Betty Thomas (“Doctor Dolittle”) er blevet hyret af Fox til at instruere “Alvin and the Chipmunks: The Squeakuel”, opfølgeren til filmudgaven af “Alvin og de frække jordegern” fra 2007, hvor de tre berømte syngende gnavere for første gang ramte det store lærred i computeranimeret form.
Der foreligger endnu ingen oplysninger omkring filmens handling, men det vides, at den nye film vil introducere de tre jordegerns kvindelige modstykker, the Chipettes.
Justin Long, Matthew Gray Gubler og Jesse McCartney vender alle tilbage for at levere stemmer til deres respektive jordegernroller – ballademageren Alvin, den intellektuelle Simon og den madglade Theodore. Det er endnu ikke klart, om Jason Lee også vil være tilbage i sin rolle som deres “far”, Dave. Der ledes i øjeblikket efter skuespillerinder til stemmerne bag de søde Chipettes.
Den første film viste sig at være et uventet hit og hev mere end $360 mio. ind på verdensplan. “The Squeakuel” er sat til at få amerikansk biografpremiere juledag i 2009.
#1 filmkorn.dk 16 år siden
#2 kasperfmn 16 år siden
Rettet.
#3 KEiZ 16 år siden
#4 hooked 16 år siden
#5 Highland Park 16 år siden