Pedro Pascal er blevet tilbudt hovedrollen i “The Mandalorian”.

Han blev kendt som Oberyn Martell i “Game of Thrones”. Siden er det blevet til roller i “Kingsman 2” og “The Equalizer 2”, inden den i 2020 står på skurkerollen i “Wonder Woman 1984”.

Nu lander Pedro Pascal med største sandsynlighed hovedrollen i “Star Wars”-serien “The Mandalorian”.

Pascal er således blevet udvalgt ud af mange kandidater af Lucasfilm, der nu har tilbudt rollen til den chilensk-fødte skuespiller, skriver Variety.

Serien bliver skabt af Jon Favreau direkte til streaming-tjenesten Disney+.

Instruktørerne på første sæson bliver Dave Filoni (“Star Wars: The Clone Wars”), Taika Waititi (“Thor: Ragnarok”), Deborah Chow (“Jessica Jones”), Rick Famuyiwa (“Dope”) og “Jurassic World”-skuespilleren Bryce Dallas Howard.

Parallelt med produktionen af “The Mandalorian” arbejder Lucasfilm desuden på yderligere en “Star Wars”-serie, der bliver en prequel til “Rogue One” – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: