Den længe ventede anden sæson af “Game of Thrones” er netop blevet skudt i gang i USA – og det med et kæmpe og rekordsættende brag.

Se også: Se 22 minutter lang “Game of Thrones”-featurette.

Det første afsnit af den anden sæson formåede at hive hele 3,9 mio. seere ind foran tv-skærmen under premieren, der derved blev det mest sete afsnit i seriens historie. Den efterfølgende genudsendelse af det første afsnit fik antallet af seere op på hele 6,3 mio.

Seertallene for den succesrige sæsonpremiere havde alt i alt hele 53 % flere seere, end hvad første sæson formåede at have i gennemsnit per afsnit.

Herhjemme begynder anden sæson af “Game of Thrones” på CANAL+ 2. maj, hvor du igen får muligheden for at følge med i de mange klaners kamp om jerntronen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 fish 12 år siden

#5 første bog er "kun" 721 sider. har ikke fået læst den endnu, men agter meget snart at gøre det. har kun set første afsnit af serien, for at se om det var noget. er typen der hellere vil læse bogen, før jeg ser filmen/tv-serien.
#9 det er klart, når men så ikke lige har tv3 længere, så viser de serien der:(. har ikke canal+, og gider ikke se det i dårlig kvalitet på nettet(andet end første afsnit af sæson 1)
Gravatar

#12 Moog 12 år siden

#7 Lydbog! selvfølgelig, perfekt til køreturen på arbejde, problemet er at jeg har 5-6 bøger i backloggen før jeg når til "A song of ice and fire", (har allerede købt den første bog), men hvis jeg kan "læse" og køre samtidig se så kan den jo springe frem i køen! :)
Gravatar

#13 JHP 12 år siden

Håber sæson 2 får en eller form for karakter standpunkt, som man som publikum kan finde hvis det bliver for rodet/avanceret (selvfølgelig mest for dem som ikke har læst bøgerne :)), ellers er jeg bange for interessen kommer til at falde som sæsonen forløber sig.

Men lige nu for fed serie ! :)
Gravatar

#14 nwinther 12 år siden

Afhængig af din entusiasme og læsehastighed kan du sagtens nå at læse bøgerne inden sommerferien. Jeg læste de første 4 bøger (5 bind) på en måneds tid fra november-december forrige år. Der er dog ingen tvivl om, at de første 2-3 bøger er langt de bedste. Den seneste, A Dance with Dragons, som kom sidste sommer (IIRC), får malet alle karaktererne op i hjørner, jeg har meget svært ved at se hvordan de skal komme ud fra på en troværdig måde. Næste bog kommer om 4-5 år så det kan være det er uinteressant til den tid - eller at GRRM er afgået ved døden.

Jeg mener at TV-serien er meget tro mod bøgerne. Selvfølgelig er der forskellen på børnenes alder. De er ca. 5 år ældre i tv-serien, men det synes jeg egentligt virker bedre. Men det er klart, at de pædofile scener i bøgerne ikke er med, hvilket også fjerner lidt af stemningen, både hvad angår de enkelte karakterer men også "universet", hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er - og ikke mindst hvorfor det er acceptabelt.
Men en kick-ass tv-serie.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#15 Nicki52 12 år siden

Jeg tror det er Tyrion som er standpunktet for han er den der bliver krediteret først. Men jeg synes ikke i afsnit 1, at han var så meget centrum endnu. Men det er en fed serie. Efter sæson 1 læste jeg den første bog. Det var fuldstændig som at se serien igen - bare director's cut. Men Jeg venter lidt med at gå igang med bog to da jeg er bange for at læse for langt. Jeg har besluttet mig at læse prologen, da jeg ved den har de vist. Så efter andet afsnit læser jeg længere, pga. de har sprunget en person over. Personen er stadig med, men har ingen replikker.

Men bog 2 er en ordentlig mobbedreng på 900 sider. Kan knap nok sidde og læse i den.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#16 filmz-loke76 12 år siden

De første 2 afsnit har indtil videre lagt god grund for nogle ret heftige battles.. Bliver spændende at se... Og DAMN jeg vil også have sådan en ulv, den skal spise kamphunde.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#17 Nicki52 12 år siden

filmz-loke76 (16) skrev:
De første 2 afsnit har indtil videre lagt god grund for nogle ret heftige battles

Det var ikke et dobbeltafsnit. Det var bare et enkelt. For det andet afsnit udkommer først 8. april 2012.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#18 palooka 12 år siden

Nicki52 (17) skrev:
Det var ikke et dobbeltafsnit. Det var bare et enkelt. For det andet afsnit udkommer først 8. april 2012.


HBO har lagt episode 2 op på deres hjemmeside.
Gravatar

#19 daelin 12 år siden

#17

Det er ikke usandsyneligt at filmz-loke76 har set de to første afsnit af sæson 2. Så kan man jo så tænke sig til hvordan det kan lade sig gøre.
Gravatar

#20 filmz-loke76 12 år siden

daelin (19) skrev:
#17

Det er ikke usandsyneligt at filmz-loke76 har set de to første afsnit af sæson 2. Så kan man jo så tænke sig til hvordan det kan lade sig gøre.


Jeg downloadede det, lad os nu ikke lade som om vi ikke alle gør det.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.

Skriv ny kommentar: