Sidste måned kunne vi her på Filmz bringe nyheden om, at “Den grønne mil”-instruktøren Frank Darabont havde sprunget fra som showrunner for sin tv-serie “The Walking Dead”, fordi han følte, at det hektiske skema, en serie kræver, ikke var noget for ham.
Se også: Frank Darabont forlader “The Walking Dead”.
Nu kan The Hollywood Reporter imidlertid fortælle, at forklaringen var usand – Darabont forlod ikke serien, men blev egentlig fyret, kun dage efter at han havde optrådt på Comic-Con-messen for at promovere den nye sæson.
Ifølge The Hollywood Reporter blev Darabont fyret, fordi han var utilfreds med kanalen AMC’s tilgang til den nye sæson. De ville forøge antallet af afsnit fra seks til tretten og derved skære i budgettet. AMC ville desuden også skære ned på seriens omfang og formindske antallet af tiden brugt på zombierne, så de kunne spare penge på sminke og statister.
Darabont mente ikke, at “The Walking Dead” skulle foregå omkring et middagsbord, og han blev derfor fyret og erstattet af Glen Mazzara.
Både skuespillerne og produktionsholdet føler sig angiveligt skræmte og røvrendte over episoden, men er blevet bedt om at forholde sig tavse til pressen, hvis de vil beholde deres arbejde.
Hvad mener du? Er AMC i sin gode ret til at fyre Darabont og ændre seriens præmis, eller griber de situationen forkert an? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#21 Patriarch 13 år siden
#22 Hr. Nielsen 13 år siden
#23 Dragon_Claw 13 år siden
Ledelsen hos AMC virker som en flok drengerøve, hvis succes, magt & smag for hurtige penge er steget dem til hovedet. Frank gør oprør fordi han ikke bryder sig om, at skuespillerne & teknikerne skal overarbejde til mindre løn. Så cheferne giver ham sparket for, at skræmme resten af holdet til at adlyde, for sådan laver man åbenbart kvalitets TV.
An agency source says Darabont is "notoriously a pain in the ass" known for "taking a feature-film approach to television,"
Og det er netop den eneste grund til, at nogle TV-serier som f.eks. Sopranos har været så fantastiske, fordi de ikke er blevet så begrænset i deres kreativitet & budget, sammenlignet med "normale" TV-serier som alle de der forbandede sitcoms med dåselatter på kommando.
Dette succes kriterie går helt tilbage til 80´erne da Michael Mann startede med at lave Miami Vice...
#24 Bruce 13 år siden
Alt over 12-13 afsnit i en sæson er døden! Resultatet er altid halvhjertede og døde episoder af mindre kvalitet. Jeg vil ikke nødvendigvis sige at "feature film approach to television" er succesingrediensen for serier, ihvertfald ikke i en henseende, hvor der menes action og stort opsatte scener. Både Deadwood og Game of Thrones har slet ikke haft fokus på dette, men udelukkende på troværdige og professionelle kulisser, hvori topklasse manuskriptarbejde kan udfolde sig til hjertets lyst.
Mht. Indy 4 så .... må jeg lige ud og brække mig! Tror sgu den skal foreslås til en guilty pleasure diskussion. En nærmest uendelig kilde til debat.
#25 Slettet Bruger [381959280] 13 år siden
Også kaldet "den falske Indy-film" (af mig). ;)
#26 Bruce 13 år siden
#27 Geekalot 13 år siden
#28 Høegh 13 år siden
Ja, hvis netop det havde betydet at ikke også instruktionen havde været en katastrofe, så var vi måske endt med en lidt mindre ærgerlig film.
Tilgengæld havde vi så skulle opleve scener som:
- Indy der bliver slugt af en slange
- En sød abe der skider på Indy midt under en dramatisk biljagt
- Indy der, ombord på et rumskib, skyder en alien-dronning - mens han siger onelineren "welcome to earth"
- Og Indy der møder præsidenten, som giver ham en flot medalje.
Og der er desværre mange flere...
Ikke helt enig :)
Helte i film har lov til at være heldige. Det bliver forventet at de er heldige. Vi regner også med at de er bedre til at slås, køre bil, skyde, hoppe og fysisk kan holde til mere end stort set alle andre. Vi forventer og acceptere fx gerne, at John McClane stadigvæk kan gennemføre filmen på trods af at han er blevet skudt i skulderen. Selvfølgelig er det usandsynligt, men dog acceptabelt indenfor genren.
Blev John McClane derimod skudt i hovedet, og stadigvæk rendte rundt og råbte 'Yippee ki-yay, motherfucker', så ville det række ud over held, usandsynlighed og hårdførhed.
Og netop Indiana Jones seriens tre første film handler, som jeg ser det, om kontrasten mellem hvad der er umuligt uden overnaturlig indblanding, og hvad der blot er usandsynligt og heldigt. Den fjerde film udvisker denne linje, og gør Indiana Jones til en usårlig Wile E Coyote.
Og der vil jeg mene at fx gummibåds scenen fra Temple of Doom, er mere "troværdig" i dens udførsel. Den gør lige præcis nok til, at man ikke tænker yderligere over det.
Senere blev det så også sandsynliggjort (i MythBusters) at netop det stunt faktisk godt kunne lykkes.
At Indy overlever en atomeksplosion på klos hold, den 2km lange flyvetur i køleskabet, samt stråling nok til hele familien, er ikke bare usandsynligt eller heldigt - det er umuligt på alle leder og kanter.