Premieren på Bollywood-filmen “Hari Puttar” er blevet udsat pga. den kommende retssag, hvor filmselskabet Warner Bros. har slæbt de indiske producere i retten, da man mener, at titlen på Bollywood-filmen læner sig for tæt op ad en vis bebrillet dreng med tryllestav.
“Hari Puttar” skulle have haft premiere i slutningen af sidste uge, men premieren er indtil videre rykket til senere på måneden, hvor sagen også skal for retten i Delhi.
Det indiske filmselskab Mirchi Movies afviser, at filmen skulle have forbindelse til Warners lukrative eventyr-franchise og bemærker, at Hari er et almindeligt navn i Indien, og at Puttar betyder søn på Punjabi.
Bollywood har mange gange tidligere lavet mere eller mindre direkte kopier af store Hollywood-film, og Mirchi Movies mener, at deres film nu er blevet offer for den negative omtale.
“Hari Puttar” handler om en 10-årig dreng, som flytter til England sammen med sin familie og bliver involveret i en plan, der skal redde verden fra to kriminelle. Filmen, der som de fleste Bollywood-film indeholder en række sang- og dansescener, er blevet optaget i Yorkshire i England.
#1 The Insider 16 år siden
#2 Æsop9000 16 år siden
Men har WB egentlig rettighederne til et almindeligt navn som Harry Potter? For som #1 også er inde på så udkom der i 1986 en film, troll, som havde en hovedperson ved navn Harry potter:
http://www.imdb.com/title/tt0092115/
Latterlig retsag. Men forhåbenlig vil dette kun promovere den omtalte indiske film.
#3 MTK 16 år siden
#4 Kruse 16 år siden
Det er jo en klar retssag de har der! ;)