Marvel-fotograf Trent Opaloch er tilsyneladende ved en fejl kommet til at afsløre titlen på “Avengers 4”.
Titlen bliver “Avengers: End Game”.
I hvert fald hvis man skal tro “Infinity War”-fotograf Trent Opaloch, der har været manden bag kameraet på alle Russo-brødrenes MCU-film – også den kommende “Avengers 4”.
Tidligere stod der skrevet på Opaloch eget website, at titlen på “Avengers 4” er “End Game”. Nu er den ændret tilbage igen til “Avengers 4”.
Titlen er endnu ikke bekræftet af Marvel Studios, men det virker ulogisk, at Trent Opaloch skulle angive en fejlagtig titel på sit online cv.
Og “End Game” giver god mening som titel til “Avengers 4”.
For titlen blev allerede brugt og forudsagt af Doctor Strange i “Infinity War”, hvor Strange vælger at frelse Tony Stark fra Thanos ved at ofre the time stone.
Derefter udtaler Doctor Strange ordene: ”We’re in the end game now.”
Marvel-chef Kevin Feige vil ellers først officielt annoncere titlen i slutningen af året, men nu ser det altså ud til, at Marvel-fotografen Trent Opaloch kom ham i forkøbet.
Dog har “Avengers 4”-instruktørerne – brødrene Russo – i forbindelse med premieren på “Infinity War” udtalt til Uproxx, at titlen til “Avengers 4” ikke er blevet sagt højt i netop “Infinity War”. Vi bliver formentlig meget klogere senere på året.
“Avengers 4” får premiere d. 2. maj.
#11 SublimeKen 6 år siden
#12 Morten Vejlgaard Just 6 år siden
#13 SublimeKen 6 år siden
Ok, meget bedre :-) Beklager mit sure opstød, er lige stoppet med at ryge, så det resulterer måske i en lidt overdreven kommunikation af min irritation
#14 Morten Vejlgaard Just 6 år siden
#15 Gorman 6 år siden