...hver gang jeg irriteres over ewokkerne, fordi de trækker den dramatiske finale i 'Return of the Jedi' over i den tuttenutte-komiske afdeling, minder jeg mig selv om den sindssygt flotte ind- og udflyvning i og af Dødsstjernen og scenerne med Luke, Vader og kejseren, samt den forudgående scene mellem Luke og Yoda (
hvor Yoda dør
) og ligeledes de tidligere scener mellem Luke og Leia (
hvor Luke afslører at de er søskende)
), for alt dette udgør med sin mere alvorlige/mørke tone en passende fortsættelse til "The Empire Strikes Back" og en forrygende flot afslutning på Star Wars-sagaen ... og får mig til at tøjle min milde irritation over ewokkerne.
Alternativt kan man jo altid trøste sig med, at imperiets stormtropper får gjort kål på et par af ewokkerne! ;-)
Jeg tror vidst aldrig der er nogen der har påstået at det er skuespillet der har drevet star wars til det, som filmene står for mange som. (ok det blev en mærkelig sætning - håber I forstår?) :-)
For mig har det altid været den eventyrlige verden med blandingen mellem sci-fi'ens laservåben og de klassiske sværkampe.
Måske skyldes det oprindeligt min barnlige fascination af dette mytologiske univers og den store vrede der kan eksistere i et barnesind over ikke at må få lov til at blive oppe og se Stjernekrigen da den endeligt blev sendt i tv. :-) Men i hvert fald vil disse film stadig stå meget højt for mig længe endnu. Der er adskillige år siden jeg har indset at det ikke skyldes at det er verdens bedste film som sådan, men alligevel formår de altså stadig at rive mig med.
Jeg kan udemærket godt sætte mig ind i din kritik dog, men synes nu ikke den er så banebrydende ny og håber da ikke det betyder du aldrig mere vil sætte en af disse tre gamle klassikere på. For det er nok i virkeligheden mere den status filmene har for mig nu... klassikere... :-)
Tillad mig i forbindelse med skuespillet i Star Wars-filmene at drage en sammenligning med Lord of the Rings-trilogien. I det følgende er en del SPOILERS for de få, der måske endnu ikke har set alle Lord of the Rings- og Star Wars-filmene:
Netop fordi Star Wars er et langt mere letbenet og kulørt eventyr (på den tegneserie-agtige måde) end Peter Jacksons noget tungere Tolkien-filmatisering, Lord of the Rings, er der ikke de samme dybe konflikter og følelser og heller ikke samme tilstedeværelse af universelle menneskelige temaer i Star Wars som i Lord of the Rings. ... Betyder dette nu noget for skuespillet? Ja, i allerhøjeste grad!
Star Wars indeholder ikke én eneste nuanceret person eller karakter; der er ikke så meget som det der ligner en Denethor (Boromir og Faramirs far), som er fyldt med modstridende følelser som følge af nogle misforståede æresbegreber og en uheldig tendens til at favorisere den ene søn fremfor den anden. Og der er heller ikke nogen i Star Wars der har problemer med deres iltre, utålmodige natur og er så vakkelvorne overfor ondskabens fristelser som Boromir. Man ser heller ikke i Star Wars nogen af heltene bukke under for og lade sig rive med af onde kræfter ligesom Frodo mange gange gør i Lord of the Rings. Og sidst men ikke mindst: Man ser ikke nogen af karakterne i Star Wars gennemgå en sådan udvikling som Frodo, Sam, Merry og Pippin, samt Eowyn - alle disse gennemgår meget stærke følelsesmæssige rystelser og får dyrekøbte erfaringer som følge af alvorlige venskabsprøver, dødsfald blandt deres nærmeste og voldsomme begivenheder som krig og vold, foruden ulykkelige forelskelser (Eowyn).
En væsentlig ting er også at i Lord of the Rings ses der bagom tingene - ja, vi lærer i højere grad om hovedpersonernes baggrund og motiver for at gøre de ting, de gør.
Star Wars kører derimod på overfladen, med langt skarpere opdelte, sort-hvide karakterer = arketyper, helte og skurke. Han Solo, Luke og Leia er ikke på noget tidspunkt på afveje eller i personlig krise. Når Star Wars-sagaen slutter, består den eneste ydre såvel som indre forandring i, at Luke nu er oplært i jediernes livsstil og filosofi, og at Han Solo og Leia nu danner par, samt naturligvis at Luke og Leia kender deres rette fædrene ophav. ... Lord of the Rings slutter med at dens gennemgående hovedperson Frodo er mærket for livet og ikke rent mentalt kan vende tilbage til livet i Herredet, idet han er mærket for livet af de frygtelige oplevelser. Og den slutter med adskillelser, med opløsningen af Ringens broderskab og med Merry, Pippin og Sams vemodige, permanente afskedtagen med Frodo (plus Gandalf og elverne). Og Aragorn og Arwens videre skæbne ER allerede blevet præsenteret for os - Arwen kommer om nogle år til at vandre omkring i evig sorg over tabet af Aragorn. ....... Med andre ord: Alt er altså ikke kun ren lykke og idyl, men der er også (forholdsvis) realistiske betragtninger over livets gang. Denne fornemmelse er ikke-eksisterende når sidste scene er slut i Star Wars Episode 6.
Naturligvis er heltene i Lord of the Rings stadig rendyrkede og i hovedsagen ædle og noble eventyr-figurer, men de har - i modsætning til personerne i Star Wars - dog stadig så mange letkendelige menneskelige træk, især hvad småfejl, svagheder og særheder angår, at der trods alt er en højere grad af persontegning end i Star Wars; et forhold som vor større viden om deres baggrund og forhistorie også giver grundlag for. (Det er en af de sekundære grunde til at Lord of the Rings efter min opfattelse er noget mere interessant og bedre end Star Wars.)
Af alle disse grunde har en skuespiller der medvirker i Star Wars væsentligt mindre materiale (læs: persontegning) at arbejde med. Ja, han/hun behøver i virkeligheden højst at få at vide, om han er helt eller skurk, eftersom rollen ikke giver mulighed for menneskelig dybde af nogen art. Og Hayden Christensens rolle er ingen undtagelse: jo længere vi kommer frem i handlingen i Episode 2 og 3, jo oftere skal han fremvise en stærk trang til trods og vrede, en trang til at give efter for stærke, impulsive følelser, og hans rolle er således det nærmeste vi kommer en realistisk person med gråzoner, ja, en person der for alvor vakler og tvivler og bevæger sig i et grænselandet i forhold til det gode og det onde. ... Men det er stadigvæk sort-hvidt. Da han tilsidst vælger Kraftens mørke side, bliver han entydigt ond ligesom alle de andre skurke. I Star Wars findes der ikke noget midt imellem, hvilket der for så vidt heller ikke gør i Lord of the Rings, men forskellen er, at der undervejs i handlingen i Lord of the Rings, altså mens de onde tider står på, trods alt er mange flere nuancer og mange flere problemstillinger med tydelig relation til det virkelige liv. Dette giver bedre identifikationsmuligheder for os som tilskuere, og det giver skuespillerne bedre mulighed for at øse af deres skuespilevner.
Star Wars levner kun skuespillerne mulighed for det helt enkle, sort-hvide og overfladiske. Derfor er det mig at se helt misforstået at tale om en "overbevisende" eller "ikke overbevisende" præstation i en eventyr-film. ... Star Wars er som en tegneserie eller tegnefilm, og hvornår har man nogensinde diskuteret, om ræven Robin Hood i Disney-filmen af samme navn, eller Woody og Buzz i Toy Story var overbevisende?
... Her vil en eller anden nok indvende: 'Jamen, det er jo ikke rigtige mennesker - det er rene karikaturer!' Ja, lige præcis, og det samme kan 100 procent siges om figurerne i Star Wars.
Skuespillerne skal nemlig ikke levere mere end en tegnefilm-agtig præstation.
#11 BN 18 år siden
Alternativt kan man jo altid trøste sig med, at imperiets stormtropper får gjort kål på et par af ewokkerne! ;-)
#12 filmz-Center 18 år siden
#13 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#14 filmz-Mifan 18 år siden
Jeg er dog godt tilfreds...
#15 McPeter 18 år siden
For mig har det altid været den eventyrlige verden med blandingen mellem sci-fi'ens laservåben og de klassiske sværkampe.
Måske skyldes det oprindeligt min barnlige fascination af dette mytologiske univers og den store vrede der kan eksistere i et barnesind over ikke at må få lov til at blive oppe og se Stjernekrigen da den endeligt blev sendt i tv. :-) Men i hvert fald vil disse film stadig stå meget højt for mig længe endnu. Der er adskillige år siden jeg har indset at det ikke skyldes at det er verdens bedste film som sådan, men alligevel formår de altså stadig at rive mig med.
Jeg kan udemærket godt sætte mig ind i din kritik dog, men synes nu ikke den er så banebrydende ny og håber da ikke det betyder du aldrig mere vil sætte en af disse tre gamle klassikere på. For det er nok i virkeligheden mere den status filmene har for mig nu... klassikere... :-)
#16 BN 18 år siden
Tillad mig i forbindelse med skuespillet i Star Wars-filmene at drage en sammenligning med Lord of the Rings-trilogien. I det følgende er en del SPOILERS for de få, der måske endnu ikke har set alle Lord of the Rings- og Star Wars-filmene:
Netop fordi Star Wars er et langt mere letbenet og kulørt eventyr (på den tegneserie-agtige måde) end Peter Jacksons noget tungere Tolkien-filmatisering, Lord of the Rings, er der ikke de samme dybe konflikter og følelser og heller ikke samme tilstedeværelse af universelle menneskelige temaer i Star Wars som i Lord of the Rings. ... Betyder dette nu noget for skuespillet? Ja, i allerhøjeste grad!
Star Wars indeholder ikke én eneste nuanceret person eller karakter; der er ikke så meget som det der ligner en Denethor (Boromir og Faramirs far), som er fyldt med modstridende følelser som følge af nogle misforståede æresbegreber og en uheldig tendens til at favorisere den ene søn fremfor den anden. Og der er heller ikke nogen i Star Wars der har problemer med deres iltre, utålmodige natur og er så vakkelvorne overfor ondskabens fristelser som Boromir.
Man ser heller ikke i Star Wars nogen af heltene bukke under for og lade sig rive med af onde kræfter ligesom Frodo mange gange gør i Lord of the Rings. Og sidst men ikke mindst: Man ser ikke nogen af karakterne i Star Wars gennemgå en sådan udvikling som Frodo, Sam, Merry og Pippin, samt Eowyn - alle disse gennemgår meget stærke følelsesmæssige rystelser og får dyrekøbte erfaringer som følge af alvorlige venskabsprøver, dødsfald blandt deres nærmeste og voldsomme begivenheder som krig og vold, foruden ulykkelige forelskelser (Eowyn).
En væsentlig ting er også at i Lord of the Rings ses der bagom tingene - ja, vi lærer i højere grad om hovedpersonernes baggrund og motiver for at gøre de ting, de gør.
Star Wars kører derimod på overfladen, med langt skarpere opdelte, sort-hvide karakterer = arketyper, helte og skurke. Han Solo, Luke og Leia er ikke på noget tidspunkt på afveje eller i personlig krise. Når Star Wars-sagaen slutter, består den eneste ydre såvel som indre forandring i, at Luke nu er oplært i jediernes livsstil og filosofi, og at Han Solo og Leia nu danner par, samt naturligvis at Luke og Leia kender deres rette fædrene ophav. ... Lord of the Rings slutter med at dens gennemgående hovedperson Frodo er mærket for livet og ikke rent mentalt kan vende tilbage til livet i Herredet, idet han er mærket for livet af de frygtelige oplevelser. Og den slutter med adskillelser, med opløsningen af Ringens broderskab og med Merry, Pippin og Sams vemodige, permanente afskedtagen med Frodo (plus Gandalf og elverne). Og Aragorn og Arwens videre skæbne ER allerede blevet præsenteret for os - Arwen kommer om nogle år til at vandre omkring i evig sorg over tabet af Aragorn. ....... Med andre ord: Alt er altså ikke kun ren lykke og idyl, men der er også (forholdsvis) realistiske betragtninger over livets gang. Denne fornemmelse er ikke-eksisterende når sidste scene er slut i Star Wars Episode 6.
Naturligvis er heltene i Lord of the Rings stadig rendyrkede og i hovedsagen ædle og noble eventyr-figurer, men de har - i modsætning til personerne i Star Wars - dog stadig så mange letkendelige menneskelige træk, især hvad småfejl, svagheder og særheder angår, at der trods alt er en højere grad af persontegning end i Star Wars; et forhold som vor større viden om deres baggrund og forhistorie også giver grundlag for. (Det er en af de sekundære grunde til at Lord of the Rings efter min opfattelse er noget mere interessant og bedre end Star Wars.)
Af alle disse grunde har en skuespiller der medvirker i Star Wars væsentligt mindre materiale (læs: persontegning) at arbejde med. Ja, han/hun behøver i virkeligheden højst at få at vide, om han er helt eller skurk, eftersom rollen ikke giver mulighed for menneskelig dybde af nogen art. Og Hayden Christensens rolle er ingen undtagelse: jo længere vi kommer frem i handlingen i Episode 2 og 3, jo oftere skal han fremvise en stærk trang til trods og vrede, en trang til at give efter for stærke, impulsive følelser, og hans rolle er således det nærmeste vi kommer en realistisk person med gråzoner, ja, en person der for alvor vakler og tvivler og bevæger sig i et grænselandet i forhold til det gode og det onde. ... Men det er stadigvæk sort-hvidt. Da han tilsidst vælger Kraftens mørke side, bliver han entydigt ond ligesom alle de andre skurke. I Star Wars findes der ikke noget midt imellem, hvilket der for så vidt heller ikke gør i Lord of the Rings, men forskellen er, at der undervejs i handlingen i Lord of the Rings, altså mens de onde tider står på, trods alt er mange flere nuancer og mange flere problemstillinger med tydelig relation til det virkelige liv. Dette giver bedre identifikationsmuligheder for os som tilskuere, og det giver skuespillerne bedre mulighed for at øse af deres skuespilevner.
Star Wars levner kun skuespillerne mulighed for det helt enkle, sort-hvide og overfladiske. Derfor er det mig at se helt misforstået at tale om en "overbevisende" eller "ikke overbevisende" præstation i en eventyr-film. ... Star Wars er som en tegneserie eller tegnefilm, og hvornår har man nogensinde diskuteret, om ræven Robin Hood i Disney-filmen af samme navn, eller Woody og Buzz i Toy Story var overbevisende?
... Her vil en eller anden nok indvende: 'Jamen, det er jo ikke rigtige mennesker - det er rene karikaturer!' Ja, lige præcis, og det samme kan 100 procent siges om figurerne i Star Wars.
Skuespillerne skal nemlig ikke levere mere end en tegnefilm-agtig præstation.
#17 Åkepool 18 år siden
#18 SpielbergFreak 18 år siden
Det kan vi jo så diskutere herfra og til juleaften (næste år), men når alt kommer til alt er LOTR jo meget bedre!:-)
#19 Bobby Singer 18 år siden
#20 BN 18 år siden
jo!