Den populære skuespillerinde Jessica Alba er blevet sat til at spille overfor Mike Myers i Paramount Pictures’ komedieprojekt “The Love Guru”, der også har Verne Troyer (“Austin Powers 2-3”) og Romany Malco (“The 40-Year-Old Virgin”) på rollelisten.
I filmen, som Myers både producerer og har været medforfatter på, har komikeren sin første liveaction-rolle i årevis. Myers spiller den amerikanske Pitka, der som lille blev efterladt ved et tempel i Indien og efterfølgende blev opdraget af guruer. Som voksen rejser han tilbage til USA i håbet om at opnå store rigdomme gennem en terapeut-karriere.
Malco spiller en hockeyspiller, hvis kone har en affære med en af spillerne på det rivaliserende hold. Alba, som er Pitkas store kærlighed, er ejeren af hockeyholdet, mens Troyer har rollen som holdets træner. De bliver alle ført sammen, da Pitka bliver hyret til at genforene Malco med hans kone, så han kan føre holdet mod mesterskaberne.
“The Love Guru” instrueres af Marco Schnabel og regnes klar til biograferne i juli måned næste år.
#1 icetea 17 år siden
#2 Hive 17 år siden
#3 filmz-Aras 17 år siden
Hmm.. Jessica Alba, bliver da lidt sjovt at se hende i rollen... ;)
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".