Jenna Dewan (“Step Up”) og Luke Goss (“The Man”) har fået hovedrollerne i filmatiseringen af Top Shelfs tegneserie “Magdalena”, om den smukke, hellige kriger Patience (Dewan), der nedstammer direkte fra Maria Magdalena og bekæmper overnaturlig ondskab.

Patience er den seneste i en række af hellige krigerkvinder, der arbejder som beskyttere af den katolske kirke. De har evnen til at se ind i det menneskelige hjerte og har desuden Skæbnens Spyd – det spyd, der gennemborede Jesu side under korsfæstelsen – som et våben mod ondskab.

Goss vil spille rollen som Kristof, en agent sendt af en hemmelig organisation for at beskytte rækken af krigere.

Filmen produceres af Valhalla Motion Pictures, Platinum Studios og Top Cow Productions og forventes klar i 2010.

Jenna Dewan vil snart kunne ses i bl.a. Tim Allen-komedien “The Six Wives of Henry Lefay” og Luke Goss i rollen som Prins Nuada i “Hellboy II: The Golden Army”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: