Universal Pictures og Twentieth Century Fox har nu fundet en instruktør til deres lovede filmprojekt bygget over det populære spil “Halo”. Tjansen er gået til sydafrikaneren Neill Blomkamp, der med dette projekt får sin debut som spillefilmsinstruktør.

“Halo” bliver produceret af Oscar-vinderne Peter Jackson og Fran Walsh gennem deres WingNut Films. De visuelle effekter, miniatures, og design og skabelse af væsnerne vil blive håndteret af Jacksons prisvindende Weta Digital Ltd. og Weta Workshop, der også stod for effekterne i “Ringenes Herre”-filmene.

Blomkamp har tidligere instrueret reklame- og kortfilm, deriblandt den roste futuristiske “Alive in Joburg”.

“Halo” vil bliver optaget i Wellington i New Zealand og er sat til at få premiere over sommeren i 2008.



Vis kommentarer (43)
Gravatar

#41 blahblah 18 år siden

Har læst Sci-fi Klausbech :) Men har ikke læst den du nævner endnu, må jeg gøre når jeg får tid.
Lige nu er jeg igang med dansk Litteratur.
Gravatar

#42 filmz-maxhh 18 år siden

#39

Frank Herbert er nu heller ikke ringe... ;o)

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Gravatar

#43 filmz-cloud02 18 år siden

#5
Hvad er der uoriginalt i Halo's historie?
At der er Aliens der tror at 7 ringe, som er supervåben, vil bringe dem til "The great Journey"
At der er en civilisation før, der byggede de her kollosale ting?
At der er en mærkelig race der laver alle om til Zombier?
At der blev lavet halv-maskine halv-menneske soldater?

Jeg kan godt se hvordan alt dette er uoriginalt.
Glæder mig enormt til at denne film bliver færdig.

Skriv ny kommentar: