikum på at det præcist er sådan i det allermest triste miljø på Amager. Bedst er Tonny's kæreste, som den rappe kælling med trang til farens kærlighed til hendes søn og penge. Uden at love for meget, så spår jeg faktisk hende en lovende fremtid indenfor skuespilfaget.
Alt i alt en "pæn" Pusher 2(både billed- og historiemæssigt). Men jeg var underholdt og kan da stærkt anbefale den. Men husk nu, at det ikke er en ny Pusher 1, men en helt anden film. Og respekt for det. Istedet for at bygge filmen på 1'erens sikre formel, har Refn turdet eksperimentere med en anden opbygning med udvikling i personerne. Uden at sige for meget om slutningen så...."RESPECT" for Tonny's handling.
Nyd den som den er....