Gravatar

#191 filmz-Narniabæver 17 år siden

Free Willy

En krimninal dreng bliver taget til fange af politiet i en forlystelsespark, hvor han senere hen bliver venner med hvalen Willy i denne utrolige film.

Michael Madsen medvirker som drengens adoptivfar, og indianeren August Schellenberg har en rolle i Bury My Heart at Wounded Knee der har premiere i dag på amerikansk TV.

9/10
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#192 filmz-jonasgr 17 år siden

Blade Runner : Director's Cut

8/10


Med 20 minutter tilbage af denne film begynder man at stille sig selv det sædvanlige spørgsmål "kan den ikke bare se af at blive færdig". På dette tidspunkt har man forgæves ventet på et eller andet twist der kunne peppe historien lidt op. Historien er dog som den er, den klassiske "det gode" mod "det onde". Nå ja og så glemmer vi helt den lille underspillede romance der finder sted. Det er så egentlig også det. Så forvent ikke det helt store sus, hvad historien angår.

Alligevel er det en god og på alle måder fascinerende film som Ridley Scott har begået. Det hele ligger i detaljerne. De små skygger, lyden af regn, kamera vinkler etc. Især er det fascinerende at se det fremtidsbillede af Los Angeles i 2019 (altså ikke så langt ude i fremtiden), som Ridley Scott viser. Det minder mig mest af alt om "find fem fejl", som vi nok alle kender fra ugebladene. Her er det bare ikke fejl, men detaljer man leder efter.

Det er en film man vil kunne se mange gange, da man hele tiden vil kunne flere detaljer. Det er ikke et mesterværk dertil er historien for tam, men for filmnørden er det den perfekte film som denne vil kunne sætte på igen og igen.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#193 elwood 17 år siden

Tog hul på American Gothic i aften, som jeg så første gang da jeg var knægt, en serie hvor alt ikke er som det ser ud til.

Og den holder stadig den dag i dag, Gary Cole er bare scary, og resten af castet spiller også godt især skal Knægten der spiller Caleeb ha stor ros, det er noget af en rolle og påtage sig. Damm jeg glæder mig til at forsætte imorgen med serien.

Lang tid siden jeg har set den, så historien er meget svag for mig, hvilket er en fordel, da jeg så stadig kan blive lidt overrasket 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#194 McPeter 17 år siden

Apropos Ridley Scott, så fik jeg lige genset Gladiator her til aften... den film holder til gengæld 100%. Har set den en del gange efterhånden, men jeg bliver alligevel lige fascineret af den hver gang. Især scenerne med den "gamle cæsar" står som noget helt særligt efter min mening. Helt klart en af de film jeg glæder mig mest til at se i HD-kvalitet - det fortjener den.

Tja, jeg behøver vel ikke skrive så meget mere - I har vel alle set den før... :-)

10 / 10
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#195 Benway 17 år siden

Last Year at Marinebad (L'année dernière à Marienbad)

Alain Resnais bizarre og dragende værk fra 1961 er en oplevelse udover det sædvanlige. At kalde den kold ville være en underdrivelse. Den er omtrent så sprælsk som en hovedpine, men alligevel et afsindig fascinerende syn.

Filmens handling er forræderisk simpel. På et overdrevet luksuøst barokt hotel samles en gruppe gæster i, hvad der føles som, en endeløse serie triviale adspredelser som ingen dog synes at finde nogen form for glæde i. Blandt dem er den smukke kvinde "A". En fremmed mand "X" henvender sig til hende (alle navnene er fra manuskriptet – ingen bliver nogensinde navngivet i selve filmen). Han insister på at de to havde en affære sidste år og at de aftalte at mødes igen et år senere for at stikke af sammen. Hun benægter dog alt og kan åbenbart intet huske. Samtidigt huserer en anden mand "M", som muligvis er kvindens mand, rundt på hotellet. "M" spiller et kortspil med de andre gæster hvori man skal fjerne nogle kort fra bordet. Det gælder så om ikke at sidde tilbage med det sidste kort. Reglerne er lidt uklare, men resultatet er altid det samme: "M" vinder tilsyneladende altid.

Handlingen lyder måske umiddelbart som et typisk romantisk plot, men "Last Year at Marinebad" er alt andet almindelig. Filmen springer frem og tilbage mellem det forrige og nuværende år, fuldstændig uden advarsel, så man ofte er i tvivl om hvad der forgår hvor. Samtaler bliver gentaget flere gange i forskellige rum og situationer. Det føles næsten som om selve tiden går i opløsningen. Visuelt er filmen fortalt i langsomme klip, der føres os gennem endeløse korridorer klædt med overdådige spejle og lysekroner. Personerne i filmen er statiske og livløse. De bevæger sig kun ganske langsomt, taler kun om trivialiteter og ses aldrig i færd med at spise, drikke eller ryge. De er som genfærd i et ensomt spøgelseshotel. Den sære, men vanvittig flotte billedside, suppleres af en noget besynderlig orgelmusik, der perfekt føjer til den lettere foruroligende stemning.

"Last Year at Marinebad" er i høj grad en elsker eller hader film. Ens reaktion vil nok i høj grad afhænge af hvad man ønsker fra sine filmoplevelser. Hvis man ønsker en relativt lettilgængelig film, der vækker nemt identificerbare følelser, så er denne film næppe noget for en. Hvis man derimod ønsker film man bliver udfordret af, så er "Last Year at Marinebad" virkelig en oplevelse i særklasse. Filmen er åben for utallige fortolkninger: Har "A" fortrængt oplevelsen eller lyver hun? Har den overhovedet fundet sted? Er "X" filmens helt eller skurk? Er han sindssyg? Er handlingen eller dele af handlingen noget han digter? For slet ikke at tale om hotellet, der muligvis blot er en abstraktion eller en form for anden dimension, som værelset til sidst i "2001".

Uanset hvad er "Last Year at Marinebad" uden tvivl blandt de flotteste og mest tankevækkende film jeg har set, og helt sikkert en jeg vil vende tilbage til mange gange fremover. Jeg kan kun varmt anbefale den til alle, der har mod på en anderledes og exceptionel oplevelse.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#196 filmz-Bruce 17 år siden

#195 Tak for anmeldelsen. Den er klart på "must have" listen :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#197 filmz-Crystalstar1200 17 år siden

# 195 Hørt !

Fik set hele Walt Disneys samling af "Silly Symphonies" fra den s/h Skeleton Dance 1929 til farve udgaven af The Ugly Duckling fra 1938.

Det var et spændende gensyn, som sammen med bogen "Walt Disney's Silly Symphonies: A Companion to the Classic Cartoon Series" giver et godt indblik i de teknikker og de personer som senere skulle præge både de korte og lange film som vi er blevet flasket op med i tv og biografen.

Kvaliteten svinger meget men det er afgjort billedsiden, som står stærkest, selvom Disney altid var på forkant med udviklingen på lydsiden, så det er mere pga. dårlig vedligeholdelse og dårlige kopier filmene ikke er gode, for ideerne og animationen er utrolig spændende og se og ikke mindst anvendelsen af Technicolor som han var meget på forkant med ift. spillefilms producenterne.

Film: 10/10
Billed: 8/10
Lyd: 6/10
Replay value 10/10
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#198 Benway 17 år siden

#196 Det var så lidt. :)

Jeg skal lige tilføje at den udgivelse jeg har er denne, som har et flot billede. Ekstramaterialet er ret sparsomt, men det der er, er til gengæld virkelig godt. Der er en glimrende introduktion som forbereder tilskueren på hvad man nu skal udsættes for, samt en kort men god dokumentar om filmens tilblivelse og mange fortolkninger. Desuden er der en kortfilm af Resnais, der er kræs for enhver bibliofil som undertegnede.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#199 filmz-Angel Eyes 17 år siden

#195: Ja, den filmoplevelse har jeg faktisk stadig til gode, selvom jeg har sagt til mig selv siden jeg startede på studiet at jeg burde få set den - glæder mig ekstra meget efter din gennemgang :) Btw, kan forstå at "Reconstruction" har skævet en del til den; er det til at få øje på?

#193: Klasse-serie, som jeg længe har været spændt på om kunne holde til tidens tand... og den lille dreng, det er jo Lucas Black fra "Sling Blade", "Jarhead" og "Fast and the Furious: Tokyo Drift" ;)

192: Ja, og Hamlet handler kun om en prins og hans hævn... måske du skulle grave lidt dybere.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#200 Benway 17 år siden

#199 Det tør jeg ikke sige da jeg stadig har "Reconstruction" til gode, selvom jeg længe gerne har ville se den. Til gengæld tror jeg muligvis at Kubrick har skævet en del til den i "The Shining", hvilket også bliver nævnt i ekstramaterialet.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."

Skriv ny kommentar: