Når en som Williams siger, at man ikke skal høre musikken, er det jo sandsynligvis heller ikke ment som, at man skal sidde og ligne et spørgsmålstegn hvis nogen spørger til musikken bagefter.
Hvis der er nogen der kan være pompøs, så er det Jay double Weee - men det er ikke påtrængende, det passer perfekt ind i filmen, og er med til at underbygge både historien, stemningen med mere, men fjerner ikke fokus fra filmen. Man kan sagtens nynne temaerne når man går ud af salens mørke, så man har da hørt dem - bare ikke "hørt" dem. Jeg sidder i hvert fald sjældent under seancen, og er totalt kørt op af et fedt score, men bliver det bagefter ved genhør - og så ruller scenerne for det indre øje igen :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Jeg er enig i at hvorvidt musikken skal bemærkes afhænger af bl.a. filmens og musikkens karakter. Nogle soundtracks er bare så spændende at de løfter filmen yderligere hvis man lytter efter. Men det afhænger vel også af hvordan man hver især oplever film og musik.
Her er lige et citat fra Eberts anmeldelse af Ravenous:
"I admired the visceral music, by Michael Nyman and Damon Albarn, which calls attention to itself (common) but deserves to (rare)."
Det er måske en fin måde at beskrive de soundtracks på som jeg prøver at fange ind.
Jeg blev selv fanget meget af scoret til netop den film, meget anderledes men fungerer enormt godt i filmen, men for mig skal et godt score typisk også kunne stå på egne ben - og der synes jeg Ravenous' halter. Det er bare ikke et flot eller godt score man lige smider på anlægget - medmindre man sidder en Psilocybin-rus, kan huske at min gamle kæreste hadede den cd :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Musik er vigtigt, holder især i film som giver karakterende nogle faste temaer der så kan ændre sig(Var der nogle der sagde Williams?). Hører som grúndregl aldrig musikken fra en film, før jeg ser filmen, jeg vil havde de rette associationer. En film hvor jeg virkelig føler at musikken er en medspiller er "Forest Gump", den følger forest nærmest som en rejsekammerat(hvis man kan sige sådan).
MHT til Williams citat, har jeg altid opfattet det sådan(og det er sikkert forkert, men giver mening for mig), at man skal kunne se en film, uden at ligge mærke til musikken, simpelthen fordi den skal være lavet så den passer helt naturligt ind.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?" "To do whatever you tell me drill sergeant!" "God dammit, Gump! You a god damn genius.
uden at ligge mærke til musikken, simpelthen fordi den skal være lavet så den passer helt naturligt ind.
Kom til at tænke på et eksemple der er stik modsat...
Musik og den pågældende scene kan meget tit understøtter hinanden perfekt, således at hvis man ser en meget dyster scene så er musikken liledes dyster.
Mini spoiler forude!!!
Stanley Kubrick's A Clockwork Orange, vælger at gøre noget stikt modsat.
I voldscene, hvor en forfatter og hans kone bliver gennembanket og bundet, konene voldtages så vidt jeg husker også under denne akt (meget lang tid siden jeg har set den, så jeg ikke hel sikker) vælges der Singin in the rain, en glad og mundter sang af Gene Kelly, ved netop at vælge den sang forstærkes scene afsindigt, og det grufulde bag hele agten gøres så meget mere grufuld.
Så ved direkte at modsætte sig stemningen på lærredet og det man høre på soundtracket, kan en scene gøres meget kraftfuld.
Bare min lille observation, fra dengang jeg så den film første gang.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11 Det er en meget god summering på hvordan Williams virker - og derfor går det også meget godt i spænd med hans filosofi.
Og hvis man sammenligner den filosofi med Morricones i forbindelse med deres bedste og mest kendte instruktør-samarbejder ser man også at de er som fra to forskellige verdner. I en Spielberg-film er Williams den vigtige holdspiller, hvor Morricone i Sergio Leone regi er totalt 'in your face' og tiltrækker opmærksomhed. Og på hver på deres måde virker det.
#1 Jeg ved ikke helt præcist hvad du leder efter, men Lalo Schifrins "THX 1138", Jerry Goldsmiths "Planet of the Apes" og Elliot Goldenthals "Interview with the Vampire" byder i hvert fald på masser af spændende og utradionielt brug af filmscore.
Og i en lidt mere traditionelle udgave spiller musikken i Danny Elfmans "Edward Scissorhands" og Morricones "The Untouchables" i hvert fald også en stor del.
#17 jeg lagde hvertfald mest mærke til det i den film, fordi den scene er så kraftfuld, må indrømme at selvom jeg har set de fleste Kubrick film, husker jeg ikke lige andre eksempler.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#18 Som et andre eks. bliver bliver melodien "When Johnny Comes Marching Home Again" og sangen "We'll Meet Again" brugt til stor ironisk effekt i "Dr. Strangelove".
#11 filmz-vassago 18 år siden
Hvis der er nogen der kan være pompøs, så er det Jay double Weee - men det er ikke påtrængende, det passer perfekt ind i filmen, og er med til at underbygge både historien, stemningen med mere, men fjerner ikke fokus fra filmen. Man kan sagtens nynne temaerne når man går ud af salens mørke, så man har da hørt dem - bare ikke "hørt" dem. Jeg sidder i hvert fald sjældent under seancen, og er totalt kørt op af et fedt score, men bliver det bagefter ved genhør - og så ruller scenerne for det indre øje igen :)
#12 filmz-Spunkmeier 18 år siden
Her er lige et citat fra Eberts anmeldelse af Ravenous:
"I admired the visceral music, by Michael Nyman and Damon Albarn, which calls attention to itself (common) but deserves to (rare)."
Det er måske en fin måde at beskrive de soundtracks på som jeg prøver at fange ind.
#13 filmz-vassago 18 år siden
#14 enfilmnørd 18 år siden
En film hvor jeg virkelig føler at musikken er en medspiller er "Forest Gump", den følger forest nærmest som en rejsekammerat(hvis man kan sige sådan).
MHT til Williams citat, har jeg altid opfattet det sådan(og det er sikkert forkert, men giver mening for mig), at man skal kunne se en film, uden at ligge mærke til musikken, simpelthen fordi den skal være lavet så den passer helt naturligt ind.
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#15 elwood 18 år siden
Kom til at tænke på et eksemple der er stik modsat...
Musik og den pågældende scene kan meget tit understøtter hinanden perfekt, således at hvis man ser en meget dyster scene så er musikken liledes dyster.
Mini spoiler forude!!!
I voldscene, hvor en forfatter og hans kone bliver gennembanket og bundet, konene voldtages så vidt jeg husker også under denne akt (meget lang tid siden jeg har set den, så jeg ikke hel sikker) vælges der Singin in the rain, en glad og mundter sang af Gene Kelly, ved netop at vælge den sang forstærkes scene afsindigt, og det grufulde bag hele agten gøres så meget mere grufuld.
Bare min lille observation, fra dengang jeg så den film første gang.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#16 Michael Andersen 18 år siden
Og hvis man sammenligner den filosofi med Morricones i forbindelse med deres bedste og mest kendte instruktør-samarbejder ser man også at de er som fra to forskellige verdner. I en Spielberg-film er Williams den vigtige holdspiller, hvor Morricone i Sergio Leone regi er totalt 'in your face' og tiltrækker opmærksomhed. Og på hver på deres måde virker det.
#1 Jeg ved ikke helt præcist hvad du leder efter, men Lalo Schifrins "THX 1138", Jerry Goldsmiths "Planet of the Apes" og Elliot Goldenthals "Interview with the Vampire" byder i hvert fald på masser af spændende og utradionielt brug af filmscore.
Og i en lidt mere traditionelle udgave spiller musikken i Danny Elfmans "Edward Scissorhands" og Morricones "The Untouchables" i hvert fald også en stor del.
#17 Michael Andersen 18 år siden
#18 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#19 Michael Andersen 18 år siden
#20 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"