Hollywood har sjældent haft en dårligere fornemmelse for publikum end dengang i 1980’erne, hvor næsten alle store studier takkede nej til Stand By Me. Historien om fire drenge, der går ud for at finde et lig, lød tilsyneladende ikke som opskriften på et hit.
I dag står filmen som et af 80’ernes mest elskede coming-of-age-værker – og et af de bedste Stephen King-filmatiseringer nogensinde.
Alt begyndte med Kings novellesamling Different Seasons, der markerede forfatterens pause fra gysergenren. Blandt de fire historier var The Body, en fortælling om venskab, sorg og dødelighed. På papiret lød det simpelt – for simpelt, mente filmstudierne – og manuskriptforfatterne Bruce A. Evans og Raynold Gideon måtte shoppe rundt i månedsvis for at finde nogen, der ville tage chancen.
Evans forklarede siden til Variety:
“Konsensus var, at ingen ville være interesseret i en historie om fire 12-årige drenge på en jernbane. Den var mørk, der var ingen piger i den, og ingen vidste, hvordan man skulle sælge den. Det, der tiltrak os, var netop, at det var en coming-of-age-historie uden kys, kondomer og teenageflirt – det handlede om børn, der opdager deres egen dødelighed.”
Til sidst sagde Embassy Pictures ja – et selskab, som Evans senere kaldte “den sidste station før ørkenen”.
Oprindeligt skulle Adrian Lyne have instrueret, men afbuddet åbnede døren for en uventet arvtager: Rob Reiner, mest kendt som “Meathead” fra All in the Family. Han havde allerede instrueret This Is Spinal Tap og The Sure Thing, men Stand By Me blev filmen, hvor han for alvor viste, at han kunne mere end komedie.
Optagelserne foregik på et beskedent budget, som Norman Lear – medejer af Embassy – til sidst måtte redde ved at betale 7,5 millioner dollars ud af egen lomme. Da filmen var færdig, havde de store studier stadig ingen tro på den. Først efter en intern visning, hvor Columbia Pictures-chefens døtre blev fuldstændig betaget af River Phoenix’ præstation, skiftede holdningen. Columbia købte distributionsrettighederne – og resten er filmhistorie.
Stand By Me blev en succes både blandt anmeldere og publikum, nomineret til en Oscar for bedste adapterede manuskript og siden placeret på et utal af “bedste film nogensinde”-lister.
