Jason Bateman (“Arrested Development”) er nu blevet tilføjet castet til Universal Pictures’ terroristfilm “The Kingdom”, hvori han skal spille overfor Jennifer Garner og Jamie Foxx.

Peter Berg står for instruktionen på filmen, der følger en amerikansk antiterrorgruppe på opgave i Mellemøsten, hvor de efterforsker terrorbombningen af et beboelseshus, der husede vestlige arbejdere.

Manuskriptet er skrevet af Matthew Michael Carnahan, og projektet produceres af Michael Mann og Scott Stuber.

Produktionen på “The Kingdom” forventes at gå i gang næste måned.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: