Ja, Sovjet stillede kun adskillige millioner mand til rådighed som kanonføde til tyskerne, ikke noget specielt. :-p
Men du har ret, uden USA ville Sovjet ikke have overlevet - på den anden side synes jeg at man har en tendens til glemme Sovjet, når man taler sejr. Deres del i krigen blev der ikke nævnt meget om, da jeg gik i skole, men det er måske fordi det var under Den Kolde Krig og man helst ikke skulle sætte Sovjet i et positivt lys.
#12 Måske for skolematerialet der blev lavet under den kolde krig var ofte meget farvet. Enten den ene eller anden vej. I min skole var de undervisningsbøger vi havde temmelig pro-Sovjet, hvilket gjorde at jeg havde en meget naiv opfattelse af hvordan tingene var i landet. Da jeg så kom i gymnasiet, fik jeg en historieunderviser der var ekspert i sovjetiske forhold, og det var totalt chokerende pludselig at se glansbilledet revne, og opdage hvor mange millioner regimet rent faktisk havde myrdet.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#12-13 Kanonføde er faktisk et meget godt ord. Da russerne angreb Finland i 1939 blev de bogstavelig talt rundbarberet. Man fortsatte bare med at sende division efter division afsted, trods det, at tabene var latterligt høje. Man havde jo også et par år før i Stalins store "purge", likvideret det meste af den russiske officerstand.
Jeg vil ikke fratage det russiske folk æren, for at have geknept tyskerne på østfronten, for guderne skal vide de var slagtefår mellem Hitler og Stalin. Et fejltrin i kamp og NKVD kom og torturerede, likviderede eller internerede én i Sibirien. Men jeg hører personligt ofte, at det var USSR, som var skyld i at krigen vendte og tyskerne blev besejret.
Det var også USSR, som skrev ikke angrebspagt med Tyskland og dermed satte hele Europa over styr og lod Frankrig og Polen, som de første, i stikken. Som angreb Finland og bombede deres civile. Som, da Tyskland angreb Polen, invaderede fra øst og massakrerede 20.000 polakker i Katyn skoven. USSR under Stalin, var et nødvendigt onde for at slå Hitler, og det lykkedes reelt på baggrund af den massive amerikanske støtte.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Senere i livet, er det gået op for mig at en stor del af mine lærere i folkeskolen, i dén grad, har presset deres politiske synspunkter ned over hovedet på eleverne.
Da jeg havde russisk i gymnasiet, var lærebøgerne gammelt propaganda fra Sovjet, der bl.a. fortalte om bedstefar Lenin. Det skal retfærdigvis siges, at det er det eneste materiale der var til rådighed, men heldigvis var folk gamle nok til at forstå at det var rendyrket propaganda. :)
Historien kan jo fortolkes og der er ingen tvivl om borgerne i Sovjet bærer en meget stor del af æren for Hitlers fald og takken bestemt bør være til dem og ikke deres leder. :)
Der er jo masser af steder hvor historien kunne have været gået den ene eller den anden vej, men det har jo været en kombination af Stalins ret vanvittige strategi med at kaste ALT foran den tyske hær, vejret og nogle helt vildt dårlige beslutninger på tysk side, der gjorde at Østfronten faldt fra hinanden.
Ligemeget hvad, ville ingen af landene været i stand til at klare det på egen hånd og der er en masse faktorer der er gået op i en højere enhed, for at tingene gik som de gjorde.
I sidste ende, er det jo sandt at sejrsherrene skriver historien og får tingene til at se en smule mere lækre ud, end de sikkert har været dengang. :)
15 Der har jeg været heldig! De to lærere, som har betydet mest for mig, var en samfundsfagslærer, som var VS'er og en historielærer, som var SF'er. Trods det, at jeg på bundlinien var uenig i mange af deres holdninger, så er den viden jeg har fået fra dem, det jeg værdsætter mest fra mit uddannelsesforløb. De lærte mig alt om betydningen af objektivitet. Historielæreren kunne finde på at promovere et synspunkt helt vildt og derefter anklage os for, at være så blåøjede, ikke at stille spørgsmål hertil. Jeg kan ihvertfald ikke klage over at mine lærere forsøgte at indoktrinere os. Jeg var heldig :)
#14 Det er helt sikkert, at jo længere vi kommer fra en konflikt, desto bedre kilder får vi til at forstå sammenhængene. Helt sikkert var der en masse informationer, som blev gemt bort fra offentlighedens ører i de første årtier efter krigen. En Verden i Krig har givet os en masse facts i 70'erne omkring krigen, set fra et ledermæssigt perspektiv, blandet med øjenvidneskildringer.
Sidenhen er skildringerne om holocaust blevet langt mere fyldestgørende, hvilket vi ser i BBC's Nazis and the Final Solution og endelig ser vi i Ken Burns, The War, hvorledes man tager udgangspunkt i lokalsamfund, i det enkelte menneske og ser krigen fra deres sysnspunkt. Der er så mange vidt forskellige aspekter at tage hul på som historiker og når man føler sig godt med, har man egentlig kun skrabet i overfladen.
En ting er sikkert. Historie er noget underligt interessant noget, som nok kan få følelserne frem, men at påstå noget er 100% korrekt, det lader sig aldrig gøre :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#11 filmz-Crystalstar1200 18 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#12 filmz-Kadann 18 år siden
Ja, Sovjet stillede kun adskillige millioner mand til rådighed som kanonføde til tyskerne, ikke noget specielt. :-p
Men du har ret, uden USA ville Sovjet ikke have overlevet - på den anden side synes jeg at man har en tendens til glemme Sovjet, når man taler sejr. Deres del i krigen blev der ikke nævnt meget om, da jeg gik i skole, men det er måske fordi det var under Den Kolde Krig og man helst ikke skulle sætte Sovjet i et positivt lys.
#13 Benway 18 år siden
#14 filmz-Bruce 18 år siden
Jeg vil ikke fratage det russiske folk æren, for at have geknept tyskerne på østfronten, for guderne skal vide de var slagtefår mellem Hitler og Stalin. Et fejltrin i kamp og NKVD kom og torturerede, likviderede eller internerede én i Sibirien. Men jeg hører personligt ofte, at det var USSR, som var skyld i at krigen vendte og tyskerne blev besejret.
Det var også USSR, som skrev ikke angrebspagt med Tyskland og dermed satte hele Europa over styr og lod Frankrig og Polen, som de første, i stikken. Som angreb Finland og bombede deres civile. Som, da Tyskland angreb Polen, invaderede fra øst og massakrerede 20.000 polakker i Katyn skoven. USSR under Stalin, var et nødvendigt onde for at slå Hitler, og det lykkedes reelt på baggrund af den massive amerikanske støtte.
#15 filmz-Kadann 18 år siden
Senere i livet, er det gået op for mig at en stor del af mine lærere i folkeskolen, i dén grad, har presset deres politiske synspunkter ned over hovedet på eleverne.
Da jeg havde russisk i gymnasiet, var lærebøgerne gammelt propaganda fra Sovjet, der bl.a. fortalte om bedstefar Lenin. Det skal retfærdigvis siges, at det er det eneste materiale der var til rådighed, men heldigvis var folk gamle nok til at forstå at det var rendyrket propaganda. :)
#14 -
Historien kan jo fortolkes og der er ingen tvivl om borgerne i Sovjet bærer en meget stor del af æren for Hitlers fald og takken bestemt bør være til dem og ikke deres leder. :)
Der er jo masser af steder hvor historien kunne have været gået den ene eller den anden vej, men det har jo været en kombination af Stalins ret vanvittige strategi med at kaste ALT foran den tyske hær, vejret og nogle helt vildt dårlige beslutninger på tysk side, der gjorde at Østfronten faldt fra hinanden.
Ligemeget hvad, ville ingen af landene været i stand til at klare det på egen hånd og der er en masse faktorer der er gået op i en højere enhed, for at tingene gik som de gjorde.
I sidste ende, er det jo sandt at sejrsherrene skriver historien og får tingene til at se en smule mere lækre ud, end de sikkert har været dengang. :)
#16 filmz-Bruce 18 år siden
#14 Det er helt sikkert, at jo længere vi kommer fra en konflikt, desto bedre kilder får vi til at forstå sammenhængene. Helt sikkert var der en masse informationer, som blev gemt bort fra offentlighedens ører i de første årtier efter krigen. En Verden i Krig har givet os en masse facts i 70'erne omkring krigen, set fra et ledermæssigt perspektiv, blandet med øjenvidneskildringer.
Sidenhen er skildringerne om holocaust blevet langt mere fyldestgørende, hvilket vi ser i BBC's Nazis and the Final Solution og endelig ser vi i Ken Burns, The War, hvorledes man tager udgangspunkt i lokalsamfund, i det enkelte menneske og ser krigen fra deres sysnspunkt. Der er så mange vidt forskellige aspekter at tage hul på som historiker og når man føler sig godt med, har man egentlig kun skrabet i overfladen.
En ting er sikkert. Historie er noget underligt interessant noget, som nok kan få følelserne frem, men at påstå noget er 100% korrekt, det lader sig aldrig gøre :)
#17 Patriarch 18 år siden
Det passer ikke... spørg bare BN! ;p