Vores to hovedpersoner bliver sendt ud på en mission for at redde deres gruppe. Vi følger dem, mens de traver igennem det russiske landskab under WWII. På deres færd møder de forskellige mennesker, der repræsenterer forskellige aspekter af Rusland og dens befolkning. Men de bliver fanget af nazisterne, og deres egen styrke og moral sættes på prøve. Det er en mesterlig fortælling, der holder en tryllebundet. En stor del skyldes de smukke scener i det snebelædte russiske landskab. Men allermest fylder historien om heltemod, modstand og overlevelse. 9/10
Antichrist Lost In Translation Vampyr Skønheden og Udyret Shame Ed Wood My Life Without Me Search, The Heavenly Creatures Submarino De Skrigende Halse To Each His Own There's Always Tomorrow Notorious The Man From London Arsenic & Old Lace Tree of Life, The The New World
BAM! resten af listen...og nu...en pause fra filmz
Winters Bone lettere kedelig og intet nyt under solen film
Du har simpelthen set rigtigt mange af sådanne film, siden du kan stemple den som en film på lige fod med de fleste samlebåndsproduktioner? Personligt fandt jeg WB netop bød på et drama med elementer af thriller, der ikke bare lænede sig op af alle andre. Den er absolut ikke dybt original nej, men der er da heller intet specielt typisk over den, som jeg ville tolke det når en skriver 'intet nyt under solen film'. Det er da jo så i øvrigt ikke ret mange film der er. Snup du den bare BN. Tror du er moden nok til at fange stemningen;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Antichrist Lost In Translation Vampyr Skønheden og Udyret Shame Ed Wood My Life Without Me Search, The Heavenly Creatures Submarino De Skrigende Halse To Each His Own There's Always Tomorrow Notorious The Man From London Arsenic & Old Lace Tree of Life, The The New World
BAM! resten af listen...og nu...en pause fra filmz
Nu har jeg ikke set de sidste fire film, som du har lagt op i tråden, men de har da alle sammen vækket min nysgerrighed, og det har da været interessant at sidde og læse om dem. Så jeg forstår ikke lige hvorfor, at du bare har smidt resten op på den måde, som du har gjort ?
Håber da at du vender tilbage til tråden og skriver lidt om de forskellige titler. :)
Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at høre, hvad du synes om f.eks. "My Life Without Me" og "Heavenly Creatures". :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#65 - og jeg poster også en tidligere anmeldelse fra There's Always Tomorrow...
My Life Without Me, 2003 Det var da helt utroligt! På et par måneder har jeg set to film, der virkelig påvirkede mig. Den første var You And Me And Everyone We Know. Den anden er My Life Without Me. Ann er 23 år, bor med hendes mand og to døtre i en trailer i hendes mors baghave. Og hun har kun to måneder tilbage at leve i. Før hun dør, vil hun opleve nogle af de ting, hun aldrig har prøvet før, og ikke mindst gøre livet bedre for hendes mand og to søskende. Hendes to-do liste er ikke en eller anden overdrevet lam ting, men hun vil eksempel prøve at elske med en anden mand, hun vil sige, hvad hun tænker, hun vil ændre på sit udseende osv. Hun holder hendes tilstand hemmeligt. Igennem filmen kommer der halvfilosofiske betragtninger fra Ann, og de virker rigtig godt i denne film. Der er ikke brug for storladent musik eller armsvingende følsesporno. Det er i sig selv sørgeligt, når Ann hører på andre personers ligegyldige trivialiteter og problemer i forhold til Anns situation. Der er mange andre scener, hvor tårerne triller ned af kinderne, fordi man ved Anns død er uundgåelig. Filmen tvinger ikke følelserne ned i halsen på en, klumpen kommer helt af sig selv. Hvis man er til små, dybt seriøse independent film, skal man se den her. Den falder lige uden for top50.
Heavenly Creatures, 1994 Kate Winslet viser allerede her enorm styrke. Det gør Melanie Lynskey nu også. De visuelle effekter, instruktionen, manuskriptet, ja faktisk alt, er unikt. Og det virker. Historien er udført med enorm kreativitet, og man bliver draget ind i filmen af de to pigers intense venskab. Det er chokerende, smukt og intenst.
There's Always Tomorrow, 1956 Douglas Sirk er mest kendt for sine melodramaer, og There's Always Tomorrow bærer stærkt præg af det. Den er ikke ligeså tykt som f.eks. Imitations of Life. Melodrama eller ej, så er det en meget overraskende film, som synes at være lidt overset. Klipningen er knipskarpt, og tempoet i kameraførslen er meget mere livligt end normalt. Desuden er det vores mandlige hovedpersons følelsesliv, der er i absolut centrum. Hvis man synes Sirk giver den lidt for meget gas med de store følelserne, men ellers godt kan lide hans stil, vil jeg anbefale There's Always Tomorrow. Mere nedtonet, mere seriøs Og igen: Barbara Stanwyck! Så naturlig, så dygtig. Fred MacMurray(som er med i The Apartment og Double Indemnity) passer utrolig godt til rollen som ægtemanden, hvis familie ikke helt har tid til ham. Det gør selvfølgelig ikke hans liv bedre, at den gamle kollega dukker op(Stanwyck). Det sætter hele hans hverdag på den anden ende, fordi hans børn finder ud af, at de måske har noget sammen. Stanwyck er stille og roligt ved at kravle ind på min top5-liste over skuespillerinder... Bag på DVD'en står der: "There's Always Tomorrow finds one of Hollywood's greatest dramatists at his finest". Dertil kan jeg kun være enig. MacMurray og Stanwyck gør filmen til en smuk, tragisk og naturlig oplevelse, som ikke fås meget bedre. Og jeg vil nok ikke kalde det for et melodrama, for det er faktisk underspillet i forhold til, hvad det kunne være(langt det meste af tiden). Det er en af de ting, jeg sætter stor pris: når begivenhederne foregår i et naturligt tempo, og følelserne ikke bliver krænget ud(selvom det modsatte sagtens kan fungere mig). Med få midler for Douglas Sirk os til at føle med alle personerne: MacMurray, der har levet et trygt, men ikke fyldestgørende ægteskab, Stanwyck, der stadig har følelser, men ikke vil ødelægge familien, og børnene, der bare vil beskytte deres mor. 9/10, og en plads på Top178 - og dermed ligger den et par pladser over Imitations of Life og Written On The Wind
#61 Skeloboy 13 år siden
Vores to hovedpersoner bliver sendt ud på en mission for at redde deres gruppe. Vi følger dem, mens de traver igennem det russiske landskab under WWII. På deres færd møder de forskellige mennesker, der repræsenterer forskellige aspekter af Rusland og dens befolkning. Men de bliver fanget af nazisterne, og deres egen styrke og moral sættes på prøve.
Det er en mesterlig fortælling, der holder en tryllebundet. En stor del skyldes de smukke scener i det snebelædte russiske landskab. Men allermest fylder historien om heltemod, modstand og overlevelse.
9/10
#62 Skeloboy 13 år siden
Lost In Translation
Vampyr
Skønheden og Udyret
Shame
Ed Wood
My Life Without Me
Search, The
Heavenly Creatures
Submarino
De Skrigende Halse
To Each His Own
There's Always Tomorrow
Notorious
The Man From London
Arsenic & Old Lace
Tree of Life, The
The New World
BAM! resten af listen...og nu...en pause fra filmz
#63 Hr. Nielsen 13 år siden
#64 NightHawk 13 år siden
Nu har jeg ikke set de sidste fire film, som du har lagt op i tråden, men de har da alle sammen vækket min nysgerrighed, og det har da været interessant at sidde og læse om dem. Så jeg forstår ikke lige hvorfor, at du bare har smidt resten op på den måde, som du har gjort ?
Håber da at du vender tilbage til tråden og skriver lidt om de forskellige titler. :)
Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at høre, hvad du synes om f.eks. "My Life Without Me" og "Heavenly Creatures". :)
#65 jessup 13 år siden
#66 Skeloboy 13 år siden
#65 - og jeg poster også en tidligere anmeldelse fra There's Always Tomorrow...
My Life Without Me, 2003
Det var da helt utroligt! På et par måneder har jeg set to film, der virkelig påvirkede mig. Den første var You And Me And Everyone We Know. Den anden er My Life Without Me.
Ann er 23 år, bor med hendes mand og to døtre i en trailer i hendes mors baghave. Og hun har kun to måneder tilbage at leve i. Før hun dør, vil hun opleve nogle af de ting, hun aldrig har prøvet før, og ikke mindst gøre livet bedre for hendes mand og to søskende. Hendes to-do liste er ikke en eller anden overdrevet lam ting, men hun vil eksempel prøve at elske med en anden mand, hun vil sige, hvad hun tænker, hun vil ændre på sit udseende osv. Hun holder hendes tilstand hemmeligt.
Igennem filmen kommer der halvfilosofiske betragtninger fra Ann, og de virker rigtig godt i denne film. Der er ikke brug for storladent musik eller armsvingende følsesporno. Det er i sig selv sørgeligt, når Ann hører på andre personers ligegyldige trivialiteter og problemer i forhold til Anns situation. Der er mange andre scener, hvor tårerne triller ned af kinderne, fordi man ved Anns død er uundgåelig. Filmen tvinger ikke følelserne ned i halsen på en, klumpen kommer helt af sig selv.
Hvis man er til små, dybt seriøse independent film, skal man se den her. Den falder lige uden for top50.
Heavenly Creatures, 1994
Kate Winslet viser allerede her enorm styrke. Det gør Melanie Lynskey nu også. De visuelle effekter, instruktionen, manuskriptet, ja faktisk alt, er unikt. Og det virker.
Historien er udført med enorm kreativitet, og man bliver draget ind i filmen af de to pigers intense venskab. Det er chokerende, smukt og intenst.
There's Always Tomorrow, 1956
Douglas Sirk er mest kendt for sine melodramaer, og There's Always Tomorrow bærer stærkt præg af det. Den er ikke ligeså tykt som f.eks. Imitations of Life. Melodrama eller ej, så er det en meget overraskende film, som synes at være lidt overset. Klipningen er knipskarpt, og tempoet i kameraførslen er meget mere livligt end normalt. Desuden er det vores mandlige hovedpersons følelsesliv, der er i absolut centrum.
Hvis man synes Sirk giver den lidt for meget gas med de store følelserne, men ellers godt kan lide hans stil, vil jeg anbefale There's Always Tomorrow. Mere nedtonet, mere seriøs
Og igen: Barbara Stanwyck! Så naturlig, så dygtig. Fred MacMurray(som er med i The Apartment og Double Indemnity) passer utrolig godt til rollen som ægtemanden, hvis familie ikke helt har tid til ham. Det gør selvfølgelig ikke hans liv bedre, at den gamle kollega dukker op(Stanwyck). Det sætter hele hans hverdag på den anden ende, fordi hans børn finder ud af, at de måske har noget sammen. Stanwyck er stille og roligt ved at kravle ind på min top5-liste over skuespillerinder...
Bag på DVD'en står der: "There's Always Tomorrow finds one of Hollywood's greatest dramatists at his finest". Dertil kan jeg kun være enig. MacMurray og Stanwyck gør filmen til en smuk, tragisk og naturlig oplevelse, som ikke fås meget bedre. Og jeg vil nok ikke kalde det for et melodrama, for det er faktisk underspillet i forhold til, hvad det kunne være(langt det meste af tiden). Det er en af de ting, jeg sætter stor pris: når begivenhederne foregår i et naturligt tempo, og følelserne ikke bliver krænget ud(selvom det modsatte sagtens kan fungere mig). Med få midler for Douglas Sirk os til at føle med alle personerne: MacMurray, der har levet et trygt, men ikke fyldestgørende ægteskab, Stanwyck, der stadig har følelser, men ikke vil ødelægge familien, og børnene, der bare vil beskytte deres mor.
9/10, og en plads på Top178 - og dermed ligger den et par pladser over Imitations of Life og Written On The Wind
#67 NightHawk 13 år siden
Tak for anmeldelserne! Jeg kan se, at vi er helt enige ang. "Heavenly Creatures" og "My Life Witout Me". :)