Gravatar

#1 inflector 18 år siden

Ja nu er årets serie sæson (2006/2007) ved at være slut og jeg synes at det må være på sin plads med en tråd om dette års serier, hvilke var fede og hvilke skal man ikke spilde sin tid på.

Lost - sæson 3

Efter en meget svag start var jeg flere gange ved at smide håndklædet i ringen og droppe lost. Heldigvis gjorde jeg det ikke, for efter den svage start kom serien godt igen og fandt en del af den spænding, der gjorde sig gældende i sæson 1. Dog synes jeg at de mange flashbacks godt snart må ligges på hylden, det er sjældent der bliver fortalt noget nyt i dem.


Scrubs - sæson 6

En af mine tidligere yndlings serier startede ligeledes svagt ud og jeg var en overgang meget bekymret for at det var begyndelsen på enden, men heldigvis kom Scrubs også stærkt igen og genfandt den gode humor. Jeg er efterhånden blevet stor fan af Doktor Kelso og hans herlige grin, det gør mig altid i godt humor - sport!

Heroes - Sæson 1

En ny serie jeg ikke havde de store forventninger til, men som i den grad har et solidt tag i mig. Sjældent er jeg blevet så godt underholdt af en serie og den er langt foran fesne film som Supermand og Spiderman 3. En masse herlige plottwists, fede karakterer, god historie, fine effekter og nogle af de bedste cliffhangers jeg har set i lang tid gør den til årets bedste serie. Dog var sæson afslutningen lidt tam. Men alt i alt kan jeg kun give serien mine varmeste anbefalinger!

30 rock - sæson 1

En lille overraskelse som jeg intet anede om da jeg gik i gang med den. Det var heldigvis en positiv overraskelse, det er nemlig en rigtig god komedie serie uden dåselatter, hvilket i min bog er et kæmpe plus. Den har en ret skæv humor og sjove karakterer og en fantastisk Alec Baldwin i rollen som forrykt chef. Ikke alle jokes virker lige godt, men den er så mange af dem, at griner man ikke af den første, griner man formentligt af den næste. Kan kun anbefale serien.

Giv jeres besyv med :)
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#2 DarkLight 18 år siden

24 Timer - Sæson 6
Selvom seriens 6 omgang ikke helt kan måle sig med de foregående, så er det stadig forrygende godt og spændende.

Las Vegas - Sæson 4
En serie som jeg først lærte at kende her i 2007, men som jeg strøg igennem, og som strøg op blandt mine favoritserier.

Derudover så jeg også Lost,Scrubs og Heroes.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#3 ks 18 år siden

24, sjette Sæson.

Så blev det endelig for meget. Har man set de andre fem, eller bare et par af dem, så har man også set sjette sæson. 24 er flot opbygget, men når man i sidste ende efterhånden kan sin 24 formular ganske godt, så er man aldrig i tvivl om hvilken retning serien vil tage. Desværre, for så vidt jeg kan læse er jeg langt fra den eneste, der har haft den følelse - derfor kan det godt tyde på, at enden definitivt snart er nær for 24. Sjette sæson er i hvert fald klart den mest forudsigelig og uinteressante indtil videre, og uvisheden om Jack mon klarer det er simpelthen ikke længere eksisterende - for vi ved jo, at i enden, så klarer han altid sagerne. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde tålmodigheden til at se den sjette sæson færdig, for med en konstant følelse af, at jeg allerede vidste hvordan sæsonen ville udvikle sig var det virkelig svært for mig at fastholde interessen.

Friday Night Lights, første sæson.

En grotesk overset serie. Få har stiftet bekendtskab med denne serie, der udadtil godt kunne ligne en almindelig ungdomsserie med fokus på sport i stil med One Tree hill. Det er dog helt forkert, indadtil er Friday Night Lights langt mere end endnu en gennemgang af ungdomslivets kvalter. Jovist, i bund og grund er den naturligvis identisk med hvad der er set før, men i dette tilfælde er udførelsen simpelthen så gennemført og troværdig, at den henvender sig til et langt større publikum end diverse teenage tøser. Det er ligeså meget et dybdegående indblik i Amerikanernes hverdag i en lille texansk sydstat, som det er en ungdomsserie. Fantastisk, for mig, denne sæsons ubestridte overraskelse.

Heroes, første sæson.

Heroes' hype har efterhånden noget den som Prison break ligeledes oplevelede sidste sæson. Det er til dels velfortjent, selvom jeg ikke synes den er helt så god som mange mennesker gerne vil have den til at være. En dejlig original ide, i hvert fald for serier, er hvad der virkelig skilder den ud fra mængden. Historien er fængende hele vejen igennem, og selvom den starter lidt langsomt op kan det godt betale sig at følge med alligeve, for spændingen skal nok komme senere på sæsonen. Heroes' største præstation er for mig, at de gav sig til at bygge karakterne langsomt op, fremfor at accelere ud i unødvendigt søgte spændingsmomenter og urealistisk plot twists. Desværre formåede serien aldrig helt at blive den tændersskærrende spænindinsoplevelse som fx Lost er, men ikke desto - en dejlig, omend smule anti-klimatisk, serie om moderne tids store publikumsinteresse - superhelte.

Prison Break, anden sæson.

I en af de første afsnit ser vi vores helte på flugt, de er få meter foran en masse FBI agenter og overvåges tæt af helikoptere. I næste klip er de sluppet væk alligevel. Første sæson af Prison Break var tålelig, men anden sæson er direkte absurd. Skip this one!

Lost, tredje sæson.

Hurra. Ligesom mange andre var jeg lidt skuffet den første halvdel af tredje sæson, men til forskel for mange andre valgte jeg at tro på serien og fastholde min egen personlige interesse i både karakterne og deres historie. Anden halvdel af tredje sæson er en lang beløning for det. Lost er stadig, i særklasse, det bedste man finder på kommercielle netværk.
Gravatar

#4 elwood 18 år siden

#3 hehe så vendt til slutningen på Sæson 2, den er ikke hel det man lige regnede med, hvertfald havde jeg ikke set det komme, før hen modslutningen, spændt på at se hvordan de vil fortsætte herfra.

Heroes glæder jeg mig meget til at chekke ud, er den på DVD ? eller kommer den snart i tv, tror bare ikke jeg kan holde det ud med reklamer imellem.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#5 inflector 18 år siden

#4 den kommer såvidt jeg ved på region 1 dvd til august.
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#6 elwood 18 år siden

Excelente.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 filmz-CAADK 18 år siden

Alfred: Know your limits, Master Wayne
Bruce: Batman has no limits
Gravatar

#8 stefsims 18 år siden

Heroes er en fed serie. Er der nogen der kan sige hvilken kanal der kommer til at vise den ?
That movie has warped my fragile little mind.
Gravatar

#9 loki 18 år siden

Heroes
Startede rigtig godt, men blev desværre for "træls" efterhånden som man kom længere hen. Der var for mange personer og for meget spredt fægtning efter min smag Personerne opførte sig til tider direkte tåbeligt og logikken (ja selv en sci-fi serie skal havde en anelse logik) gik i vasken. Som andre har været inde på, så var sæsonafslutningen yderst skuffende. Et skoleeksempel hvorfor man ikke skal bruge en hel sæson på at kun en historie.

The Dresden Files
Startede ok og blev kun bedre :). Ved faktisk ikke om de har fået endnu en sæson, men man kan da håbe.

Weeds
Lang tid siden sæsonen sluttede - næste sæson starter engang i år. Den er både sjov, twisted og meget meget anderledes. Ikke en cookiecutter (blahahhaa - for whose who have watched it) serie.

Boston Legal
Hmm... har endnu ikke fået set sæsonafslutningen. Serien kan stadig ses, men 3. sæson har været sådan lidt op og ned.

Supernatural
Ok sæsonafslutning men så heller ikke mere. Serien er som sådan rigtig god - and at times downright scary lol - og tingene hænger generelt fint samme, Man får dog ikke rigtig indtryk af at dæmonerne er ved at overrende os. Måske budgettet ikke helt kan understøtte det. Men god serie absolut.

The Class
Heh. Meget klassisk dåselatter a la friends serie. Sådan lidt ligegyldig sjov.

Dexter
En beskrivelse kunne lyde: "Han arbejde som retsmediciner for politet, men han gemmer på en stor hemmelighed: han er også seriemorder!" Gisp. Men måden den er lavet på gør den meget speciel (speciel som weeds - ikke at de skal sammenlignes) og Michael C. Hall er fænomonal i den rolle. Se den.

Alle disse serie er fine, men ingen af dem tåler rigtig en gentagelse. Til sammenligning har jeg set sæson 5 af Angel omkring 5 gange og firefly/serenity endnu flere.

Lost blev droppet i starten af sæson 3. BSG blev droppet..umm.. inde i sæson 2 tror jeg. Prison Break led døden kort efter sæson 2 var startet.

Fint Topic!
www.peakoil.dk
Gravatar

#10 filmz-jonasgr 18 år siden

#8 Den bliver i øjeblikket vist på Canal+.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"

Skriv ny kommentar: