Instruktøren Simon West, der stod bag den actionfyldte drengerøvsfilm “Con Air” fra 1997, fortæller, at han har en drøm om at lave en efterfølger til filmen.
Den første film blev et pænt hit, der omsatte for 224 mio. dollars i biograferne verden over ud af et budget på 75 mio. dollars.
West erkender dog, at det bliver svært at samle hele skuespillerholdet fra den første film – der bl.a. talte Nicolas Cage og John Cusack – men at han vil fortælle Cage om idéen, og hvis han er med på den, vil de opsøge de øvrige skuespillere.
Instruktøren får snart lejlighed til at tale med Nicolas Cage, idet de sammen skal lave kupfilmen “The Medallion”. I filmen skal Cage spille en tidligere bankrøver, der tvinges tilbage i sit tidligere erhverv, da en eks-partner kidnapper hans datter i troen om, at bankrøveren stadig har 10 mio. dollars fra et fælles røveri.
Simon West er næste gang aktuel med “The Mechanic”, der er en genindspilning af en klassisk Charles Bronson-actionfilm fra 1972 og har Jason Statham i rollen som en elite-lejemorder.
Se også: Trailer til Jason Statham-filmene “The Mechanic” og “13”.
#21 PJP 13 år siden
#22 elwood 13 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#23 Goon 13 år siden