Det er nu blevet bekræftet, at Jason Statham (“Crank”, “The Transporter”) er i de afsluttende forhandlinger om at spille hovedrollen i den nye filmfortolkning af den futuristiske og actionfyldte kultthriller “Death Race”.

Filmen, der laves hos Universal, er en genindspilning af Roger Cormans “Death Race 2000” fra 1975, hvori David Carradine og Sylvester Stallone medvirkede.

Handligen udspiller sig i et dystopisk USA, hvor præsidenten råder over et ultravoldeligt bilræs fra New York til Los Angeles. En af måderne, hvorpå racerkørerne kan tjene point, er ved at pløje uskyldige tilskuere ned med deres tungt bevæbnede biler.

Paul W.S. Anderson (“Alien vs. Predator”, “Resident Evil”) båder skriver og instruerer genindspilningen, der har fået den opdaterede titel “Death Race 3000”.

Statham forventes at få en stram tidsplan det næste stykke tid, da han også har filmprojekter som “Transporter 3”, “Crank 2” og “The Brazilian Job” på sit skema.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 icetea 17 år siden

Nice nok med Transporter 3 og Crank 2 :D, Jason plejer at være rigtig god i sine roller, så håber da den her film kan blive noget værd :)
Gravatar

#12 filmz-vanilla 17 år siden

Hvis i lægger mærke til den aller sidste scene i Crank,
så døde han ikke. Han falder ned fra helikopteren og lander på jorden, og få sekunder efter bevæger han en finger eller noget i den stil.

Skriv ny kommentar: