Jackie Chan og Chris Tucker, som har dannet makkerpar gennem tre “Rush Hour”-film, slår atter pjalterne sammen omkring et nyt filmprojekt.

Den aldrende Hong Kong-stjerne Jackie Chan kan i et interview med MTV News afsløre, at han og Tucker er gået i gang med at planlægge en ny film, der ikke vil være en del af “Rush Hour”-franchisen.

”For omkring to dage siden ringede Chris Tucker til mig,” beretter Chan. ”Vi mødtes og aftalte, at vi ville lave endnu en film. Ikke en ‘Rush Hour’-film, men noget nyt.”

Skuespilleren fortsætter: ”Jeg sagde ja, og efter jeg gav ham hånden, sagde jeg: ‘Hør, vi bliver nødt til at skaffe os et mellemled. Jeg ønsker ikke at give hånd på noget og så tage tilbage til Hong Kong, mens du bliver her, for så får vi begge travlt med noget andet.’ Vi mangler en mellemmand, der kan følge op på projektet, ellers vil det aldrig blive til noget.”

Chan vil dog ikke afsløre noget omkring filmen, selvom både han og Tucker har en idé til handlingen. Det eneste, actionstjernen kan fortælle, er, at der ikke er fundet en titel til projektet endnu.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 Petrescu 16 år siden

Det kan godt være at titlen ikke bliver "Rush Hour 4", men karakterne vil være de samme, for det er det eneste som henholdsvis Tucker og Chan kan spille: Flabet street smart afroamerikaner og kikset kampsportsekspert der helt ikke vil slås.
Gravatar

#12 filmz-smedt-meister 16 år siden

Jeg synes Chris Tucker ligger en fed præstation i Det Femte Element...
Søren og Lasse har dårlig filmsmag.
Gravatar

#13 icetea 16 år siden

Den første Rush Hour er da meget sjov :)
Gravatar

#14 filmz-Is 16 år siden

13#
Ja, etteren er helt klart den bedste. Samlet set synes jeg faktisk at filmene rimelig sjove og underholdende. :-)
Gravatar

#15 David Munch 16 år siden

Synes nu også Rush Hour filmene er ganske underholdende, og synes nu også CT er god i Det 5. Element!

Tror bare man skal kunne lide hans flade hysteriske humor.. 8)
Gravatar

#16 filmz-lfc 16 år siden

At man er så dum og tro Jackie Chan er en kiksede kung fu person, fortæller meget om ens viden om Kung fu, han bruger så ikke det så meget mere på film dog i den nye Forbidden kingdom.
Gravatar

#17 Morpheus 16 år siden

Jeg vil se frem til den film, de nu kommer på. Jeg er stor fan af Jackie Chan og ser frem til alt med ham. Den første Rush Hour er en klasse film, hvorimod de to andre ikke ligger i samme klasse. Men det gør dem ikke gode. Det er slå hjernen fra film, hvor man bare skal nyde de fede tricks fra Jackie-boy;)
Gravatar

#18 moulder666 16 år siden

#16 Arnold Schwarzenegger laver primært "jeg er dum, men har store muskler"-film...han er kendt som dum, med store muskler, selvom manden faktisk er ret klog.

Hvorfor tror du, at Jackie Chan er kendt som en kikset kung fu person? :-)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: