Disney har planer om at bruge James Gunn manuskript til “Guardians of the Galaxy 3”, afslører Sean Gunn.

Han er både Marvel-skuespiller og bror til James Gunn. Derfor ved Kraglin-skuespilleren Sean Gunn om nogen, hvad der sker internt hos Marvel Studios i forhold til “Guardians of the Galaxy 3”.

Selv om James Gunn er blevet fyret, så kan Sean Gunn nu afsløre, at Disney bestemt har planer om at bruge James Gunns færdige manuskript:

”Jeg ved, at Disney stadig ønsker at lave filmen. Jeg ved, at de har intentioner om at bruge det manuskript, som min bror skrev,” siger Sean Gunn ifølge ComicBookMovie.

Det matcher tidligere insider-beretninger om, at til trods for Disneys fyring af James Gunn så bliver det Gunns idéer, der bliver udgangspunktet for “Guardians of the Galaxy 3”.

Aktuelt er “Guardians of the Galaxy 3” sat på pause, imens Disney leder efter en ny instruktør – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: