Hugh Jackman er i forhandlinger om at lægge stemme til animationsfilmen “Flushed Away”, der allerede har både Ian McKellen og Andy Serkis fra “Ringenes Herre”-trilogien på rollelisten.
Filmen er en ny stop-motion animationskomedie fra Aardman Animation (“Chicken Run”) og DreamWorks Animation. Claymationfilmen “Flushed Away” fortæller historien om en fornem britisk rotte, som bliver skyllet ned i toilettet fra sin penthouse-lejlighed og havner i Londons kloakker, hvor han må lære et helt nyt liv at kende.
McKellen leverer stemmen til filmens skurk, en udspekuleret frø, mens Serkis har rollen som hans håndlangerrotte. Jackman, der arbejdede sammen med McKellen i “X-Men”-filmene, skulle lægge stemme til Roddy, den forkælede rotte.
Filmen instrueres af Henry Anderson, David Bowers og Sam Fell efter et manuskript af Dick Clement og Ian LaFrenais.
#1 PredatorX 20 år siden
#2 filt 20 år siden
Anyway, Aardman har endnu ikke skuffet, så ser virkelig frem til denne film.
#3 filmz-zanoan 20 år siden
Jeg er med positive tanker =)
"A truth that is told with bad intents beats all the lies you can ever invent" - William Blake