Jackie Earle Haley, som til næste år kan opleves som den nye inkarnation af Freddy Krueger i New Lines genstart på gyserfranchisen “A Nightmare on Elm Street”, kan til gysersiden Bloody-Disgusting.com afsløre, at han har indgået kontrakt på at spille den vansirede drømmedræber gennem hele tre film.
Tidligere kunne skuespillerinden Rooney Mara, der i filmen spiller Nancy Thompson, fortælle, at hun også har kontrakt på endnu en tur ned ad Elm Street, såfremt filmselskabet skulle ønske at give sig i kast med fortsættelser.
Den originale “A Nightmare on Elm Street”, der udkom i 1984 under den danske titel “Morderisk mareridt”, blev fulgt af hele seks fortsættelser og en tv-serie, hvori Robert Englund blev udødeliggjort i rollen som Freddy Krueger.
Haley, som opnåede stor popularitet som den effektive Rorshach i “Watchmen”, kan opleves som den farlige Krueger på sine første dræbertogter i unge menneskers drømme, når “A Nightmare on Elm Street” rammer amerikanske biografer til april 2010.
#21 Bohemian 15 år siden
#22 MOVIE1000 15 år siden
det er netop det folk kan lide ved dem at det er det de gør bonus deres måde at gøre det på og hvis jeg skulle se en Freddy film så skal han jo selvfølgelig slå¨ihjel ellers er det ikke en Freddy film så måske er du lidt langsom idet når du ikke har regnet ud hva de skal i filmen inden du ser den for det kan man for det meste regne ud inden:)
#23 davenport 15 år siden