Sony har længe haft en ny “Masters of the Universe”-film på blokken. Men projektet skrider kun langsomt fremad. Nu har de haft samtaler med Kellan Lutz – sandsynligvis om en hovedrolle som He-Man.

Se også: ”Charlie’s Angels”-instruktør skal måske lave “Masters of the Universe”

Det er Lutz selv, der nu på Twitter har offentliggjort den varme forbindelse, der er mundet ud i et møde imellem Lutz og instruktør McG:

”Hej @HeManTheMovie og alle ‘MOTU’-fans, jeg har haft et fantastisk møde med @McGsWonderland og @ItsMaryViola om MOTU! Det er i gode hænder,” skriver Lutz på Twitter.

Det er svært at forestille sig, at skuespilleren, der selv har haft en rolle som Hercules i “The Legend of Hercules”, ville skrive et sådant tweet, hvis ikke Lutz skal spille en rolle i det kommende remake.

Og med Lutz’ muskuløse figur og blonde hår in mente så ligger rollen som He-Man lige for, når kampen om planeten Eternia skal stå konfronteret med den onde Skeletor.

“Masters of the Universe” kørte i perioden 1983-85 som en populær tegnefilmserie og blev filmatiseret i 1987 med Dolph Lundgren som He-Man og Frank Langella som Skeletor. Filmen blev dog et stort flop. Men nu skal forsøget altså gøres igen.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Clint 8 år siden

Nej tak!

Skriv ny kommentar: