John Madden, der har instrueret bl.a. “Shakespeare in Love” og “Proof”, er i forhandlinger om at instruere filmen “The Debt”, et remake af den israelske film “Ha-Hov” fra 2007. Filmen produceres af Miramax.
Historien omhandler en trio af israelske efterretningsagenter, der i 1960’erne jagter en nazikrigsforbryder, som undslipper dem. Mere end tredive år senere dukker deres mål op igen, og en af agenterne må genoptage jagten og sikre deres årtier gamle cover-up af sagens forløb.
Filmens manuskript er tilpasset af Matthew Vaughn og Jane Goldman, der sammen skrev manuskriptet til Neil Gaiman-filmatiseringen “Stardust”, efter Assaf Bernstein og Ido Rosenblums oprindelige manuskript.
#1 Riqon 16 år siden