Zack Snyder har fået godkendt en uge med reshoots – originale skuespillere vender tilbage.

Ben Affleck som Batman, Henry Cavill som Superman,  Gal Gadot som Wonder Woman og Ray Fisher som Cyborg skal optage nye scener til “Justice League” i oktober.

HBO Max havde ellers oprindeligt afvist planer om faktiske reshoots til Zack Snyders cut af “Justice League”, men nu har de altså skiftet mening.

“Justice League” bliver på HBO Max til en serie på fire timer – sådan som Zack Snyder havde forestillet sig DC-filmen, før Joss Whedon blev involveret.

Værd at bemærke er det, at Ray Fisher gør comeback i rollen som Cyborg. Det sker, efter Fisher har ligget i offentlig krig med Warner Bros. om efterspillet til “Justice League”.

En sag, der handler om påstået giftigt arbejdsmiljø på optagelserne, mens Ray Fisher angiveligt også er utilfreds med et tilbud om en cameo-rolle i “The Flash”.

Her har Warner Bros. tilbudt Fisher tre scener, men skuespilleren ønsker seks scener, hvilket er blevet afvist, skriver The Hollywood Reporter.

Læs også ‘DC-stjerne reagerer på “The Flash”-artikel – ‘Affald’‘.

Zack Snyders “Justice League” får premiere på HBO Max i 2021.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Skak2000 4 år siden

Forventninger til Zack Snyder udgave bliver godt nok pumpet op...
Gravatar

#2 BlackJesus 4 år siden

Klart når de også investere så mange penge i det. Det bliver også en helt anden film nu, især når den varer 4 timer.

Skriv ny kommentar: