Jason, Freddy Kruger og Leatherface har givet horrorfans over hele verden adskillige søvnløse nætter gennem tiden. Men hvem har egentlig flest mord på samvittigheden?

Se også: Anmeldelse: “Freddy vs. Jason”

De gode folk hos hjemmesiden Film.com giver svaret i en infografik, der viser drabstallene for de mest ikoniske monstre fra horror-genren. Du kan se billedet ved at trykke i galleriet her i nyheden.

Jason Vorheers fra ”Fredag den 13″-filmene ligger solidt i spidsen med 158 drab, skarpt forfulgt af Michael Myers fra ”Halloween”-serien. Begge har dog også den fordel, at de tilsammen har optrådt i 22 film siden begyndelsen af 1980’erne.

Listen byder også på hajen fra “Dødens Gab”-filmene, den morderiske dukke Chucky og teenage-slasheren Freddy Kruger.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 MikkelHJ 10 år siden

Spoiler Alert!

Først og fremmest synes jeg, en sådan graf er en sjov idé.

Når det er sagt, kunne jeg vældig godt tænke mig at se, hvordan man er kommet frem til de i grafen nævnte tal.

Har man udelukkende gjort menneskeliv op, eller tæller dyr og lignende med i statistikken?

Har man taget højde for, at Pamela Voorhees er morderen i den første film, og at Jasons drabstal reelt først tæller fra Fredag den 13. del 2?

Tæller de drab, hvor Jason har besat morderen, med i statistikken?
Her tænker jeg nærmere bestemt på Jason Goes to Hell: The Final Friday.

Tæller drabene på de to piger i VR-simulationen i Jason X med i statistikken?

Desuden lader det til, at man har regnet Bruce fra Dødens Gab som værende morderen i alle fire film. Det, mener jeg, ikke er tilfældet.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: