Her til aften blev de vigtigste priser – heriblandt hovedprisen, Guldpalmen – uddelt på årets filmfestival i Cannes af en jury med brødrene Joel og Ethan Coen i front. Vinderen af Den Gyldne Palme blev Jacques Audiard (“Profeten”) med “Dheepan”.
Se også: Emily Blunt raser imod Cannes’ stilet-regler
“Dheepan” handler om en tamilsk kriger fra Sri Lanka, der flygter til Frankrig og finder arbejde som vicevært uden for Paris.
Prisvinderne i Cannes 2015:
Guldpalmen: “Dheepan” (Jacques Audiard).
Grand Prix: “Son of Saul” (László Nemes).
Juryens pris: “The Lobster” (Yorgos Lanthimos).
Bedste instruktør: Hou Hsiao-Hsien (“The Assassin”).
Bedste mandlige skuespiller: Vincent Lindon (“La loi du marché”).
Bedste kvindelige skuespiller (delt): Emmanuelle Bercot (“Mon roi”), Rooney Mara (“Carol”).
Bedste manuskript: Michel Franco (“Chronic”).
“Dheepan” er købt til dansk biografdistribution af Camera Film.