Den folkekære danske skuespillerinde Ghita Nørby er blevet hædret med sin egen flise på den danske pendant til Hollowoods Walk of Fame på Frederiksberg Allé.
Den nu 72-årige skuespillerinde har fået sit portræt gengivet i bronze i en granitflise foran Café Promenaden i forbindelse med, at hun er blevet kåret som årets skuespiller – en titel hun har modtaget for sit mere end 50-årige engagement på både det danske lærred og de skrå brædder.
Endvidere har Nørby, der gennem sin karriere har opnået stor popularitet for sine roller i klassikere som “Baronessen fra benzintanken”, “Charles tante” og “Vagabonderne på Bakkegården”, også modtaget en check på 50.000 kroner.
Ghita Nørby er 4-dobbelt Bodil- og Robert-vinder, og spillede desuden en hovedrolle i “Dansen med Regitze”, som modtog en Oscar-nominering for bedste udenlandske film i 1990.
I forvejen er det skuespillerhædrende fortov prydet af ni andre navne indenfor den danske film- og teaterscene, der tæller Niels Olsen, Thomas Eje, Sidse Babett Knudsen, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen, Peter Mygind, Bodil Udsen, Anders W. Berthelsen og Nikolaj Lie Kaas.
#21 filmz-grev_michal 17 år siden
Victor Borge burde være en selvskreven kandidat som var et verdenskendt navn.
Mads Mikkelsen er en ret ny skuespiller og synes den ligger lidt på vippen, men er da ikke i tvivl om han ville have fortjent æren senere i sin karriere.
Lidt synd at alle de gamle entertainere er blevet overset. Men okay når Paris Hilton kan få en flise i USA, så er der vel ingen grænser.
#22 davenport 17 år siden
Det var på en gang pinligt og sjovt. :)