Nyt fra HBO Nordic: Traileren er frigivet til ny Stephen King-serie produceret af J. J. Abrams.

Om to uger er der premiere på en ny Stephen King-serie i 10 afsnit, hvor der løbende bliver frigivet ét afsnit per uge.

“Castle Rock” er baseret på karakterer og historier, som er udviklet af Stephen King.

I King-romanerne “Cujo”, “It” og “Needful Things” samt i novellerne “The Body” og “Rita Hayworth and The Shawshank Redemption” udspiller handlingen sig i eller refererer til Castle Rock i Maine.

Den nye horrorserie omfatter for første gang temaer og verdener fra hele Kings litterære univers med fokus på hans mest elskede og ikoniske historier.

Hovedrollerne besættes af André Holland (“Moonlight”), Melanie Lynskey (“Togetherness”) og Bill Skarsgård (“It”).

På filmfronten arbejdes der aktuelt på Stephen King-filmatiseringerne “It: Chapter Two” samt et remake af “Pet Sematary” – læs mere om sidstnævnte her.

De første tre afsnit af “Castle Rock” får premiere på HBO Nordic d. 26. juli.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: