Hej alle sammen, jeg vil gerne være med her, men det er første gang jeg falder overfor sådan et indlæg så jeg skal lige have reglerne, så vidt jeg har forstået det, skal jeg anmelde den seneste film jeg har set??? rigtig eller forkert?
#81 bare giv en kort beskrivelse af den seneste film du har set, eller serie.
Der ikke rigtig nogen regler, man fortæller bare om hvad man har set for nyligt.
jeg munter mig f.eks. med BSG lige nu.
Adama er mine nye helt, næst efter Mal fra firefly self. hehe
#1 Det tog lidt tid i starten for mig lige at få styr på Baltar og hans plads i handlingen, nok også fordi der blandes en allerhelvedes masse religon ind i hele hans rolle, men ja han spiller sku rollen godt.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Well, det blev den første aften i meget meget lang tid, hvor jeg har kunnet slappe af, hvile tennisalbuen og musearmen og trække stikket ud med et par venner og en filmaften, da der var få reklamationer og workovers, over et nyt website. Så det blev til
The Assassination of Jesse James by the coward Robert Ford - Blu-ray
Was it every bit as good, som Insider siger i sin anmeldelse? For undertegnede var det absolut en overraskelse af de større, ikke mindst fordi jeg en rum tid har overset denne, ved at lade andre mere lettilgængelige film, sprænge over på vejen til afspilleren. Og iøvrigt nederdrægtigt mod min natur, som svælger i de seneste års åbenbaringer i en genre, som mange gange har været spået død.
En død udmelding som hører til i min bare røv, ikke mindst efter årets eminente udspil, hvortil hører denne, med Insiders egne ord, perle.
Hvad der først falder mig ind, ovenpå Flammen og Citronen som sidst overværede film, hvilket iøvrigt nok udstiller forskellen bedst, er nok den nærmest Terrence Mallick'ske stemning og detaljeringsgrad, som gennemsyrer hver eneste scene. Billedsproget er ubeskriveligt flot fra billed ét til end credits, hvor man sidder med åben mund og polypper og overværer det ene storslåede billedarrangement efter det andet, som kunne have fundet vej til forsiden af Life Magazine.
Det er en fryd at være i hænderne på en instruktør, som bekymrer sig om detaljen og som kan få de mest golde omgivelser, uanset vejrlig, til at tage sig godt ud. Læg dertil et ensemble udover hovedrolleindehaveren Brad Pitt, indeholdende Casey Affleck, Sam Rockwell, Sam Shepard og Garret Dillahunt (kendt som Wild Bill Hickocks banemand i Deadwood serien), som formår at giver omgivelserne kam til sin natur og 160 minutter er ikke et sekund for langt.
Casey Affleck må være årets fund, efter den solide rolle i Gone Baby Gone, hvilket han dog let trumfer her. Faktisk må Brad Pitt se sig distanceret ganske gevaldigt, for Casey stjæler billedet med sin retorik og mimik i samtlige scener, hvor de to er sammen og det uden at nedgøre Pitts figur, som i sig selv er ganske fortræffelig. Robert Ford er på papiret ikke den mest ønskværdige historiske figur at portrættere, hvilket overleveringen af hans gerninger for eftertiden, vidner om.
Fra de første indledende strofer er Robert Ford, en usympatisk og påtrængende karakter, hvilket ikke midnst kan tilskrives hans lave alder og minimale erfaringsgrundlag. Legenderne og myterne om James banden og Jesse James i særdeleshed, er tiltrækkende, men Ford må finde sig i outsiderens rolle. Affleck formår at spænde vidt i følelsesregisteret og helt uden overspil og resultatet er nuanceret, hvilket så ikke nødvendigvis er ensbetydende med fakta.
Men spørgsmål om fakta og fiktion betyder mindre, når en historie kan fortælles så inspirerende og indfølt som her. Jesse James er perfekt gengivet illusion med respekt for periodens detaljer og fortjener publikums koncentration i sin lange spilletid. Udbyttet er tilsvarende stort, men givet er det ikke en film, som vil tiltrække flertallet.
Film: 8.5/10
Jeg havde ikke den store tiltro til hverken billed eller lyd, efter de første meldinger om denne HD udgivelses tilstand. Men beretningerne er stærkt overdrevne.
Blæst op på storskærm holder den flotte scenografi vand i 1080p. Ganske givet er der ikke tale om referencekvalitet, men det har nok heller ikke været intentionen. Tilgengæld så rummer bare de første 30 minutter så mange mindeværdige sekvenser og gengivet til perfektion under et jævnt kornet lag, at det er svært at forestille sig en western se meget bedre ud. Jo selvfølgelig kan The Searchers i Technicolor tage pippet fra enhver, men dette er en billedside, som akkompagnerer med hensyntagen til indhold og det er meget smukt.
Der forekommer et togrøveri om natten i filmens første del og den ene mesterlige komposition efter den anden følger på en lang snor og med en kontrast mellem lys i natten og mørket, som nærmest er ubeskrivelig. Skarpheden er god på tæt hold, men blødes ud på distancen. De meldinger om edge enhancement jeg har læst om, skærer ikke i øjnene på 104" og selvom en single layer 25GB disk er en hån mod forbrugeren og ikke mindst en svinsk behandling af en klassefilm, så er jeg ganske godt tilfreds.
Vi er ikke i demoklassen HD mæssigt set, men på filmens præmisser kunne det ikke være bedre. Jeg vil sammenligne transferet med Bram Stokers Dracula, som også blev ufortjent kritiseret, men endte op med at være særdeles kompetent.
Video: 5/6
Audiomæssigt bliver vi spist af med et nedværdigende Dolby Digtital 5.1 lydspor med en 640 kbps bitrate. Den lave bitrate til trods, står dialog klart og tydeligt. Og overraskende nok, har filmen et særdeles aktivt surroundspor, som både kommer til live i udendørs- som indendørsscener. Intet spektakulært, men udelt atmosfære, når vind, regn eller træhusets knagende gulve, skal føles.
Når man lige har set en film som 3:10 To Yuma i ukomprimeret 7.1 PCM, så blegner knaldet fra en Colt revolver i Jesse James. Intention eller ej, det skal jeg lade være usagt, men et ukomprimeret lydspor kunne have løftet denne film op i den store audiohimmel.
Audio: 7/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Det er svært at trumfe en god western oplevelse, men vi tog springet og gik fluks igang med afsnit 1, af verdens uigenkaldeligt og uigendriveligt bedste serie, helt udenfor kategori.
Deadwood
Et første afsnit af Walther Hill og med dialog af David Milch pådrager sig opmærksomhed i sig selv. Når man så allerede kender afsnittet til hudløshed og kan replikkerne, som var det en Rocky Horror Picture forestilling, er gensynsværdien så stadig høj?
Ingen grund til bekymring, rygterne om min død er stærkt overdrevne. Det her burde høre hjemme i "The Library of Sensational and State of the art Art", for det er det mest velspillende ensemble af skuespillere nogensinde sat sammen i en serie eller en film for den sags skyld.
Den ene birolle efter den anden vælter indover hinanden, godt hjulpet på vej af en dialog klonet på Shakespeare og Henry Miller og man må ved fordøjelsen heraf, hovedrystende stille sig uforstående overfor originaliteten af David Milchs manuskript.
Et overdådighedshorn, uden tilsætning af overflødigheder!
10/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Dokumentaren om Troy Duffy, hans band, "The Boondock Saints" og alt hvad der hørte til, fik jeg set forleden.
Dokumentaren starter lige efter Duffy har fået sin nærmest mirakuløse aftale i hus med Harvey Weinstein om at instruere "The Boondock Saints", samt en masse tillægsaftaler, som f.eks. at hans band skal lave musikken til filmen.
Dette er en noget anderledes dokumentar, da det er lykkedes at fange hele forløbet på film, modsat andre dokumentarer, hvor man får en masse forklaret, men ikke nødvendigvis vist.
Duffy er, til at starte med, en forholdsvis sympatisk fyr, men jo længere tid der går, jo mere han gnubber albuer med stjerner og ser sit eget billede i avisen, forvandler han sig til en egocentreret kontrolfreak, der ikke har opdaget at man ikke kan spille med musklerne i Hollywood, når man aldrig har præsenteret et reelt produkt og man bestemt ikke skal spille kæphøj overfor en af branchens mest mægtige personligheder.
Man sidder nærmest og vrider sine tæer af led, jo længere man kommer ind i filmen p.g.a. den forvandling der sker med Duffy og når hele showet er overstået, forstår man fuldt ud hvorfor det aldrig er lykkedes ham at få flere projekter mellem hænderne, både i filmen og musikkens verden.
Der er ingen tvivl om at manden har noget at byde på, at "The Boondock Saints" er god og stabil underholdning og det er synd at manden i dén grad har ødelagt det hele for sig selv, da der sagtens kunne være kommet en del fornuftige projekter ud af ham - men når alt kommer til alt, har man faktisk ikke ondt af ham.
Hvis man er til "The Boondock Saints" og hvis man vil have en lektion i "hovmod står for fald", så er dette den rette film og jeg kan kun anbefale den.
Der er dog visse minusser ved filmen, et ret stort minus er at store dele åbenbart er optaget på et meget billigt kamera og kvaliteten er derefter - specielt lyden kunne sagtens have været meget bedre og det kan være svært at høre hvad der bliver sagt, til tider og det trækker noget ned i anmeldelsen.
Jeg har over de sidste par uger set denne fantastiske serie og tænkte at jeg lige ville skrive et par ord om den, også ligeså meget for at anbefale den til folk som endnu ikke har stiftet bekendtskab med den.
Veronica Mars (Kristen Bell) er en kløgtig ung studerende som går på Neptune Highschool. I sin fritid, eller næsten fuldtid, hjælper hun sin far Keith Mars (Enrico Colantoni) i hans detektivbureau. Keith Mars var tidligere sherif i Neptune, men under efterforskningen af drabet på Lilly Kane, datter af en af de rige og magtfulde familier i Neptune og Veronica's bedste veninde, vender det meste af samfundet sig imod Keith og han må fratræde som sherif. Sagen har også konsekvenser for Veronica i det hun vælger at støtte sin far. Hun mister sin kæreste Duncan Kane (Teddy Dunn) samt alle hendes venner. Af dem er den mest fremtrædende Logan Echolls (Jason Dohring) som var kæreste med Lilly Kane og bebrejder Veronica og hendes far for det der er sket. Det betyder blandt andet at han gør en dyd ud af at chikanere hende på alle mulige måder. Den vennekreds som Veronica var en del af er også dem der blev kaldt 09'ers, eller med andre ord dem som tilhører den rige del af samfundet. Som Veronica sig på et tidspunkt ”Enten er man en 09'er eller også er man ikke”. Veronica må derfor finde venner udenfor den eksklusive klub og dette betyder blandt andet at hun bliver bedste venner med den nye dreng Wallace (Percy Daggs III) som lige er flyttet til Neptune og en af de første dage bliver tappet fast til en flagstang, og hvem kommer ham til undsætning : Veronica Mars. Det er også værd at nævne Eli ”Weevil” Navarro (Francis Capra) som er leder af den lokale motorcykelbande. Weevil er som det antydes hele tiden på kant af loven og Veronica hjælper ham ofte, selvfølgelig med det in mente at hun ønsker noget tilbage fra Weevil på et senere tidspunkt. Foruden mordet på Lilly Kane må Veronica Mars også bære på den byrde at hendes mor har forladt familien og ikke har givet lyd fra sig og ingen ved rigtigt hvor hun gemmer sig. Ydermere forsøger Veronica også at finde ud af hvem det var som ”drugrapede” hende. Det er også disse tre historier som er udgangspunktet i den første sæson af Veronica Mars. Hvem slog Lilly Kane ihjel ? Hvor er Veronica's flygtet hen? Og hvem voldtog Veronica ?
Hendes far ved ikke noget om voldtægten og han er ikke interesseret i at opklare de to første spørgsmål, eller rettere han har lagt det bag sig. Så Veronica forsøger i alt hemmelighed at finde svaret på spørgsmålene uden at indblande sin far. Der er dog også andre sager der skal opklares, hvilket gør Veronica Mars så forfriskende. For mens seeren er interesseret i at få svarene på disse spørgsmål er der også andre sager som, skal opklares. Hvert afsnit starter med en ny sag der skal opklares, så der sker hele tiden noget nyt, samtidig med at der sker en udvikling i tre ovennævnte sager.
Der er ingen tvivl om hvem der stjæler showet i denne serie, det er Kristen Bell som Veronica Mars. Hun er som sagt meget kløgtig og rap i replikken. Hun er samtidig også meget sårbar, hvilket hun forsøger at skjule så vidt det er muligt. Hun er den som folk henvender sig til på skolen, hvis der er en sag der skal opklares og på en måde undres man over at hun og hendes far har så forholdsvis mange kunder. Det skyldes naturligvis at de er dygtige, men også at byen bliver styret af en uduelig sherif som er ligeglad med at opklare sager, medmindre han kan komme til at fremstå som en helt eller lignende. Der sker også en naturlig udvikling hos Veronica i løbet af serien og takket være Kristen Bell virker det meget naturligt og troværdigt. Det er også ret flot at hun kan spille en person som er syv år yngre end hende selv, hvilket man i øvrigt ikke kan se. Veronica Mars ville dog ikke virke uden godt skuespil fra de andre medvirkende, hvor stor set alle leverer sublimt skuespil. Jeg vil især frem Jason Dohring som Logan Echolls. Han spiller simpelthen fantastisk. Hans figur består af så mange lag. I første omgang fremstår han som en egoist, kujon og i det hele taget en meget usympatisk person, men uden at røbe for meget viser han også andre sider af sig selv. Blandt andet når hans far banker ham synder og sammen, når han ikke lige gør som forventet. En af mine andre favoritroller er Dick Casablancas, spillet af Ryan Hansen. Han er så sarkastisk og usympatisk at man tror det er løgn. Han har ingen hæmninger og vil gøre næsten alt for at score et par damer, men samtidig er han en figur som man ikke ville undvære. Alle de andre gør det også rigtigt godt, selvom Teddy Dunn måsker er lidt stiv i det men igen det er også sådan at Duncan Kane er og det viser i virkeligheden seriens styrke, at alle figurerne er troværdige.
Alt i alt kan denne serie på det kraftigste anbefales og især sæson 1 er noget af det bedste der er blevet lavet på seriemarkedet i meget lang tid. Og jeg kunne sagtens skrive mange flere superlativer om denne serie. Jeg vender tilbage med en kort gennemgang af sæson 2 og 3 senere.
10/10
ps. Og forresten tak til Crystalstar for PM, havde fuldstændig glemt det.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#81 cansi 17 år siden
#82 elwood 17 år siden
Der ikke rigtig nogen regler, man fortæller bare om hvad man har set for nyligt.
jeg munter mig f.eks. med BSG lige nu.
Adama er mine nye helt, næst efter Mal fra firefly self. hehe
#1 Det tog lidt tid i starten for mig lige at få styr på Baltar og hans plads i handlingen, nok også fordi der blandes en allerhelvedes masse religon ind i hele hans rolle, men ja han spiller sku rollen godt.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#83 Skeloboy 17 år siden
Du skal bare skrive en anmeldelse af en film, du lige har set(husk spoilers), det er såmen det...link gerne til IMDB, men det er ikke et krav
#84 filmz-Bruce 17 år siden
Well, det blev den første aften i meget meget lang tid, hvor jeg har kunnet slappe af, hvile tennisalbuen og musearmen og trække stikket ud med et par venner og en filmaften, da der var få reklamationer og workovers, over et nyt website. Så det blev til
The Assassination of Jesse James by the coward Robert Ford - Blu-ray
Was it every bit as good, som Insider siger i sin anmeldelse? For undertegnede var det absolut en overraskelse af de større, ikke mindst fordi jeg en rum tid har overset denne, ved at lade andre mere lettilgængelige film, sprænge over på vejen til afspilleren. Og iøvrigt nederdrægtigt mod min natur, som svælger i de seneste års åbenbaringer i en genre, som mange gange har været spået død.
En død udmelding som hører til i min bare røv, ikke mindst efter årets eminente udspil, hvortil hører denne, med Insiders egne ord, perle.
Hvad der først falder mig ind, ovenpå Flammen og Citronen som sidst overværede film, hvilket iøvrigt nok udstiller forskellen bedst, er nok den nærmest Terrence Mallick'ske stemning og detaljeringsgrad, som gennemsyrer hver eneste scene. Billedsproget er ubeskriveligt flot fra billed ét til end credits, hvor man sidder med åben mund og polypper og overværer det ene storslåede billedarrangement efter det andet, som kunne have fundet vej til forsiden af Life Magazine.
Det er en fryd at være i hænderne på en instruktør, som bekymrer sig om detaljen og som kan få de mest golde omgivelser, uanset vejrlig, til at tage sig godt ud. Læg dertil et ensemble udover hovedrolleindehaveren Brad Pitt, indeholdende Casey Affleck, Sam Rockwell, Sam Shepard og Garret Dillahunt (kendt som Wild Bill Hickocks banemand i Deadwood serien), som formår at giver omgivelserne kam til sin natur og 160 minutter er ikke et sekund for langt.
Casey Affleck må være årets fund, efter den solide rolle i Gone Baby Gone, hvilket han dog let trumfer her. Faktisk må Brad Pitt se sig distanceret ganske gevaldigt, for Casey stjæler billedet med sin retorik og mimik i samtlige scener, hvor de to er sammen og det uden at nedgøre Pitts figur, som i sig selv er ganske fortræffelig. Robert Ford er på papiret ikke den mest ønskværdige historiske figur at portrættere, hvilket overleveringen af hans gerninger for eftertiden, vidner om.
Fra de første indledende strofer er Robert Ford, en usympatisk og påtrængende karakter, hvilket ikke midnst kan tilskrives hans lave alder og minimale erfaringsgrundlag. Legenderne og myterne om James banden og Jesse James i særdeleshed, er tiltrækkende, men Ford må finde sig i outsiderens rolle. Affleck formår at spænde vidt i følelsesregisteret og helt uden overspil og resultatet er nuanceret, hvilket så ikke nødvendigvis er ensbetydende med fakta.
Men spørgsmål om fakta og fiktion betyder mindre, når en historie kan fortælles så inspirerende og indfølt som her. Jesse James er perfekt gengivet illusion med respekt for periodens detaljer og fortjener publikums koncentration i sin lange spilletid. Udbyttet er tilsvarende stort, men givet er det ikke en film, som vil tiltrække flertallet.
Film: 8.5/10
Jeg havde ikke den store tiltro til hverken billed eller lyd, efter de første meldinger om denne HD udgivelses tilstand. Men beretningerne er stærkt overdrevne.
Blæst op på storskærm holder den flotte scenografi vand i 1080p. Ganske givet er der ikke tale om referencekvalitet, men det har nok heller ikke været intentionen. Tilgengæld så rummer bare de første 30 minutter så mange mindeværdige sekvenser og gengivet til perfektion under et jævnt kornet lag, at det er svært at forestille sig en western se meget bedre ud. Jo selvfølgelig kan The Searchers i Technicolor tage pippet fra enhver, men dette er en billedside, som akkompagnerer med hensyntagen til indhold og det er meget smukt.
Der forekommer et togrøveri om natten i filmens første del og den ene mesterlige komposition efter den anden følger på en lang snor og med en kontrast mellem lys i natten og mørket, som nærmest er ubeskrivelig. Skarpheden er god på tæt hold, men blødes ud på distancen. De meldinger om edge enhancement jeg har læst om, skærer ikke i øjnene på 104" og selvom en single layer 25GB disk er en hån mod forbrugeren og ikke mindst en svinsk behandling af en klassefilm, så er jeg ganske godt tilfreds.
Vi er ikke i demoklassen HD mæssigt set, men på filmens præmisser kunne det ikke være bedre. Jeg vil sammenligne transferet med Bram Stokers Dracula, som også blev ufortjent kritiseret, men endte op med at være særdeles kompetent.
Video: 5/6
Audiomæssigt bliver vi spist af med et nedværdigende Dolby Digtital 5.1 lydspor med en 640 kbps bitrate. Den lave bitrate til trods, står dialog klart og tydeligt. Og overraskende nok, har filmen et særdeles aktivt surroundspor, som både kommer til live i udendørs- som indendørsscener. Intet spektakulært, men udelt atmosfære, når vind, regn eller træhusets knagende gulve, skal føles.
Når man lige har set en film som 3:10 To Yuma i ukomprimeret 7.1 PCM, så blegner knaldet fra en Colt revolver i Jesse James. Intention eller ej, det skal jeg lade være usagt, men et ukomprimeret lydspor kunne have løftet denne film op i den store audiohimmel.
Audio: 7/10
#85 filmz-Bruce 17 år siden
Deadwood
Et første afsnit af Walther Hill og med dialog af David Milch pådrager sig opmærksomhed i sig selv. Når man så allerede kender afsnittet til hudløshed og kan replikkerne, som var det en Rocky Horror Picture forestilling, er gensynsværdien så stadig høj?
Ingen grund til bekymring, rygterne om min død er stærkt overdrevne. Det her burde høre hjemme i "The Library of Sensational and State of the art Art", for det er det mest velspillende ensemble af skuespillere nogensinde sat sammen i en serie eller en film for den sags skyld.
Den ene birolle efter den anden vælter indover hinanden, godt hjulpet på vej af en dialog klonet på Shakespeare og Henry Miller og man må ved fordøjelsen heraf, hovedrystende stille sig uforstående overfor originaliteten af David Milchs manuskript.
Et overdådighedshorn, uden tilsætning af overflødigheder!
10/10
#86 filt 17 år siden
#87 DarkLight 17 år siden
#88 filmz-Crystalstar1200 17 år siden
Kunne du virkelig nøjes med et enkelt afsnit ;) ... Jeg ser altid disken til ende når jeg smider den på ;)
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#89 filmz-Kadann 17 år siden
Dokumentaren om Troy Duffy, hans band, "The Boondock Saints" og alt hvad der hørte til, fik jeg set forleden.
Dokumentaren starter lige efter Duffy har fået sin nærmest mirakuløse aftale i hus med Harvey Weinstein om at instruere "The Boondock Saints", samt en masse tillægsaftaler, som f.eks. at hans band skal lave musikken til filmen.
Dette er en noget anderledes dokumentar, da det er lykkedes at fange hele forløbet på film, modsat andre dokumentarer, hvor man får en masse forklaret, men ikke nødvendigvis vist.
Duffy er, til at starte med, en forholdsvis sympatisk fyr, men jo længere tid der går, jo mere han gnubber albuer med stjerner og ser sit eget billede i avisen, forvandler han sig til en egocentreret kontrolfreak, der ikke har opdaget at man ikke kan spille med musklerne i Hollywood, når man aldrig har præsenteret et reelt produkt og man bestemt ikke skal spille kæphøj overfor en af branchens mest mægtige personligheder.
Man sidder nærmest og vrider sine tæer af led, jo længere man kommer ind i filmen p.g.a. den forvandling der sker med Duffy og når hele showet er overstået, forstår man fuldt ud hvorfor det aldrig er lykkedes ham at få flere projekter mellem hænderne, både i filmen og musikkens verden.
Der er ingen tvivl om at manden har noget at byde på, at "The Boondock Saints" er god og stabil underholdning og det er synd at manden i dén grad har ødelagt det hele for sig selv, da der sagtens kunne være kommet en del fornuftige projekter ud af ham - men når alt kommer til alt, har man faktisk ikke ondt af ham.
Hvis man er til "The Boondock Saints" og hvis man vil have en lektion i "hovmod står for fald", så er dette den rette film og jeg kan kun anbefale den.
Der er dog visse minusser ved filmen, et ret stort minus er at store dele åbenbart er optaget på et meget billigt kamera og kvaliteten er derefter - specielt lyden kunne sagtens have været meget bedre og det kan være svært at høre hvad der bliver sagt, til tider og det trækker noget ned i anmeldelsen.
4/6
#90 filmz-jonasgr 17 år siden
Jeg har over de sidste par uger set denne fantastiske serie og tænkte at jeg lige ville skrive et par ord om den, også ligeså meget for at anbefale den til folk som endnu ikke har stiftet bekendtskab med den.
Veronica Mars (Kristen Bell) er en kløgtig ung studerende som går på Neptune Highschool. I sin fritid, eller næsten fuldtid, hjælper hun sin far Keith Mars (Enrico Colantoni) i hans detektivbureau. Keith Mars var tidligere sherif i Neptune, men under efterforskningen af drabet på Lilly Kane, datter af en af de rige og magtfulde familier i Neptune og Veronica's bedste veninde, vender det meste af samfundet sig imod Keith og han må fratræde som sherif. Sagen har også konsekvenser for Veronica i det hun vælger at støtte sin far. Hun mister sin kæreste Duncan Kane (Teddy Dunn) samt alle hendes venner. Af dem er den mest fremtrædende Logan Echolls (Jason Dohring) som var kæreste med Lilly Kane og bebrejder Veronica og hendes far for det der er sket. Det betyder blandt andet at han gør en dyd ud af at chikanere hende på alle mulige måder. Den vennekreds som Veronica var en del af er også dem der blev kaldt 09'ers, eller med andre ord dem som tilhører den rige del af samfundet. Som Veronica sig på et tidspunkt ”Enten er man en 09'er eller også er man ikke”. Veronica må derfor finde venner udenfor den eksklusive klub og dette betyder blandt andet at hun bliver bedste venner med den nye dreng Wallace (Percy Daggs III) som lige er flyttet til Neptune og en af de første dage bliver tappet fast til en flagstang, og hvem kommer ham til undsætning : Veronica Mars. Det er også værd at nævne Eli ”Weevil” Navarro (Francis Capra) som er leder af den lokale motorcykelbande. Weevil er som det antydes hele tiden på kant af loven og Veronica hjælper ham ofte, selvfølgelig med det in mente at hun ønsker noget tilbage fra Weevil på et senere tidspunkt. Foruden mordet på Lilly Kane må Veronica Mars også bære på den byrde at hendes mor har forladt familien og ikke har givet lyd fra sig og ingen ved rigtigt hvor hun gemmer sig. Ydermere forsøger Veronica også at finde ud af hvem det var som ”drugrapede” hende.
Det er også disse tre historier som er udgangspunktet i den første sæson af Veronica Mars. Hvem slog Lilly Kane ihjel ? Hvor er Veronica's flygtet hen? Og hvem voldtog Veronica ?
Hendes far ved ikke noget om voldtægten og han er ikke interesseret i at opklare de to første spørgsmål, eller rettere han har lagt det bag sig. Så Veronica forsøger i alt hemmelighed at finde svaret på spørgsmålene uden at indblande sin far. Der er dog også andre sager der skal opklares, hvilket gør Veronica Mars så forfriskende. For mens seeren er interesseret i at få svarene på disse spørgsmål er der også andre sager som, skal opklares. Hvert afsnit starter med en ny sag der skal opklares, så der sker hele tiden noget nyt, samtidig med at der sker en udvikling i tre ovennævnte sager.
Der er ingen tvivl om hvem der stjæler showet i denne serie, det er Kristen Bell som Veronica Mars. Hun er som sagt meget kløgtig og rap i replikken. Hun er samtidig også meget sårbar, hvilket hun forsøger at skjule så vidt det er muligt. Hun er den som folk henvender sig til på skolen, hvis der er en sag der skal opklares og på en måde undres man over at hun og hendes far har så forholdsvis mange kunder. Det skyldes naturligvis at de er dygtige, men også at byen bliver styret af en uduelig sherif som er ligeglad med at opklare sager, medmindre han kan komme til at fremstå som en helt eller lignende. Der sker også en naturlig udvikling hos Veronica i løbet af serien og takket være Kristen Bell virker det meget naturligt og troværdigt. Det er også ret flot at hun kan spille en person som er syv år yngre end hende selv, hvilket man i øvrigt ikke kan se.
Veronica Mars ville dog ikke virke uden godt skuespil fra de andre medvirkende, hvor stor set alle leverer sublimt skuespil. Jeg vil især frem Jason Dohring som Logan Echolls. Han spiller simpelthen fantastisk. Hans figur består af så mange lag. I første omgang fremstår han som en egoist, kujon og i det hele taget en meget usympatisk person, men uden at røbe for meget viser han også andre sider af sig selv. Blandt andet når hans far banker ham synder og sammen, når han ikke lige gør som forventet. En af mine andre favoritroller er Dick Casablancas, spillet af Ryan Hansen. Han er så sarkastisk og usympatisk at man tror det er løgn. Han har ingen hæmninger og vil gøre næsten alt for at score et par damer, men samtidig er han en figur som man ikke ville undvære. Alle de andre gør det også rigtigt godt, selvom Teddy Dunn måsker er lidt stiv i det men igen det er også sådan at Duncan Kane er og det viser i virkeligheden seriens styrke, at alle figurerne er troværdige.
Alt i alt kan denne serie på det kraftigste anbefales og især sæson 1 er noget af det bedste der er blevet lavet på seriemarkedet i meget lang tid. Og jeg kunne sagtens skrive mange flere superlativer om denne serie. Jeg vender tilbage med en kort gennemgang af sæson 2 og 3 senere.
10/10
ps. Og forresten tak til Crystalstar for PM, havde fuldstændig glemt det.
'Cause I'm evil"