Gravatar

#1 Yoda 17 år siden

Nedenstående er snippet fra Ekkos hjemmeside:

Hitchcock — stykke for stykke

Vertigo, foto: Robert BurksFan har lagt 50.000 billeder fra Hitchcocks film ud på nettet. Guf for undervisere, mener ekspert.

Alfred Hitchcock (1899-1980) var ikke bare master of suspense, han var også en billedskaber i sin egen klasse.

Han tegnede storyboards til hver eneste scene og havde planlagt alt — scenografi, tøj, farver, bevægelser osv. — ned i mindste detalje. Mesterinstruktøren havde en så prægnant visuel stil, at kendere på nogle få minutter kunne identificere en Hitchcock-film.

Nu kan 52 ud af Hitchcocks 54 spillefilm opleves frame by frame — eller billede for billede — på hjemmesiden hitchcockwiki.com.

Hovedværker som Skjulte øjne, Vertigo, Menneskejagt, Psycho og Fuglene, men også tidlige stumfilm som The Lodger fra 1920'erne er lagt ud og danner et svimlende billedgalleri, hvor man kan følge hver film fra første til sidste billedindstilling.

Der er omkring 1.000 frames pr. film — altså sammenlagt over 50.000 billeder.

Sneboldeffekt
Manden bag hjemmesiden er den 36-årige Dave Pattern, der bor i Huddersfield i det midtcentrale England.

"Det hele begyndte med, at jeg i 2003 lavede en hjemmeside, der forsøgte at samle informationer om Hitchcocks dvd-udgivelser verden over, fordi kvaliteten af udgivelserne er meget forskellig fra land til land," siger Dave Pattern til Ekko.

"På en måde voksede det bare derfra som en sneboldeffekt, for jeg må indrømme, at jeg er en meget, meget stor fan af Hitchcock. Jeg elsker hans filmteknik, og den passion har jeg så her kombineret med de færdigheder, jeg har fået i mit arbejde," siger Dave Pattern, der til daglig arbejder som webmaster på Universitetsbiblioteket i Huddersfield.

Smukke billeder
Dave Pattern begyndte i 2007 på projektet, som han kalder 1000 Frames of Hitchcock. Rent teknisk har Pattern sat en Hitchcock-film i cd-drevet på sin computer og afspillet filmen ved hjælp af programmet PowerDVD, der automatisk kan tage billeder af film. Han indstillede programmet til at tage 3.000 frames pr. film.

"Herefter skrottede jeg de dårlige billeder og udvalgte 1000 sammenhængende billeder," siger Dave Pattern.

"Farverne i Alfred Hitchcocks filmunivers er så vigtige, og jeg synes, at billederne i sig selv er enormt smukke. Jeg kan kigge på dem i timevis, måske kan andre også det."

Gave til undervisere
Men siden er ikke kun for dedikerede Hitchcock-fans, mener en dansk ekspert i undervisning.

"Det er guf for undervisere, en kreativ fornyelse, som kan hjælpe med at bringe det æstetiske ind i uddannelserne," siger Valdemar Duus, der er projektleder i Selvstændighedsfonden, som støtter udviklingen af kreativitet og innovation i uddannelser i Danmark.

"Billederne kan selvfølgelig bruges til billedanalyser med det rent kompositoriske i fokus. Men samtidig ligger billederne så tidsmæssigt tæt på hinanden, at det kan bruges til at analysere overgange og dermed få indsigt i filmisk teknik på et overordnet plan," mener Valdemar Duus.

Gråzone
Dave Pattern skriver på hjemmesiden, at folk frit må bruge billederne som illustrationer på blogs, til artikler og anmeldelser. Men gået på klingen må han erkende, at han ikke har ophavsretten til billederne.

"Ophavsmæssigt er det en besværlig gråzone, men jeg betragter min hjemmeside som en fan-side, der normalt eksisterer på grundlag af billeder, tekster og lignende," siger Dave Pattern, som indtil videre kun har modtaget positiv respons på hjemmesiden.


Den lækre side - med de fandens flotte screenshots - findes her: http://www.hitchcockwiki.com/hitchcock/wiki/1000_F...
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#2 filmz-Bruce 17 år siden

Fantastisk! Tak for linket :) Og så sandt så sandt :) The master himself!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 Yoda 17 år siden

Tænkte nok, at du ville synes om det, Bruce :-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#4 filmz-Bruce 17 år siden

Det skal jeg klart lure mere på :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 elwood 17 år siden

Nu kan 52 ud af Hitchcocks 54 spillefilm opleves frame by frame

Dvs. at hvis man printer dem ud så kan man se en film, på en lidt anderledes måde end på et TV, ved at bladre igennem dem 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#6 Michael Andersen 17 år siden

Fedt :) Jeg kan huske, at jeg jublede da jeg så dette billede i 1956-udgaven af "The Man Who Knew Too Much". Og da gode gamle Benny så tilmed optrådte lidt senere i filmen, syntes jeg at det var lige så fedt, som hvis Jerry Goldsmith havde været med i "Gremlins" og "Gremlins 2" - oh wait he was :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#7 Benway 17 år siden

Det er fantastisk. Tusind tak for linket. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#8 Yoda 17 år siden

#7

Så lidt! :-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#9 elwood 17 år siden

Nu skal jeg lige høre Frame by Frame hvad dækker det helt præcis over ?

Jeg havde forstået det som hver bevægelse blev gengivet og dette passer da ikke umideelbart, bare tag Avisen i starten som Cary Grant sidder med, det vil se ret sjovt ud hvis avisen blev foldet ud i kun to frames.

Prøver bare lige at forstå den eksakte betydning af Frame By Frame.

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#10 Yoda 17 år siden

Nej, det er ikke hele filmen, der gengives via billeder - det ville kræve meget, hvis man gjode det.

Oprindeligt blev der taget 3000 frames (billeder) pr. film. Dette blev så skåret ned til 1000 frames, da de "dårlige" blev skrottet.

"Frame by frame" betyder jo blot "billede efter billede". Men der er stadigvæk sammenhæng i forløbet, som David Pattern skriver, så har han "udvalgt 1000 sammenhængende billeder".
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: