Skuespilleren James Franco har skrevet et længere brev til hjemmesiden Deadline, hvori han skriver, at Andy Serkis er sjælen i “Abernes planet: Oprindelsen”, og at motion-capture-skuespilleren fortjener mere anerkendelse for hans præstation som aben Caesar.

Se også: ”X-Men: First Class 2″ og “Abernes planet 2” bekræftes.

Franco skriver bl.a.: “Andy Serkis er den ukronede konge af den nyeste form for skuespil kaldet ‘performance capture’, og det er på tide, at Serkis får opmærksomhed for den innovative kunstner, som han er”.

Franco fortsætter: “Det er let at rose filmens tekniske resultater, men de resultater ville være ligegyldige uden Andy. Caesar er ikke en karakter, der er afhængig af menneskelige former for udtrykning for at levere karakterens følelser”.

Derudover skriver Franco om sit eget første møde med performance capture under optagelserne til “Abernes planet: Oprindelsen”, og om hvordan han først var bange for, at traditionelt skuespil skulle dø ud, men nu har fundet ud af, at performance capture er vejen frem, når det kommer til CGI-kreerede personer, da det faktisk tillader mere traditionelt skuespil, end det at tale til en tennisbold under optagelserne gør.

Læs hele Francos brev ovre hos Deadline.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 David Munch 12 år siden

Problemet er jo bare at man ikke kan se hvormange følelser og karakterændringer der er smidt i CGI'en.
Gravatar

#2 Lard Hanson 12 år siden

Var han bange for at traditionelt skuespil skulle dø ud pga. performance capture?
Jamen, er han åndssvag?
Gravatar

#3 the_paki_don 12 år siden

Hvis han har set på performance capture på samme måde, som stumfilms skuespillerne så på overgangen fra stumfilm til talefilm, så forstår jeg ham da godt.

I begge tilfælde/overgange har det været mennesker involveret i produktionen, men skiftet i skuespillet er tydeligt for mig. Stumfilms skuespillere, der ikke havde en god stemme, måtte se deres karriere ende med overgangen til talefilm.

Jeg forestiller mig, at performance capture kræver en mere fysisk overdreven tilgang og ansigtsmimik, der er "større" end almindelig skuespil og det ville betyde, at man skulle til at lære sig nye tricks som skuespiller eller forsvinde. Indtil teknologien bliver så god, at man kan spille "naturligt" skuespil igen.

Adapt or die.
Gravatar

#4 mardal 12 år siden

Min første tanke, da jeg læste overskriften, var at Andy Serkis har en rigtig stor stjerne hos mig. Hvis jeg fik mulighed for at snakke i 5 minutter med enten Andy Serkis eller James Franco, så ville jeg uden tøven vælge Andy. Så i min verden får Andy Serkis alt den anerkendelse han fortjener, og jeg kan umiddelbart ikke se hvor det er han han mangler anerkendelse i filmverden. Skulle han have haft en Oscar?

#3 Man kunne også sammenligne teater- og filmskuespil. Hvor man i teateret i højere grad skal overdrive sine udtryk så også dem på bagerste række kan se dem, imens film er blevet lidt mere udtryksmæssigt minimalistisk med tiden.
Gravatar

#5 skittlez 12 år siden

mardal (4) skrev:
Skulle han have haft en Oscar?


Det kan da nåes endnu :)

Synes faktisk at Serkis gør det så godt at de menneskelige skuespillere blegner i Rise of the Planet of the Apes. Måske lige sans John Lithgow. Nu er Francos, og specielt Freida Pintos, rolle også en smule tam i filmen, der allers er en af årets bedste action-drøn.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#6 steadi07 12 år siden

Jeg kan være gammeldags i min tankegang, men jeg er endnu ikke klar til at enten inkludere en "motion capture"-rolle, det hedder det stadig i mig, i en skuespils-kategori eller at oprette en kategori udelukkende til sådanne roller. Årsagen er vel, at jeg endnu ikke har oplevet en rolle der har givet grundlag for dette - Jeg mener heller ikke, at Serkis' rolle i ROTPOTA var videre vanvittig.. Det kan selvfølgelig være, at mit problem blot lå med hele filmen og Serkis' rolle dermed led i mit perspektiv.

Jeg har en idé om, at det sikkert kommer til at ske inden ikke så mange år, men umiddelbart er det ikke noget jeg har et større behov for.
Akademiet kunne dog for min skyld sagtens overveje om ikke "Best Animation" skulle droppes, og filmene kunne deltage på lige fod med andre film.

Skriv ny kommentar: