Shirley Manson, der i den musikalske verden begår sig som forsanger i bandet Garbage, er blevet castet i den nye sæson af “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, Fox’ nye tv-serie, der bygger over den populære “Terminator”-filmfranchise.

Manson har fået rollen som den magtfulde Catherine Weaver, chefen for et hypermoderne high-tech-firma. Selvom navnet på det omtalte firma ikke nævnes, formodes det, at der nok er tale om SkyNet, det maskinstyrede computersystem, der i sidste ende er skyld i menneskehedens fald.

“The Sarah Connor Chronicles”, der produceres af Mario Kassar og Andrew Vajna, blev i sidste måned fornyet med endnu en sæson.

Lena Headey (“300”) og Thomas Dekker (“Heroes”) ses i hovedrollerne som henholdsvis den moderne kriger og enlige mor Sarah Connor og hendes 15-årige søn, John, som efter begivenhederne i “Terminator 2: Dommedag” må erfare, at truslen fra fremtiden langt fra er forbi. Summer Glau fra “Serenity” spiller en mystisk studerende på Johns skole, der viser sig at være en yderst behjælpelig allieret, da fremtidsmagten SkyNet har lagt nye planer for udslettelsen af Connor-slægten.

Hele første sæson af “Terminator: The Sarah Connor Chronicles” vil desuden være klar på dvd-markedet til august.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 mimic 16 år siden

Synes T3 var ret god. Serien er lidt en blanding, nogle ting er gode og andre ting er direkte latterlige, men bottom line, hvis man ik vil have mere terminator end hvis det kommet ud af cameron, så hold jer til T1 og T2. Hvis man elsker terminator universet og bare vil have mere så hop bare ind i serien.

Skriv ny kommentar: