Lions Gate Films kan nu fortælle, at opfølgeren til deres netop udgivede gyser “Saw” er i støbeskeen og vil være klar til Halloween i 2005. Filmen “Saw” indtjente denne Halloween-weekend $18,3 millioner.
“Saw” er instrueret af den 27-årige James Wan efter et manuskript af medspilleren Leigh Whannell. Filmen handler om en morderisk galning, som er besat af, at lære sine ofre om livets værdi og bortfører folk for derefter at tvinge dem til at spille rædselsfulde spil med deres egen overlevelse som indsats. Filmen har bl.a. Cary Elwes og Danny Glover på rollelisten.
Producerne fra Twisted Pictures siger: ”Vi er lykkelige over den store åbningsweekend for ‘Saw’. Lions Gates marketing- og distributionshold har gjort et fantastisk arbejde og vi er meget spændte på at arbejde sammen med dem igen på ‘Saw 2’.”
#1 filmz-zept 20 år siden
#2 filmz-phoenix8 20 år siden
#3 filmz-yoshimura 20 år siden
#4 filmz-dr. hoax 20 år siden
#5 filmz-gimleno1 20 år siden
Jaja, få set den! ;-) Og jeg glæder mig sgu til to'eren!