Endnu et drama om en post-apokalyptisk verden, hvor menneskeheden ikke længere er i stand til at formere sig, er ved at se dagens lys.
“Talking to the Dog” har John Cusack og Hilary Duff i hovedrollerne, og omhandler en verden, der er blevet ramt af de fatale konsekvenser af global opvarmning, og hvor kvinder ikke længere kan få børn. Tiden er gået i stå for to små, isolerede samfund, indtil en dag, hvor en mystisk fremmed ankommer, som kan tale med de døde og afslører hemmeligheder fra fortiden.
I filmen, der skrives og instrueres af Mark Roper, medvirker desuden Rodrigo Santoro, Lance Henriksen og Steven Berkhoff. Optagelserne går i gang i midten af året.
#1 Bohemian 17 år siden
#2 procsus 17 år siden