Jeg må nok sluge mine ord lidt i forhold til "Wanted", Michael. Da jeg først for alvor kom i gang med den, var den faktisk ret underholdede med skarp dialog, opfindsomme historier og ikke mindst dejlig politisk ukorrekt satire. Mark Millar er stadig lidt af en smart-ass, men i lige netop denne tegneserie fungerer det fortrinligt, fordi det afspejler karakterernes opførsel. Og så er der superlækre tegninger af J.G. Jones.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
#1 Godt, du nød den. Rigtig underholdende tegneserie.
-
Selv har jeg i den seneste tid blandt andet nydt:
Alex Robinsons "Box Office Poison" (Tak for anbefalingen, Rasmus). Og har derfor skyndt mig ud at købe og læse "Tricked" og "Too Cool To Be Forgotten". Alle tre skal have en stor anbefaling herfra. Robinson har virkelig styr på mediet, karakterer og dialog.
Steven Seagles "Kafka" og "Solstice". "Kafka" er et mindre mesterværk. At det er Seagles første tegneserie er voldsomt imponerende. Den handler ikke om Hr. Franz Kafka, men om en mand placeret i et vidnebeskyttelsesprogram, hvis nye identitet ikke er så sikker, som den burde være. Som Seagle selv nævner, er der mere "3 Days of the Condor" over den end Franz Kafka. Den fungerer upåklageligt, og Stefano Gaudianos rå streg øger stemningen maksimalt. "Solstice" er også en fornøjelse. Seagle holder generelt bare højt niveau. Et fader/søn-forhold med spændinger og jagten på livets kilde, fortalt dejlig nonlineært. Hvad mere kan man ønske sig?
Grant Morrisons "The Invisibles" = Huh? Den første trade var lidt forvirrende, indtil De Sade kom på banen, og trade 2, 3, 4 og (halvdelen af) 5 er rimelig straight-forward. Men igennem de to sidste trades, blev det ganske snørklet, og følte jeg mig skubbet ud af historien i stedet for suget ind i dens kompleksitet. Visuelt er den for det meste på et ganske højt plan. Under alle omstændigheder er det en genlæsning, jeg ser voldsomt frem til.
"Y - The Last Man" blev færdiggjort med vol. 10. Stærk hele vejen. Så hoppede jeg videre til den første HC i Vaughans "Ex Machina"-serie. Vanligt højt niveau fra Vaughan; en stærk "helten som politiker"-historie i et post 11/9 New York.
Neil Gaiman: ”Violent Cases”: Gaimans første udgivne værk. Hans første samarbejde med Dave McKean. En historie om barndomsminder og det at fortælle historier. I stil med den ligeledes fremragende Mr. Punch”. Michael Zulli does Gaiman – and I like it: ”Creatures of the Night” “The Facts in the Departure of Miss Finch”. “The Last Temptation”
Og sidst, men vigtigst: Alan Moore og Oscar Zarates ”A Small Killing”. Meget introspektiv fortælling og oppe blandt Moores bedste værker, men superflotte illustrationer af Zarate.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Har ikke fået læst så meget på det sidste, men lidt bliver det jo altid til:
Teddy Kristiansens soloprojekt "Den røde dagbog" er en smuk fortælling rent visuelt, hvilket næsten giver sig selv. Rent handlingsmæssigt sker der ikke alverden; en gammel forfatter undersøger ved hjælp af gamle dagbøger, hvorfor en åbenbart meget succesfuld maler i starten af 1900-tallet er fuldstændigt ukendt i dag. Der "krydsklippes" så mellem den unge malers dramatiske liv og det rolige og stille liv, den ældre forfatter lever.
Fortællingen er sådan set ganske god, men det klart bedste ved historien er nu Kristiansens meget flotte illustrationer, der gør "Den røde dagbog" til en nydelse, der dog har et stykke op til fx "... it's a bird".
-
Derudover første Archive Edition af Arnold Drakes superheltefreaks "Doom Patrol" fra 60'erne, som var overraskende god. Man kan nok godt kalde den lidt simpletisk og fjollet til tider (who cares about physics?), men med tre interessante helte (dog ikke de mest interessante skurke), spændende historier og ganske flotte tegninger, fandt jeg den nu herlig læsning, og skal helt sikkert have skaffet de andre fire volumes hjem, før den står på Grant Morrisons relaunch.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
# 4 Jeg kan bedst lige Teddy Kristiansens tidligere tegnestil, da den var mere rund og blød som i hans "Tarzan" og "Grendel Tales: Four Devils, One Hell". Jeg er ikke så vild med hans mere kantede og livløse tegninger som i "House of Secrets" og "It's a Bird" (som i øvrigt kedede mig, selvom den er skrevet af en af mine favoritforfattere, Steven T. Seagle).
Jeg har fornylig læst "Criminal Volume 1: Coward" med en medrivende og involverende krimihistorie af Ed Brubaker og (som altid) stemningsfuld tegninger af Sean Phillips. Historien er ikke just videre original: Et heist går galt, og vores helte ender med en kuffert fuld med noget, som nogle virkelige bad-guys vil have fat i. Men figurerne er tilpas komplekse til, at man holder interessen.
Ellers er jeg i gang med min første rigtige manga... Kazuo Koike og Ryoichi Ikegamis 80'er-klassiker "Crying Freeman". Jeg er vild med Ryoichi Ikegamis detaljerede, stilrene og dynamiske stil og har før læst "Sanctuary" og "Strain", men "Crying Freeman" er den første "ægte" mange, jeg har læst, hvor den skal læses omvendt - fra højre til venstre. Det var nu ikke så svært at vænne sig til. Som altid er Ikegamis streg super-lækker, og historien om en lejemorder, der græder, hver gang han slår en ihjel, er også ganske underholdende. Og jeg synes altid det er morsomt, så erotiske japanske tegneserier er, men hvor man ikke ser andet end mørke skygger og omrids, så det ser ud som om, karaktererne har usynlige kønsorganer :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
#5: Ang. "Crying Freeman": er det Dark Horse-udgivelsen? Og kan det virkelig passe, at hvert enkelt af de 5 volumes er på godt og vel 400 sider? De er jo latterligt billige! :) Jeg kender kun filmatiseringerne men vil meget gerne læse mangaen.
#7: Hehe, tak Chandler75. De koster jo kun cirka 70 kr. stykket hos The Book Depository. Det glade vanvid! Men jeg skal lige have købt "Nausicaa of the Valley of the Wind"-serien først...
#1 chandler75 17 år siden
Jeg må nok sluge mine ord lidt i forhold til "Wanted", Michael. Da jeg først for alvor kom i gang med den, var den faktisk ret underholdede med skarp dialog, opfindsomme historier og ikke mindst dejlig politisk ukorrekt satire. Mark Millar er stadig lidt af en smart-ass, men i lige netop denne tegneserie fungerer det fortrinligt, fordi det afspejler karakterernes opførsel. Og så er der superlækre tegninger af J.G. Jones.
#2 rockysds 16 år siden
-
Selv har jeg i den seneste tid blandt andet nydt:
Alex Robinsons "Box Office Poison" (Tak for anbefalingen, Rasmus). Og har derfor skyndt mig ud at købe og læse "Tricked" og "Too Cool To Be Forgotten". Alle tre skal have en stor anbefaling herfra. Robinson har virkelig styr på mediet, karakterer og dialog.
Steven Seagles "Kafka" og "Solstice".
"Kafka" er et mindre mesterværk. At det er Seagles første tegneserie er voldsomt imponerende. Den handler ikke om Hr. Franz Kafka, men om en mand placeret i et vidnebeskyttelsesprogram, hvis nye identitet ikke er så sikker, som den burde være. Som Seagle selv nævner, er der mere "3 Days of the Condor" over den end Franz Kafka. Den fungerer upåklageligt, og Stefano Gaudianos rå streg øger stemningen maksimalt.
"Solstice" er også en fornøjelse. Seagle holder generelt bare højt niveau. Et fader/søn-forhold med spændinger og jagten på livets kilde, fortalt dejlig nonlineært. Hvad mere kan man ønske sig?
Grant Morrisons "The Invisibles" = Huh?
Den første trade var lidt forvirrende, indtil De Sade kom på banen, og trade 2, 3, 4 og (halvdelen af) 5 er rimelig straight-forward. Men igennem de to sidste trades, blev det ganske snørklet, og følte jeg mig skubbet ud af historien i stedet for suget ind i dens kompleksitet. Visuelt er den for det meste på et ganske højt plan. Under alle omstændigheder er det en genlæsning, jeg ser voldsomt frem til.
"Y - The Last Man" blev færdiggjort med vol. 10. Stærk hele vejen. Så hoppede jeg videre til den første HC i Vaughans "Ex Machina"-serie. Vanligt højt niveau fra Vaughan; en stærk "helten som politiker"-historie i et post 11/9 New York.
Neil Gaiman:
”Violent Cases”: Gaimans første udgivne værk. Hans første samarbejde med Dave McKean. En historie om barndomsminder og det at fortælle historier. I stil med den ligeledes fremragende Mr. Punch”.
Michael Zulli does Gaiman – and I like it:
”Creatures of the Night”
“The Facts in the Departure of Miss Finch”.
“The Last Temptation”
Og sidst, men vigtigst: Alan Moore og Oscar Zarates ”A Small Killing”. Meget introspektiv fortælling og oppe blandt Moores bedste værker, men superflotte illustrationer af Zarate.
#3 chandler75 16 år siden
#4 rockysds 16 år siden
Teddy Kristiansens soloprojekt "Den røde dagbog" er en smuk fortælling rent visuelt, hvilket næsten giver sig selv. Rent handlingsmæssigt sker der ikke alverden; en gammel forfatter undersøger ved hjælp af gamle dagbøger, hvorfor en åbenbart meget succesfuld maler i starten af 1900-tallet er fuldstændigt ukendt i dag. Der "krydsklippes" så mellem den unge malers dramatiske liv og det rolige og stille liv, den ældre forfatter lever.
Fortællingen er sådan set ganske god, men det klart bedste ved historien er nu Kristiansens meget flotte illustrationer, der gør "Den røde dagbog" til en nydelse, der dog har et stykke op til fx "... it's a bird".
-
Derudover første Archive Edition af Arnold Drakes superheltefreaks "Doom Patrol" fra 60'erne, som var overraskende god. Man kan nok godt kalde den lidt simpletisk og fjollet til tider (who cares about physics?), men med tre interessante helte (dog ikke de mest interessante skurke), spændende historier og ganske flotte tegninger, fandt jeg den nu herlig læsning, og skal helt sikkert have skaffet de andre fire volumes hjem, før den står på Grant Morrisons relaunch.
#5 chandler75 16 år siden
Jeg har fornylig læst "Criminal Volume 1: Coward" med en medrivende og involverende krimihistorie af Ed Brubaker og (som altid) stemningsfuld tegninger af Sean Phillips. Historien er ikke just videre original: Et heist går galt, og vores helte ender med en kuffert fuld med noget, som nogle virkelige bad-guys vil have fat i. Men figurerne er tilpas komplekse til, at man holder interessen.
Ellers er jeg i gang med min første rigtige manga... Kazuo Koike og Ryoichi Ikegamis 80'er-klassiker "Crying Freeman". Jeg er vild med Ryoichi Ikegamis detaljerede, stilrene og dynamiske stil og har før læst "Sanctuary" og "Strain", men "Crying Freeman" er den første "ægte" mange, jeg har læst, hvor den skal læses omvendt - fra højre til venstre. Det var nu ikke så svært at vænne sig til. Som altid er Ikegamis streg super-lækker, og historien om en lejemorder, der græder, hver gang han slår en ihjel, er også ganske underholdende. Og jeg synes altid det er morsomt, så erotiske japanske tegneserier er, men hvor man ikke ser andet end mørke skygger og omrids, så det ser ud som om, karaktererne har usynlige kønsorganer :)
#6 Highland Park 16 år siden
Jeg kender kun filmatiseringerne men vil meget gerne læse mangaen.
#7 chandler75 16 år siden
#8 Highland Park 16 år siden
De koster jo kun cirka 70 kr. stykket hos The Book Depository. Det glade vanvid!
Men jeg skal lige have købt "Nausicaa of the Valley of the Wind"-serien først...