Jeg er i gang med at skrive 9. klasses projekt om CGI og special effects. Det er primært om udviklingen indenfor effekter, og jeg har derfor kigget på nogle af de gamle film med special effects og op til i dag. I den anledning vil jeg gerne høre nogle filmnørders meninger:
- Hvor meget effekterne betyder for jeres opfattelse af filmen?
- Er, f.eks. King Kong fra 1933, stadig værd at se selvom teknikken er blevet voldsomt forbedret? Kan den konkurere mod Peter Jacksons version, og hvorfor?
- Hvilken effekt/scene mener du har været mest nyskabende og flottest?
- Er der en grænse for hvor meget computereffekter må fylde i en film, og hvor går den?
Jeg vil bruge et sammendrag af jeres svar i min opgave.
1. Hvor meget effekterne fylder, kommer helt an på resten af delene, der gør en film og selvfølgelig hvor godt de er udført. Er historien og skuespillet helt til rotterne, vil effekterne ikke kunne redde filmen.
To eksempler på dette kan være Transformers-filmene, hvor jeg mener at actionscener og effekter er helt i top, men alt andet er noget bras. Det andet eksempel kan være "Avatar", hvor effekterne også er helt i top, faktisk lidt bedre end i top, men filmen lider under et svagt manuskript.
2. Ja, jeg synes bestemt at "King Kong" fra 1933 er værd at se og er mere interessant end Peter Jacksons udgave. Jacksons udgave har en utroligt veludført Kong, meget mere livagtig end udgaven fra 1933, hvilket selvfølgelig siger sig selv på et eller andet plan, men samtidig har filmen også en håndfuld ret uheldige effekter, bl.a. dinoerne på øen, der ikke virke ligeså livagtige som Kong, faktisk virker de ikke engang så livagtige som dinoerne i "Jurassic Park", der udkom 12 år før.
Jacksons udgave er desuden et remake og tilføjer ikke ret meget nyt til udgaven fra 1933, bortset fra pænere effekter i de fleste tilfælde - skal man lave et remake, så bør man i det mindste forsøge at putte sit eget fingeraftryk på.
3. Det tredje spørgsmål er umuligt at svare på, fordi grænserne rykker sig jo hele tiden. Hvad der er mere interessant, er om effekterne er langtidsholdbare, fordi det er jo i sig selv ikke så unormalt at der sker nye og store fremskridt hvert år, men holder de effekter 5-10-20 år senere?
Hvis vi skal kigge på holdbarhed, synes jeg vi igen skal kigge på 1933 og The Invisible Man. De effekter der er brugt i den film, for at få os til at tro på at der render en usynlig mand rundt, er først overgået i 1992 med "Memoirs of an Invisible Man" og gjort endnu bedre i "Hollow Man" fra 2000 - mind you, her tales kun effekter, ikke kvaliteten af filmene overall. :)
Men jeg kan ikke komme på én enkelt effekt eller scene, der fremstår som mere nyskabende end en anden.
4. I princippet nej, men i praksis ja. Forstået på den måde, at nogle filmskabere kan håndtere at benytte CGI, mens andre ikke kan. Det mest moderne eksempel på dette er den nye Star Wars trilogi, hvor Lucas har sovset scenerne ind i CGI og sjovt nok er scenerne hvor der er fysiske sets, f.eks. på Tattooine i den første film, mere overbevisende end de rene CGI-scener, da der er mere dybde i billedet.
I praksis synes jeg ofte at det er tilfældet at CGI bedst bruges som en understøttelse/udvidelse af fysiske og praktiske effekter/stunts, samt et godt kameraarbejde. Mit yndlingseksempel på dette er "Die Hard 4", hvor der i dén grad er fokus på old school effekter og stunts, der understøttes af CGI, hvor det ikke kan laves på andre måder.
Dermed ikke sagt at CGI er det onde selv, men et overdrevet brug af CGI kan ødelægge meget og omvendt giver det filmskaberne mange muligheder de ikke havde før CGI. I sidste ende drejer det sig om at finde en balancegang og se hvad der virker bedst i en film, i stedet for at være doven og forsøge at lave det hele i CGI, hvilket sjældent giver et overbevisende resultat.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
#1 Jensc 14 år siden
Jeg er i gang med at skrive 9. klasses projekt om CGI og special effects. Det er primært om udviklingen indenfor effekter, og jeg har derfor kigget på nogle af de gamle film med special effects og op til i dag.
I den anledning vil jeg gerne høre nogle filmnørders meninger:
- Hvor meget effekterne betyder for jeres opfattelse af filmen?
- Er, f.eks. King Kong fra 1933, stadig værd at se selvom teknikken er blevet voldsomt forbedret? Kan den konkurere mod Peter Jacksons version, og hvorfor?
- Hvilken effekt/scene mener du har været mest nyskabende og flottest?
- Er der en grænse for hvor meget computereffekter må fylde i en film, og hvor går den?
Jeg vil bruge et sammendrag af jeres svar i min opgave.
På forhånd tak.
#2 filmz-Utyske 14 år siden
To eksempler på dette kan være Transformers-filmene, hvor jeg mener at actionscener og effekter er helt i top, men alt andet er noget bras. Det andet eksempel kan være "Avatar", hvor effekterne også er helt i top, faktisk lidt bedre end i top, men filmen lider under et svagt manuskript.
2. Ja, jeg synes bestemt at "King Kong" fra 1933 er værd at se og er mere interessant end Peter Jacksons udgave. Jacksons udgave har en utroligt veludført Kong, meget mere livagtig end udgaven fra 1933, hvilket selvfølgelig siger sig selv på et eller andet plan, men samtidig har filmen også en håndfuld ret uheldige effekter, bl.a. dinoerne på øen, der ikke virke ligeså livagtige som Kong, faktisk virker de ikke engang så livagtige som dinoerne i "Jurassic Park", der udkom 12 år før.
Jacksons udgave er desuden et remake og tilføjer ikke ret meget nyt til udgaven fra 1933, bortset fra pænere effekter i de fleste tilfælde - skal man lave et remake, så bør man i det mindste forsøge at putte sit eget fingeraftryk på.
3. Det tredje spørgsmål er umuligt at svare på, fordi grænserne rykker sig jo hele tiden. Hvad der er mere interessant, er om effekterne er langtidsholdbare, fordi det er jo i sig selv ikke så unormalt at der sker nye og store fremskridt hvert år, men holder de effekter 5-10-20 år senere?
Hvis vi skal kigge på holdbarhed, synes jeg vi igen skal kigge på 1933 og The Invisible Man. De effekter der er brugt i den film, for at få os til at tro på at der render en usynlig mand rundt, er først overgået i 1992 med "Memoirs of an Invisible Man" og gjort endnu bedre i "Hollow Man" fra 2000 - mind you, her tales kun effekter, ikke kvaliteten af filmene overall. :)
Men jeg kan ikke komme på én enkelt effekt eller scene, der fremstår som mere nyskabende end en anden.
4. I princippet nej, men i praksis ja. Forstået på den måde, at nogle filmskabere kan håndtere at benytte CGI, mens andre ikke kan. Det mest moderne eksempel på dette er den nye Star Wars trilogi, hvor Lucas har sovset scenerne ind i CGI og sjovt nok er scenerne hvor der er fysiske sets, f.eks. på Tattooine i den første film, mere overbevisende end de rene CGI-scener, da der er mere dybde i billedet.
I praksis synes jeg ofte at det er tilfældet at CGI bedst bruges som en understøttelse/udvidelse af fysiske og praktiske effekter/stunts, samt et godt kameraarbejde. Mit yndlingseksempel på dette er "Die Hard 4", hvor der i dén grad er fokus på old school effekter og stunts, der understøttes af CGI, hvor det ikke kan laves på andre måder.
Dermed ikke sagt at CGI er det onde selv, men et overdrevet brug af CGI kan ødelægge meget og omvendt giver det filmskaberne mange muligheder de ikke havde før CGI. I sidste ende drejer det sig om at finde en balancegang og se hvad der virker bedst i en film, i stedet for at være doven og forsøge at lave det hele i CGI, hvilket sjældent giver et overbevisende resultat.
#3 Jensc 14 år siden
#4 Geekalot 14 år siden
#5 Jensc 14 år siden