Få skuespillere har haft en karriere og efterladt et aftryk i Hollywood som Jim Carrey – men alligevel har “manden med gummiansigtet” takket ned til film, der siden er blevet ikoniske.
Hollywoods mest elastiske mand har haft en karriere, hvor grin og grimasser blev til gyldne billetter. Men undervejs i succesen har Jim Carrey også stået på kanten af roller, der enten kunne have gjort ham til en endnu større legende – eller sendt ham direkte i B-film-glemsel.
Fra legetøj med lasere til Frankenstein-monstre med saksehænder: her er ti roller, han næsten fik fingrene i – og som måske kunne have ændret hele filmhistorien, ifølge Vulture.
1. Ferris Bueller’s Day Off/ (1986)
John Hughes’ klassiske highschool-komedie blev næsten ledet an af Carrey i stedet for Matthew Broderick. Dengang var Carrey stadig en ukendt komiker, men han blev alligevel overvejet sammen med Tom Cruise og Michael J. Fox.
En version med Carrey havde uden tvivl været mere gakket, hurtigsnakkende og mindre nonchalant end Brodericks afslappede charme. Han kunne have lavet Ferris til en overgearet showmand – mere standup end smooth. Men Brodericks underspillede ro passede bedre til 80’er-ånden og gav filmen den ikoniske coolness, som Carrey næppe kunne have matchet.
2. Edward Scissorhands (1990)
Tim Burtons melankolske eventyr om outsideren med saksehænder havde været en helt anden film, hvis Carrey havde stået i rollen.
Sammen med Tom Cruise og Robert Downey Jr. var han blandt kandidaterne, men hans komiske baggrund kunne have gjort karakteren mere tegneserieagtig end tragisk.
Burtons sarte og poetiske tone havde formentlig ikke tålt Carreys fysiske komik og vilde mimik. Samtidig var Carrey på det tidspunkt stadig i begyndelsen af sin karriere og manglede den dramatiske vægt, han først senere viste i “The Truman Show” og “Eternal Sunshine”. Johnny Depps version blev i stedet et gotisk mesterværk – og startskuddet til Burtons ikoniske æstetik.
3. Chaplin (1992)
Carrey var tæt på at trække i bowlerhat og stok som stumfilmikonet Charlie Chaplin.
Instruktør Richard Attenborough overvejede ham seriøst, men presset fra finansfolkene fik studiet til at satse på Billy Crystal eller Robin Williams. Heldigvis holdt Attenborough fast i sin førsteprioritet – Robert Downey Jr. Carrey havde uden tvivl kunnet mestre den fysiske komik og mimekunsten, men han var endnu ikke klar til at bære en dramatisk biopic.
Downey Jr. fik Oscar-nominering og BAFTA-sejr, mens Carrey måtte vente til Man on the Moon for at bevise, at han faktisk kunne balancere humor og tragedie med samme præcision som Chaplin selv.
4. Toy Story (1995)
Før Woody og Buzz blev animerede legender, var planerne helt anderledes. Pixar overvejede Paul Newman som Woody og Carrey som Buzz Lightyear – et symbolsk møde mellem gammel og ny Hollywood.
Budgettet holdt dog ikke til to stjerner af den kaliber, så rollerne gik i stedet til Tom Hanks og Tim Allen.
Carrey kunne have tilføjet Buzz en langt mere manisk, selvironisk energi – noget mellem rumhelt og komiker på koffein. Han havde passet perfekt som stemme i et animationsunivers, men ironisk nok skulle der gå over ti år, før han for alvor prøvede kræfter med stemmeskuespil i “Horton Hears a Who”.
5. Austin Powers: International Man of Mystery (1997)
Mike Myers planlagde oprindeligt ikke at spille både helten og skurken. Han ville have Carrey som Dr. Evil – en idé, der kollapsede, da Carrey optog “Liar Liar”.
Det kunne have været en genial match: Carreys fysiske vanvid og evne til at parodiere enhver dialekt kunne have gjort figuren endnu mere grotesk og uforudsigelig. Men Myers’ egen version, baseret delvist på SNL-produceren Lorne Michaels, gav karakteren et uforligneligt særpræg.
Carrey havde måske gjort filmen sjovere – men også for ustabil til at bygge en franchise på. Myers holdt tøjlerne selv, og Austin Powers blev 90’ernes mest bizarre succes.
6. Scooby-Doo (2002)
Tilbage i 90’erne var Carrey faktisk tiltænkt rollen som Shaggy i den kommende live-action-version af “Scooby-Doo”. Forestil dig hans overdrevne kropssprog, skæve ansigt og skingre stemme i samspil med en computeranimeret hund. Kaos – men sikkert underholdende.
I sidste ende blev projektet forsinket, og Matthew Lillard tog rollen.
Carreys energi kunne have givet filmen et større komisk punch og måske reddet den fra at blive en middelmådig børnefilm. Men Shaggys laidback-beatnik-vibe krævede noget mere afdæmpet – og Lillard ramte faktisk tonen overraskende rent.
7. Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl (2003)
Disney havde store navne i spil, før Johnny Depp forvandlede Jack Sparrow til popkulturens mest berusede pirat.
Carrey var på listen sammen med Michael Keaton og Christopher Walken, men optagelserne kolliderede med “Bruce Almighty”.
Carrey som Sparrow ville uden tvivl have været mere gakket og hyperaktiv end Depps døddrukne rock’n’roll-sørøver. Hans komiske timing kunne have båret filmen, men næppe de mange efterfølgere.
Depp gjorde rollen til sin egen – del Keith Richards, del klovnekunst – og Carrey fortsatte sin vej som komisk superstjerne med gudekompleks i stedet.
8. Elf (2003)
I begyndelsen af 90’erne florerede et manuskript om en naiv julemandselev, og Carrey var allerede tilknyttet.
Han var den oplagte kandidat: fysisk komik, barnlig entusiasme, og en kærlighed for det absurde. Men filmen blev først realiseret et årti senere, hvor Carrey var gået videre til mere eksperimenterende roller.
Will Ferrell overtog og gjorde “Elf” til en moderne juleklassiker. Carreys version havde formentlig været mere karikeret og sprængt af energi – sjov, men måske for vild til at blive et hyggeligt familiehit.
Han fik i stedet sit eget juleeventyr i “Grinchen”, og det blev også en tradition i mange stuer.
9. Superman Lives (aldrig lavet)
Tim Burtons Superman-projekt fra slutningen af 90’erne er næsten legendarisk i Hollywood for at være spektakulært kuldsejlet.
Nicolas Cage skulle have spillet Superman, mens Carrey var i spil til at spille skurken Brainiac.
En intergalaktisk Jim Carrey med grøn makeup og teknologisk overlegenhed – det kunne være blevet uforglemmeligt, på godt og ondt.
Burton droppede projektet, og det blev ved fantasien. Carrey havde dog allerede vist, at han kunne være en tegneserieagtig skurk i “Batman Forever”, så måske var det meget godt, at Brainiac aldrig slap løs.
10. The Aviator (2004)
Carrey har længe haft en fascination af Howard Hughes, den excentriske milliardær med frygt for bakterier og mani for fly. Christopher Nolan havde faktisk planer om at instruere et Hughes-projekt med Carrey i hovedrollen, men da Martin Scorsese fik grønt lys til “The Aviator”, blev Nolans version lagt på is.
Leonardo DiCaprio tog rollen – og Oscar-nomineringen.
Carrey kunne have bragt en blanding af intensitet og skrøbelighed til rollen, måske endda gjort Hughes’ paranoia mere menneskelig. Nolan siges at genoplive projektet, så måske får Carrey en ny chance for at lette.
