Da det blev annonceret, at Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ dobbelte gyserforestilling “Grindhouse” ville blive opdelt i to separate spillefilm udenfor USA, skabte det furore blandt mangt en filmfan. At de blodige b-filmsinspirerede projekter efterfølgende også kun udkom som to film på dvd-markedet, hjalp ikke just på modtagelsen blandt de ventende fans.

Nu er der til gengæld godt nyt for de ivrige kendere; I Japan udsendes der til marts en helt ny superudgave på hele seks dvd-skiver. To af skiverne byder på hver deres hovedfilm, Tarantinos “Death Proof” og Rodriguez’ “Planet Terror”, mens de to følgende discs indeholder bonusmateriale til begge film med samme indhold som de foregående udgivelser.

Den femte skive byder dog på den længe efterspurgte originale biografudgave af det samlede “Grindhouse”-projekt. Med en spilletid på hele 191 minutter vil man kunne opleve dobbeltforestillingen, som den først var tiltænkt med noget kortere udgaver af de to film og med alle trailer-filmene.

Den sidste bonusdisc byder på yderligere bonusmateriale, der kun følger med den japanske udgivelse, deriblandt de amerikanske trailere, interviews, projektets tilblivelse og andet.

Hos gysersiden Bloody-Disgusting.com kan man læse mere om, hvad udgivelsen kan byde på.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 nygaardpetersen 16 år siden

Fedt... Så bliver man jo også nød til at investere i dem
Gravatar

#12 Tylerdurden 16 år siden

Fandens japsere!
Hvorfor skal de altid ha de bedste special editions?!?!?!
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#13 filmz-yoshimura 16 år siden

#12 Fordi japanerne er overmennesker.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#14 filmz-VilhelmNielsen 16 år siden

Se, det er derfor man har ventet med at købe nogen af de udgaver der er ude nu. Grinhouse samlet ville være for sejt!
Gravatar

#15 papish 16 år siden

#8+#9
Beslutningen om at dele filmene op uden for USA blev faktisk taget inden den amerikanske premiere, med en begrundelse i retningen af "kun amerikanerne vil forstå konceptet". Netop amerikanerne fattede så noller...

Herhjemme gav det absolut heller ikke bonus at splitte dem. Begge floppede, 'Death Proof' ligger omkring top80 og 'Planet Terror' omkring top100 på årets indtjeningsliste...
Gravatar

#16 jessup 16 år siden

Jeg har ikke set nogle af dem og venter på lejligheden til at se dem i den oprindelige version - det ligner dog en dyr udgave.
This is just until June
Gravatar

#17 filmz-jannikdp 16 år siden

But where is the 10-minute cooking school...
I wanna learn how to make the best barbeque in the world...

Tror der kommer endnu en special-realease til de europæiske og amerikanske marked... Det siger Rodriguez jo også i "The 10-minute Film-school"...
Gravatar

#18 Bobby Singer 16 år siden

Idjit

Skriv ny kommentar: